Indsigt

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

Indholdet af aftalens enkelte initiativer på skatteområdet

Regeringen har den 12. november 2017 indgået en aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer. Aftalen indeholder konkrete initiativer, der skal understøtte henholdsvis iværksætter- og aktiekulturen, digitalisering, lavere omkostninger for borgere og virksomheder, samt globalisering.

14. november 2017

Nedenfor har vi beskrevet hovedlinjerne i erhvervs- og iværksætterinitiativerne, som regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre netop har indgået aftale om.

Aktiesparekonto
Regeringen foreslår at indføre en aktiesparemodel, som skal gøre det mere attraktivt at investere i noterede aktier og aktiebaserede investeringsforeningsbeviser.

Aktiesparemodellen indebærer, at fysiske personer kan indskyde op til 200.000 kr. på en ”særlig” sparekonto. Beløbet på kontoen investeres i noterede aktier og investeringsbeviser udstedt af aktiebaserede investeringsforeninger.

Ordningen foreslås indfaset gradvist med et loft på 50.000 kr. pr. person i 2019 voksende med 50.000 kr. om året, indtil ordningen er fuldt indfaset med et loft på 200.000 kr.

Personen bliver løbende beskattet med 17% af depotværdien efter lagerprincippet, i modsætning til øvrige aktier der beskattes med op til 42% efter realisationsprincippet. Tab fra beholdning, der indestår på aktiesparekontoen, kan ikke anvendes på andre aktier, men kan modregnes i fremtidig indtjening på aktier på aktiesparekontoen. Falder værdien af aktiesparekontoen – enten fordi personen hæver et beløb på kontoen, eller fordi depotets værdi falder – er der mulighed for at ”fylde” depotet op igen til 200.000 kr.

Ordningen foreslås at træde i kraft fra januar 2019.

Investorfradrag
Det foreslås at indføre et fradrag for fysiske personer, der investerer i visse små og mellemstore unoterede virksomheder. Det konkrete forslag indebærer, at der fra 2019 til 2022 gives mulighed for et årligt fradrag for halvdelen af investeringerne op til 400.000 kr. i unoterede virksomheder. Fra og med 2023 kan halvdelen af investeringen for op til 800.000 kr. fradrages. Fradraget udformes, så det får en fradragsværdi på 30%.

Det foreslås yderligere at give fradrag for personer, der gennem en særlig type iværksætterfonde investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder. Fra 2019 til 2022 udgør fradraget halvdelen af investeringerne op til 125.000 kr., mens der fra 2023 og frem gives et fradrag på halvdelen af investeringerne op til 250.000 kr.

Formålet med initiativet er at skabe incitament til, at danskerne investerer i små og mellemstore virksomheder for på den måde at styrke iværksætterkulturen.

Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier
Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er blevet enige om at forbedre vilkårene for medarbejderaktier som følger:

i) Fra den 1. januar 2018 forhøjes grænsen for skattefrie medarbejderaktier til 20% af lønnen. Fra 1. januar 2018 kan alle typer af virksomheder – under visse betingelser – tildele skattefrie medarbejderaktier med en værdi op til 20% af medarbejderens årsløn under forudsætning af, at 80% af virksomhedens ansatte tilbydes aktieløn under ordningen. De gældende regler, hvor 10% af en medarbejders årsløn kan tildeles skattefrit som medarbejderaktier, vil fortsat finde anvendelse.

ii) Tidligst fra den 1. januar 2019 forhøjes grænsen for skattefrie medarbejderaktier til 50% af lønnen for nye, mindre virksomheder. Mindre virksomheder vil ikke skulle opfylde kravet om, at 80% af virksomhedens ansatte skal tilbydes aktieløn under ordningen. 

Dog kræver denne særlige ordning for nye, mindre virksomheder EU-Kommissionens godkendelse i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler.

Øget aftalefrihed og klarhed om reglerne for medarbejderaktieprogrammer
Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er blevet enige om at øge aftalefriheden ved indgåelse af aftaler om medarbejderaktier, herunder optioner og warrants.

Formålet er at mindske den administrative byrde for virksomheder med medarbejderaktieprogrammer ift. eksisterende regler og praksis.

Konkret betyder det, at der – i modsætning til aktieoptionslovens nuværende præceptive regler – etableres aftalefrihed om ”vesting-aftaler”, således at det bliver muligt for selskaber at aftale med medarbejderen, at warrants, optioner og aktier, der endnu ikke er optjent (ikke vested) på fratrædelsestidspunktet, bortfalder, når medarbejderen opsiges.

Derudover bliver det muligt at indgå aftale med den enkelte medarbejder om tilbagekøb af aktier til markedspris i forbindelse med medarbejderens fratræden.

Bedre skattevilkår for opsparing i udenlandske investeringsinstitutter
Regeringen ønsker at sidestille investeringer i udenlandske investeringsinstitutter med investeringer i danske investeringsforeninger. Derfor foreslås det, at der sikres en ensartet beskatning af investeringsinstitutter, hvor alle investorer i aktiebaserede investeringsselskaber bliver aktieindkomstbeskattet af afkastet. Dette skal således gælde fremover, uanset om der er tale om et såkaldt passivt investeringsselskab, herunder (ETF’er) Exchange Traded Funds, hvor investorer kan sprede risikoen på mange aktier.

Formålet med initiativet er at øge konkurrencen på markedet for kapitalforvaltning, samtidig med at danskerne får mulighed for at investere bredt i aktier med lave omkostninger.

Efter de regler, der gælder i dag, beskattes tilsvarende investeringer som hovedregel efter lagerprincippet og beskattes som kapitalindkomst. Det fremgår ikke klart, om ændringen betyder, at investeringer i denne type værdipapirer ikke længere kan indgå i virksomhedsordningen. Der lægges dog op til, at der igangsættes undersøgelser i forhold til, om det er muligt at ændre beskatningen fra lagerprincippet til realisationsprincippet.

Tiltrækning af udenlandsk kapital til f.eks. danske investeringsforeninger
Regeringen ønsker at sidestille udenlandske investorers investering i danske investeringsforeninger med investeringer i de underliggende værdipapirer. Derfor foreslås det at fritage udlændinge for at betale udbytteskat af udlodninger fra danske investeringsinstitutter og i stedet lade udlændinge betale den underliggende udbyttekildeskat på 15%, når investeringen sker gennem et investeringsinstitut i danske aktier. Formålet med initiativet er at tiltrække udenlandske investorer til danske investeringsforeningers produkter.

Der vil endvidere blive set på, om der er andre skattevilkår, der kan forbedre udlændinges opsparing i danske investeringsinstitutter.

Der skal udvikles en model til håndtering af denne ændring, hvorfor ændringen tidligst kan få virkning fra 2019.

Lempede regler for placering af privat administrerede pensionsordninger
Det foreslås at ændre reglerne for investeringers fordeling i privat administrerede pensionsordninger, således at en større andel af pensionsopsparinger kan placeres i unoterede aktier. Det konkrete forslag indebærer:

  • at grænsen for, hvor meget der som minimum skal placeres i et selskab, nedsættes fra 100.000 til 50.000 kr.,
  • at den andel, der kan investeres i unoterede aktier af opsparing mellem 200.000 og 2 mio. kr., hæves fra 20% til 25%, og
  • at for den del af opsparingen, der overstiger 2 mio. kr., forhøjes andelen til 100%. 

I dag kan der placeres 50% af opsparingen mellem 2 og 4 mio. kr. i unoterede aktier og 75% af opsparingen over 4 mio. kr.

Hvis forslaget gennemføres, vil danskere, der har privatadministrerede pensionsordninger, have adgang til en større risikospredning samt større investeringer i unoterede selskaber.

Det er ikke angivet, hvornår reglerne påtænkes at træde i kraft.

Øget gennemsigtighed i pensionsselskabernes aktieinvesteringer
Formålet er at øge pensionsopsparernes mulighed for at få overblik over placering af de specifikke investeringer, pensionsselskaberne har for de danske pensionsopspareres midler.

Der søges derfor indgået en aftale med pensionsselskaberne og ATP om øget gennemsigtighed over investeringen, således at der årligt opgøres en fordeling over investeringen fordelt på danske og udenlandske aktier, størrelse og sektorer.

Energi- og punktafgifter
Aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer 2017 indeholder en lang række af afgiftsmæssige lempelser, som har til formål at reducere virksomhedernes administrative byrder og mindske grænsehandlen. Aftalen afskaffer bl.a. afgiften på PVC (regnfrakker mv.), afgiften på te, tillægsafgiften på alkoholsodavand, emballageafgiften på emballager til øl og sodavand og den udskældte afgift på nødder. Aftalen reducerer også afgifterne på elvarme og spiritusafgiften for små producenter. Endvidere fjernes planlagte forhøjelser af bl.a. chokoladeafgiften og kaffeafgiften.

Herudover har aftalen initiativer, som er målrettet turistbranchen. Her lempes afgifterne på forbruget af vand og elektricitet brugt i campingvogne og i lystbåde.

Lempelserne indfases over de næste 3 år. De første lempelser har virkning allerede fra 1. januar 2018. Det forventes, at regeringen fremsætter lovforslagene for de første lempelser torsdag den 16. november 2017 med henblik på vedtagelse inden jul.

Eksportmomsordningen ophæves – konsekvens for virksomhedernes likviditet
Som et separat forslag fra erhvervspakken har Skatteministeriet fremsat lovforslag, som medfører, at den del af eksportmomsordningen, som indebærer SKATs udbetaling af et rentefrit lån, afskaffes. Lovforslaget forventes vedtaget den 29. november 2017, med virkning fra den 1. januar 2018.

Lovforslaget betyder, at virksomheder, som har opnået rentefrit lån gennem forskudsmomsordningen, skal betale det fulde lån tilbage til SKAT senest den 15. januar 2018.

Forslaget belaster virksomhedens likviditet, og man bør derfor forberede tilbagebetalingen. Det bør samtidig overvejes, om det fortsat er en fordel at have en eksportmomsordning, eller om eksportmomsnummeret skal lukkes. En lukning af eksportmomsnummeret vil for de fleste betyde engangsomkostninger i form af systemmæssige- og administrative konsekvenser.

Deleøkonomi
Regeringen har afsat midler til at sikre, at Danmark også rent skattemæssigt er i stand til at gribe deleøkonomiens muligheder. Derfor skal det fremover være nemmere at indberette den korrekte skattepligtige indkomst, der følger af deleøkonomien i form af nye, forenklede, skematiske bundfradrag. Regeringen har afsat 125 mio. kr. årligt frem til 2021 og 120 mio. kr. årligt fra 2022 og frem, og vil på den baggrund indkalde til forhandlinger om initiativerne i den deleøkonomiske strategi.

Udformning af konkret model for ACE (Allowance for Corporate Equity)
Regeringen har aftalt, at der gennemføres en analyse af mulighederne for ACE-fradrag. Med ACE-fradraget introduceres et nyt fradrag i dansk selskabsskatteret, hvorefter selskaber får fradrag svarende til en procentandel af egenkapitalen (herefter: ACE-fradraget). ACE-fradraget kommer således til at virke som en art ”egenkapitalfradrag” for selskaber. ACE-fradraget øger incitamentet til at finansiere selskabet med egenkapital og reducerer tilskyndelsen til at finansiere selskabet med gæld, herunder koncernintern gæld. Det er desuden åbenbart, at ACE-fradraget vil tilskynde til investeringer i Danmark.

Den analyse, der gennemføres, skal danne grundlag for de videre drøftelser om mulighederne for at indføre et ACE-fradrag.

Det må dog forventes, at en eventuel vedtagelse af ACE-fradraget vil medføre omfattende reform- og lovforberedende arbejde, da der er tale om en væsentlig ændring i det danske selskabsskattesystem. Effekten kommer i høj grad til at afhænge af reglernes konkrete udformning, herunder sammenhæng med eksisterende værnsregler såsom transfer pricing, rentefradragsbegrænsning og CFC. Endvidere må det forudses, at ACE-modellen vil medføre en række udfordringer i forhold til at undgå dobbeltbeskatning i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når der indføres en beskatning, der ikke flugter med de almindelige principper i selskabsskattesystemerne i andre lande.

Højere skattefradrag for forskning og udvikling (FoU)
Med henblik på – i lighed med mange andre EU-lande – at skabe et incitament for at øge investeringer i forskning og udvikling er det aftalt, at det nuværende fradrag øges fra 100% til 110% i følgende tempi:

  • År 2019: 101,5%
  • År 2020: 103%
  • År 2021-2022: 105%
  • År 2023-2025: 108%
  • År 2026 og fremefter: 110%

Det må antages, at FoU-udgifter afgrænses på samme måde som i dag, nemlig efter ligningslovens § 8 B.

Udvidelse af forskerskatteordningen fra 5 til 7 år og forhøjelse af bruttoskatteprocenten
Regeringen foreslår, at perioden for anvendelse af forskerskatteordningen for godkendte forskere og højtlønnet arbejdskraft fra udlandet udvides fra 5 år til 7 år. Finansieringen heraf skal ske ved at øge bruttoskatteprocenten fra 26% til 27%. Beskatningen under forskerordningen, inklusive arbejdsmarkedsbidrag, vil dermed stige fra 31,92% til 32,84%.

Antallet af virksomheder og personer, som anvendte forskerskatteordningen i 2015, var henholdsvis ca. 970 virksomheder og 5.950 personer.

Ændring af renten ved opkrævning af personers skat
Som en del af finansieringen ændres renteniveauet på henholdsvis personers restskat og overskydende skat. Restskattetillægget, der beregnes med en dag-til-dag rente fra 1. januar til indbetaling senest 1. juli, forhøjes med 0,5% fra 2018. Pt. udgør renten ca. 2%.

Rentegodtgørelse, der beregnes ved en overskydende skat, nedsættes samtidig til 0% fra 2018.

Sænkelse af kapitalkrav for aktieselskaber
Kapitalkravet for aktieselskaber sænkes fra 500.000 kr. til 400.000 kr. med henblik på at lette mulighederne for at etablere aktieselskaber, herunder eksempelvis ved omdannelse fra danske iværksætterselskaber. Det EU-retlige kapitalkrav for aktieselskaber er 25.000 EUR. De danske kapitalkrav er generelt højere end i de fleste af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med.

Udvidelse af DIS-ordningen til søfolk på offshore skibe
Regeringen foreslår at udvide nettolønsordningen i sømandsbeskatningsloven (DIS-ordningen) til også at gælde søfolk, som arbejder ombord på specialskibe såsom vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV’er (hotelskibe). Den nuværende DIS-ordning omfatter søfolk, som arbejder ombord på danske skibe, der anvendes til formål omfattet af tonnageskatteordningen, hvilket hovedsageligt vil sige erhvervsmæssig transport af gods og passagerer mellem forskellige destinationer.

Ikrafttrædelse af forslaget forventes at ske fra 2019, da ordningen skal statsstøttegodkendes.

Hent den indgåede aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer her.

Fandt du dette nyttigt?