Analyse

Disruption er blevet bestyrelsens hovedpine

Det er brutalt at se veletablerede virksomheder blive revet op med rødderne, fordi verden har ændret sig, inden de kunne nå at blinke. Der er store markedskræfter på spil, og derfor er det blevet en bestyrelsesopgave at håndtere de konstante forstyrrelser – en særdeles udfordrende opgave, har det vist sig.

Deloittes Global Board Survey 2016 om radikal innovation og vækst viser, at innovation ikke længere kun hører til i R&D afdelingen, men nu også håndteres på bestyrelsesniveau. Det skaber en enestående mulighed for at bringe radikal innovation øverst på dagsordenen. Desværre har det dog vist sig, at bestyrelsesmedlemmer forholder sig tøvende til radikal innovation. Dette skyldes især, at de ikke føler sig godt nok klædt på til at varetage opgaven, men også at de ikke opfatter truslen så presserende, som de måske burde.

Rapporten giver bl.a. indsigt i, hvordan globale virksomhedsbestyrelser arbejder med radikal innovation, og hvordan det arbejde præger deres syn på fremtidig vækst. Desuden bringer rapporten en række anbefalinger til bestyrelser, der ønsker at blive bedre til at navigere i en disruptive verden.
 

rapport om disruption
Fandt du dette nyttigt?