Perspektiver

Teknologi til borgerne, ikke til bureaukraterne

Erfaringer fra Odense og Aarhus Kommune

Når velfærdsteknologi skal udvikles og implementeres, står borgerne ikke bare på sidelinjen og venter på resultatet, men er aktivt med i hele processen. I den nye velfærdsmodel er bestiller-udfører-forholdet erstattet af et reelt samarbejde om de nye løsninger, der giver hjælp til selvhjælp.

Både i Aarhus og Odense eksperimenteres der med nye velfærdsteknologiske løsninger i kommunalt regi. Deloitte har spurgt to praktikere fra hver sin landsdel om strategi, faldgruber, resultater og ikke mindst lessons learned. 

 

Ny virkelighed, ny velfærd
”I gamle dage var det som regel kommunen, der tog initiativet – sådan er det ikke mere,” fortæller Peter Pietras, direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune. ”I dag er det i lige så høj grad borgerne selv, der kommer med forslag til konkrete teknologier. Hverken personer med særlige behov eller de ældre sidder og venter på, at der kommer en kommunal medarbejder og hjælper dem. De vi gerne have, at det kan ske, når de vil have det.”

I Odense er velfærdteknologi udpeget til et strategisk fokus for kommunen. Her anvendes teknologien ikke blot til at forbedre borgernes hverdag, men også til at gøre op med den mentalitet, hvor borgeren er kunden, og kommunen er den, der skaffer:

”I Odense har vi indført begrebet ’ny virkelighed, ny velfærd’. Det er en betegnelse for den verden, hvor borgeren ikke bare er den passive ’bestiller’ af en service, men derimod aktivt deltagende i hele processen. Vi havde fx en tømrer, der havde fået afsat sit ene ben og selv fandt ud af, at han kunne blive erhvervsaktiv med et robotben. Han fik det og er nu tilbage i arbejde.”

Peter Pietras mener, at meget modstand mod velfærdsteknologier skyldes, at systemet har svært ved at håndtere teknologien, som stiller nye krav til både udvikling, anvendelse, lovgivning og ikke mindst måling af resultatet:

”Derfor forsøger vi også at undgå at falde i den primitive evidensfælde. Spørgsmålet er ikke, hvad der virker generelt, men hvad der virker for den enkelte borger i den enkelte sag. Vi vil gerne arbejde effektorienteret – og det gør vi også – men vi vil ikke bare lave teknologi til bureaukrater; vi vil først og fremmest lave teknologi til borgerne.”

 

Fra ide til virkelighed
I Århus kommune kender direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse Erik Kaastrup-Hansen godt til ønsket om at lave udvikling for borgerne. Kommunens forvaltninger indgår bl.a. i tværgående samarbejde om konkrete projekter, ligesom kommunen har nedsat et velfærdsteknologisk team:

”Når vi skal sætte ord på det,” fortæller Erik Kaastrup-Hansen, ”har udgangspunktet været et behovs- og udfordringsperspektiv. Nu overvejer vi, om vi skal tage udgangspunkt i et vækstperspektiv, hvor fokus er på at tilvejebringe effektiviseringer, samtidig med at serviceniveauet højnes, og arbejdsmiljøet forbedres.” 

Ifølge Erik Kaastrup-Hansen er de største barrierer for teknologiudvikling janteloven og silotænkning – eller som han kalder det: ”Not invented in my backyard”. Derfor er det også vigtigt at sætte fokus på inddragelse og effektmåling, så gevinsterne bliver synlige for alle involverede:

”Vi har hentet inspiration bl.a. på ældre- og sundhedsområdet, hvor man i flere år har arbejdet systematisk med velfærdsteknologier. Implementering er altid vanskelig, så vi er nødt til at dele de gode erfaringer. Derfor arbejder vi også struktureret med business cases, ligesom vi følger gevinstrealiseringen. Målet er jo, at flere borgere bliver selvhjulpne. Det både kan og skal vi måle hen ad vejen, så vi hele tiden har en fornemmelse af, hvor forbedringspotentialet er størst.”

 

Uundgåelige udfordringer
Også i Odense ved man, at implementeringen af velfærdsteknologier kan udfordrende. Men det må man acceptere, mener Peter Pietras:

”Man må acceptere, at der opstår udfordringer på vejen – det er en del af det at arbejde med nye teknologier. Måden vi håndterer dem på, er ved at køre processen så agilt som muligt og tage små skridt. Man skal være villig til at eksperimentere med nye ting – og det har vi heldigvis mange energiske medarbejdere, der er – men man skal selvfølgelig også være villig til at lukke dem ned, hvis det ikke virker.”

Erik Kaastrup-Hansen supplerer:

”Det vigtige er at få justeret arbejdsgange og sagsgange, så de spiller sammen med de velfærdsteknologiske løsninger. Velfærdsteknologi skal ganske indtænkes i de organisatoriske processer. På den måde høster vi den allerstørste værdi.”

”I dag er det i lige så høj grad borgerne selv, der kommer med forslag til konkrete teknologier. Hverken personer med særlige behov eller de ældre sidder og venter på, at der kommer en kommunal medarbejder og hjælper dem.”

Peter Pietras, direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Fandt du dette nyttigt?