Insight
Indvirkningen af Basel 3.1 på strategier og aktiviteter i Norden
De nordiske banker bør forholde sig til Basel 3.1 reformens indvirkning på deres strategi og de operationelle aktiviteter. Kapitalkravene forventes at blive øget betragteligt for bankerne i Norden, der anvender IRB-modeller, i forhold til dem, der anvender standardmetoden. Derfor bør de bankerne forsøge at reducere eventuelle negative effekter på egenkapitalforrentningen (ROE) ved at tilpasse deres forretningsmodel og -processer, herunder optimere deres porteføljesammensætning. Der forventes derudover en betydelig afsmitning fra Basel 3.1 på bankernes data, systemer og den rapportering, hvortil også kapitalstyringen og metoderne til vurdering af deres interne kapital (ICAAP) skal tilpasses de nye regler.
Dette er den fjerde blog, vi sender ud i 2023 i serien ”Basel 3.1 – Nordics ready!”. Serien tager forskellige forhold i Basel 3.1 op, hvor der er fokus på de overvejelser, som finansielle institutter i Norden skal gøre sig, herunder minimumskapitalkrav, de lovmæssige rammer, strategiske og driftsmæssige overvejelser, og hvordan Basel 3.1 skal implementeres.
Hovedbudskaber
- Basel 3.1 vil sandsynligvis have en kraftig effekt på konkurrencesituationen i den nordiske finansielle sektor, fordi den nye regulering vil medføre ændringer i den relative kapitaleffektivitet 1) mellem finansielle institutter, der anvender hhv. IRB-modeller og standardmetoden, og 2) på tværs af kundesegmenter.
- Bankerne forventes at tilpasse deres forretningsstrategier til den nye regulatoriske virkelighed, som vil afspejle sig i en revideret risikovillighed og den deraf afledte udlånspraksis. Mange banker vil bruge anledningen til at gennemgå deres IRB-strategier.
- Prisfastsættelse vil være en væsentlig løftestang, når den opdaterede forretningsstrategi skal rulles ud på tværs af kundesegmenter og produkter. I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at en afspejling af den nye dynamik mellem risikovægtene i prisfastsættelsesværktøjerne vil indebære en betydelig ekstraopgave for banker, der anvender IRB-modeller.
- Grundet de nye datainput i Basel 3.1 vil ændringerne i RWA-beregninger og kravene til outputgulvet påvirke de nordiske bankers risikoberegninger (den avancerede IRB-metode og standardmetoden) og deres eksterne rapportering (fx Sølje 3), fordi der kræves nye datainput.
- Kravene til datakvalitet øges for de institutter, der anvender IRB-metoder, fordi der vil skulle produceres to sæt RWA-tal for hver eksponering, hvor der p.t. typisk kun beregnes ét.
- Kapitalfremskrivning og -styring, stresstest og ICAAP-metoder vil skulle tilpasses de nye regler.
I denne blog stiller vi skarpt på nogle af de vigtigste følger, Basel 3.1-reformen vil have både strategisk og operationelt i Norden, og beskriver de vigtigste elementer, som de finansielle institutter skal overveje, når de forbereder sig på indførelsen af de nye regler i starten af 2025.
Basel 3.1’s strategiske indvirkning på nordiske finansielle institutter
Vi har tidligere fremhævet de betydelige ændringer i kapitalkravene som følge af Basel 3.1, hvor outputgulvet er den primære kanal, hvormed de nordiske banker påvirkes, pga. en større koncentration af realkreditsporteføljer med lav risiko og en aktiv anvendelse af interne modeller. Derudover vil den nye standardmetode for kreditrisiko medføre en større granularitet og spredning af risikovægtene, hvorimod anvendelsesområdet af IRB-metoden reduceres, mens visse parametre rekalibreres og nye inputgulve indføres.
Generelt vil outputgulvet påvirke finansielle institutter med store porteføljekoncentrationer i segmenter, hvor IRB-metoden er mest gunstig, men det vil være særligt vigtigt for de nordiske finansielle institutter at forstå og styre den regulatoriske opgørelse af belåningsgraderne (LTV) over tid. I de situationer, hvor outputgulvet er bindende, vil finansielle institutter muligvis have et incitament til at jagte højere afkast ved at påtage sig større risiko (alt andet lige).
Konvergensen af kapitalkravene mellem standard- og IRB-metoden kan få konkurrencemæssige konsekvenser ved, at vilkårene mellem de finansielle institutter, der anvender IRB-metoden, og dem, der anvender standardmetoden, i højere grad udlignes. Samtidig med at IRB-fordelen indsnævres inden for visse segmenter, vil det konkurrencemæssige pres muligvis blive øget, efterhånden som de mindre finansielle institutter, som traditionelt anvender standardmetoden, selektivt udfordrer de større aktører, der tidligere har kunnet drage en kapitalmæssig fordel af interne modeller. De finansielle institutter bør også genoverveje deres nuværende valg af IRB- eller standardmetode for at finde frem til de porteføljer, hvor det vil give mening at skifte modelmetode på grund af de ændrede cost-benefit-dynamikker. De overvejelser dykker vi videre ned i den kommende hvidbog “To be or not to be IRB”.
Alle disse ændringer i kapitalforbruget på tværs af kundesegmenter medfører justeringer i ROE-beregningen og giver mulighed for at optimere RWA. Dette kan komme til udtryk i, at de finansielle institutter prioriterer nye kundesegmenter, fordi forretningsstrategien ændres til at opfylde deres økonomiske målsætninger i overensstemmelse med Basel 3.1. Faktorer såsom anerkendte sikkerheder samt eksterne ratings kan omdefinere kreditaktiviteters absolutte og forholdsmæssige kapitalintensitet på tværs af segmenterne i mange forretningsmodeller.
En opdatering af forretningsstrategien vil have betydning for risikovillighed, kreditpolitikker, driftsmæssige kreditinstrukser, forretningsgange og prisfastsættelse. Det vil være en udfordring for alle aktører på markedet at sikre, at den nye kapitaldynamik inddrages præcist i fastsættelsen af prisen, idet standardmetoden bliver mere risikofølsom, og outputgulvet indføres. I de tilfælde hvor markedsforholdene ikke understøtter en justering af kreditprissætningen for kundesegmenter, som fremover vil opleve højere risikovægte, forventes de finansielle institutter at gennemgå deres gebyrer for accessoriske aktiviteter som fx kontantforvaltning og blive mere aktive på krydssalgsområdet. De finansielle institutter forventes derudover at vurdere og optimere deres kundeserviceringsomkostninger (Cost-to-Serve) for kundesegmenter, der bliver mere kapitalintensive, ved at tilpasse deres dæknings- og servicemodeller med henblik på at opfylde egne målsætninger til ROE. Dette kan medvirke til, at der sættes yderligere skub i digitaliseringen i sektoren.
En vellykket gennemførelse af overgangen til den nye lovgivningsmæssige virkelighed og en effektiv styring af virksomheden efter en potentielt ændret forretningsstrategi vil som altid afhænge af, at der er solid kontrol over de driftsmæssige forhold. I Basel 3.1 omfatter dette data, systemer, rapportering og kapitalstyring.
Basel blogserien
1. Så er det tid til at komme i gang med at implementere Basel 3.1
2. Kapitalkravsberegninger under Basel 3.1
3. Resultaterne af Deloittes CRR III Survey
4. Indvirkningen af Basel 3.1 på strategier og aktiviteter i Norden
Andre artikler
Adoption of advanced machine learning techniques for IRB Models
Basel 3.1’s driftsmæssige indvirkning på nordiske finansielle institutter
Andre indvirkninger af Basel 3.1 vedrører data, systemer og rapportering på den ene side og kapitalbudgettering og -styring på den anden.
Indvirkning på data, systemer og rapportering
Indførelsen af mere følsomme og granulære opslagstabeller til at beregne risikovægtene efter standardmetoden kræver, at de finansielle institutter ændrer i deres nuværende beregningsfunktioner, så de indbefatter alle nye relevante krav i Basel 3.1. For de nordiske banker, som i stor udstrækning er eksponeret mod realkreditlån, vil dette betyde, at der skal indarbejdes forskellige lånegrænser og nye eksponeringsklasser og -typer i deres beregningsværktøjer. Eftersom vi ved, at teknikken til at vurdere lånegrænser ikke er den samme på tværs af de nordiske lande (fx inkludering af sikkerhed), vil det være nødvendigt for bankerne at implementere et skræddersyet beregningsværktøj, som tager disse karakteristika i betragtning. Det vil derudover være nødvendigt at indrette processer og kontroller omkring de nye målinger, hvor et yderligere eksempel er den krævede understøttelse af årlig due diligence og styring til brug for eksterne vurderinger.
De finansielle institutter, der gør brug af IRB-metoden, vil især blive påvirket, fordi det vil være nødvendigt for dem at tilpasse deres interne modeller, så de overholder de nye krav i Basel 3.1. Det indebærer eksempelvis at se bort fra eksponeringsklasser, hvor interne modeller ikke længere må anvendes. De vil ligeledes skulle oprette den nødvendige struktur og organisering til at beregne RWA for alle eksponeringsklasser og risikotyper efter standardmetoden. Dette er en direkte konsekvens af indførelsen af outputgulvet, som kræver, at IRB-banker foretager en dobbelt RWA-beregning efter såvel IRB- som standardmetoden. Der må derfor forventes en betydelig disruption i beregningsflows og alle de dertil hørende elementer.
For at overholde de nye lovkrav skal de finansielle institutter opgradere deres rapporteringsinfrastruktur, dataarkitektur og risiko- og økonomiinformationssystemer. De finansielle institutter skal være mere agtpågivende, når det handler om datakvalitet, idet kravene til dataafstemning også forventes at blive øget. Myndighederne vil sandsynligvis gennemgå kvalitet og rapportering af data meget nøje, især fordi tilsynsmyndighedernes interesse i dette område vil stige yderligere. Dette omtales nærmere i artiklen BCBS-239 resurfaces on the EBA regulatory agenda. Det skal derudover bemærkes, at overgangen fra CRD5/CRR2 til CRD6/CRR3 (som implementerer de nye Basel 3.1-regler) skal styres med omhu for at håndtere mulige datastyringsudfordringer på CRR 2-området i overgangsperioden (såsom parallelkørsler og dataoverskrivning). Dette kan have væsentlige tekniske konsekvenser for finansielle institutter. Komplekse nordiske finansielle institutter med forretningsenheder i udlandet og varierende risikoprofiler vil også skulle sikre sig, at de nye standarder bliver indført i alle relevante underenheder og datterselskaber. Bankerne i Norden vil givetvis kunne drage fordel af deres erfaringer med at implementere CRR 2-projekter til at understøtte en vellykket implementering af CRD6/CRR3 på tværs af deres juridiske enheder.
De finansielle institutter kan udover indvirkningen på informationssystemer og data forvente, at de teams, der er ansvarlige for Basel-relaterede emner, og især risiko- og økonomifunktionerne vil blive påvirket betydeligt. Disse to funktioner vil skulle arbejde tæt sammen for at reducere uoverensstemmelser i de data, de indberetter til lokale myndigheder, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og andre tilsynsmyndigheder. Institutterne vil også skulle lægge beslag på disse teams til at implementere de nye lovkrav, hvilket sandsynligvis vil øge arbejdsbyrden. Det er vigtigt at huske, at implementeringen i Europa forventes den 1. januar 2025.
Kapitalbudgettering og -styring
I den tidligere Basel 3-reform var der fokus på omstrukturering af sammensætningen af de finansielle institutters kapital, mens den seneste udgave, Basel 3.1, beskæftiger sig med bl.a. nævneren i den krævede minimumskapitalprocent, også kendt som RWA. RWA anvendes primært til at beregne den minimumskapital, som et finansielt institut skal have for at overholde lovkravene, men det anvendes også i flere andre processer og nøgletal såsom RORWA (Return on RWA - afkast på risikovægtede aktiver). Det vil være nødvendigt at foretage ændringer til de tilknyttede resultatmålinger.
Den nye regulering vil påvirke ICAAP-processen, som omfatter kapitalbudgettering og -styring samt stresstests ud fra forskellige scenarier. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at det ikke vil være en helt simpel opgave for de finansielle institutter at replikere standardmetodens øgede kompleksitet (fx udviklingen i lånegrænser under stress og ændringer i eksterne vurderinger). De finansielle institutter bør derfor tage passende skridt for at sikre, at der sker en forsvarlig kapitalfordeling mellem deres forskellige forretningsenheder i overensstemmelse med deres overordnede strategi. Bankerne skal således bevare deres finansielle robusthed, samtidig med at de finansierer deres interne og eksterne udvikling og holder sig inden for rammerne af deres risikoappetit. I lyset af inflation og stigende renter og på baggrund af Basel 3.1-reformerne er det nødvendigt for især nordiske banker med betydelige eksponeringer mod realkreditlån at foretage passende kapitalplanlægning for at begrænse modvinden for deres forretningsmodeller. Derudover giver de forventede krav de nordiske banker muligheden for at gennemgå og tilpasse deres prisfastsættelsesværktøjer. De vil sandsynligvis også kunne forbedre deres evne til prisfastsættelse i forhold til de konkurrenter, som forpasser denne mulighed.
Hold øje med den næste blog, som giver et sammendrag af de reguleringsmæssige rammer i Norden, og som vil blive udsendt i de kommende uger. Hvis du har spørgsmål eller problemstillinger, du gerne vil tale med os om, så kontakt os.
