Case study

Deloitte Grønland støtter Arctic Winter Games 2016

I Deloitte Grønland, er det vigtigt at bakke op om Arctic Winter Games, hvor unge og ældre fra forskellige arktiske nationer forenes i fælles interesse for sport og kultur. Især børn og unge er Grønlands fremtid, og der er brug for initiativer, der binder sammen og skaber en engagerende og positiv energi.

Når Arctic Winter Games (AWG) afholdes i Nuuk i 2016, skal unge atleter fra en række arktiske lande dyste i 15 forskellige sportsdiscipliner, herunder alpinski, snowboarding, ishockey, badminton og wrestling. Mere end 2000 mennesker forventes at deltage i AWG, hvilket kræver en masse forberedelse og frivillige kræfter.

Selvom Deloittes medarbejdere til daglig arbejder med nogle lidt andre discipliner, end dem der konkurreres i under AWG, kan Deloitte sagtens bidrage til arrangementet. Deloitte stiller blandt andet op i sin kernedisciplin - nemlig ved at udvikle og kvalitetssikre rapporteringen for AWG.

WG finansieres af offentlige midler og sponsorindtægter, og det er derfor meget vigtigt, at pengene anvendes godt, og at årsregnskabet redegør for både indtægter, forbrug og resultater.

”Det var helt naturligt for os at vælge at sponsorere AWG. Deloitte vil meget gerne bakke op om, og støtte kulturen og sporten i Grønland - og AWG er et super initiativ, der både engagerer unge og ældre”, siger Bo Colbe, Director i Deloitte Grønland.

AWG er verdens største multisports- og kulturevent for unge i Arktis, og hylder forskellighed, kultur, social interaktion og fairplay. Visionen for AWG 2016 er at forene Grønland om et fælles event, der fejrer sportslig og kulturel glæde; at generere glæde og stolthed samtidig med at deltagerne udvikler sociale færdigheder. Samtidig styrkes båndene mellem de arktiske nationer. Som en vigtig spiller i det grønlandske lokalsamfund, er det naturligt for Deloitte at bakke op om AWG:

”Selvom legene holdes i vores alle mest travle tid, så opfordrer vi alle vores medarbejdere til at deltage frivilligt i arrangementet - det kan være alt lige fra at servere måltider, til at stille senge op på skolerne til idrætsudøverne”, siger Bo Colbe.

Partnerskabet mellem Deloitte og AWG løber frem til afholdelsen af AWG den 6.-12. marts 2016.

Det var helt naturligt for os at vælge at sponsorere AWG – det er et super initiativ, der både engagerer unge og ældre, og det vil vi gerne støtte”, siger Bo Colbe, Director i Deloitte Grønland

Fandt du dette nyttigt?