Indsigt

Anderledes Excellente Opportunities (AEO)

Told betragtes ofte som et kedeligt område med for små udgifter og forbigås derfor, når virksomheder søger besparelser eller optimeringer. Det er helt forkert! Læs her om hvordan en certificering for virksomheder med produktion og handel kan optimere toldudgifter og alle indirekte omkostninger med relation til varehandel med lande udenfor EU.

Danske virksomheder har adgang til nye spændende toldordninger og forenklinger ved import og eksport af varer. Det kræver en ”toldcertificering” (AEO) fra SKAT, som ikke er vanskelig at opnå, når virksomheden ”har styr på” forhold, der relaterer sig til import og eksport af varer. Og det er faktisk ikke så svært, som mange virksomheder tror. Vigtigst er at droppe ”berøringsangsten” for told og finde sammenhænge mellem virksomhedens processer og instrukser og de forhold, som indgår i toldcertificeringen. Gevinsten er lavere omkostninger på varer, der tages hjem eller eksporteres. Og ofte ”tillægsgevinster” såsom mere effektive processer, opdaterede forretningsgange og instrukser (= mindre spildtid) og bedre kommunikation med eksterne logistikleverandører (= færre fejl).

Derfor og hvordan
Danske virksomheder er meget aktive på globalt plan og har derfor i meget stort omgang behov for at få toldbehandlet varer ved eksport og import: 

  • I Danmark, når varer importeres hertil fra ikke-EU lande/-områder, 
  • i andre EU-lande, når varer kommer dertil fra ikke-EU uden at behøve at skulle til Danmark, før de anvendes i produktion eller sælges til virksomhedens kunder i Europa,
  • i Norge eller andre ikke-EU lande, når varer leveres direkte i stedet for at skulle rundt om et dansk lager,
  • i Danmark eller et andet EU-land, når varer eksporteres til kunder udenfor EU, på Færøerne eller Grønland, eller leveres til produktionsplatforme eller vindmøller udenfor EU’s toldområde (f.eks. i Nordsøen) eller skibsproviant, diplomater, internationale organisationer og andre, der kan købe ”toldfrit”, 
  • i et land udenfor EU, når varer sendes direkte derfra til kunder udenfor det pågældende land.

Desværre er virksomheders beslutningstagere ikke altid opmærksomme på toldlovgivningen, fordi virksomheden benytter sig af logistikpartnere til at toldbehandle og transportere og/eller opbevare varerne. Og så glemmes det meget ofte, at det faktisk er virksomheden selv, der er ansvarlig overfor toldmyndighederne for korrekt håndtering ved grænsepassage. Deloitte hører ofte fra virksomheder, at ”vi får jo bare speditøren/transportøren til at betale bøden, så det behøver vi ikke tage os af”. Det er helt forkert!

Den pågældende importør/eksportør har altid selv ansvaret overfor myndighederne uanset, at virksomheden betaler eksterne servicevirksomheder for at udføre toldbehandling. Det er ikke kun principielt og for renomméet (herunder eventuel registrering på myndighedernes ”sorte liste”), at virksomheden bør tage ansvaret seriøst - det kan faktisk betale sig!

Virksomhederne kender deres egen forretning og har derfor de bedste muligheder for at optimere de direkte og indirekte omkostninger, en international forsyningskæde fører med sig. Indgangsnøglen til utallige muligheder er ”AEO” – så se videre her, hvad det kan bruges til.

Autoriseret Økonomisk Operatør og hvad den kan bruges til
Denne globale toldcertificering (Authorised Economic Operator) blev implementeret i EU i 2005, som en følge af stærkt behov for at sikre internationale forsyningskæder ift. terrorisme:

  • Ensartet beskyttelsesniveau for toldkontrol; fælles standarder og risikokriterier (ift. varer, virksomheder); fælles EU-ramme for risikovurdering; prioritering og anvendelse af ressourcer; systemunderstøttelse for at sikre og ikke forsinke vareflowet [uddrag af præamblen til rettelsen af EU’s Toldkodeks 2005].

Certificeringen har været lang tid om at få reel betydning i Danmark. Det skyldes, at den (helt i overensstemmelse med ovennævnte hensigter) medfører ændringer:

  1. i toldmyndighedens arbejdsmetoder:

    • Fuldt ud digitale angivelser og ansøgninger samt sikker elektronisk og rettidig kommunikation

    • Struktureret kontroladfærd baseret på risikovurdering

    • Mindre mulighed for nationale fortolkninger og større mulighed for direkte samarbejde mellem EU-landenes toldmyndigheder, f.eks. ifm. virksomheders toldbevillinger og toldangivelser;
  2. for virksomhederne:

    • Fuld systemunderstøttelse af toldlovgivningen = opdatere processer: a) kommunikation med leverandører, kunder, speditører og andre samarbejdspartnere, myndighederne, b) intern kommunikation og arbejdsgange (indkøb, salg, varelagre)

    • Større ansvar for korrekte procedurer og data ved toldbehandling = større fleksibilitet og flere forenklede ordninger

    • Dårlig datakvalitet = mere kontrol fra myndighederne

    • Ingen adgang til forenklinger og fordele, hvis myndighederne finder løbende fejl og mangler og/eller anden manglende regelefterlevelse

    • Revurdering af den generelle holdning til toldlovgivningen og SKAT

Med EU’s opdatering af toldlovgivningen med virkning fra 1. maj 2017 og den systemunderstøttelse, der indføres gradvis indtil 2023, er der ingen gode undskyldninger for at ignorere AEO!

Certificeringen fås i 3 varianter:

  • Til brug ifm. toldforenklinger – læs mere under pkt. 1) nedenfor.
  • Til brug ifm. sikring af vareflowet – læs mere under pkt. 2) nedenfor.
  • Som en fuld løsning med begge ovennævnte dele – læs mere under pkt. 3) nedenfor.

1) Toldforenklinger
Spar penge, ressourcer og tid ved, at virksomheden får bevillinger/tilladelser, der muliggør, at virksomheden kan:

a) afslutte transitforsendelser selv, når varer modtages (i stedet for at forsendelsen skal rundt om en toldekspedition),

b) registrere oplysninger i eget regnskab i stedet for at levere toldangivelse, eller kan nøjes med at levere begrænsede datasæt og/eller periodiske toldangivelser ved modtagelse/afsendelse af varer,

c) få fleksible vilkår med stor selvadministration og selvkontrol, f.eks. i forbindelse med toldoplag eller forædling, hvor der reelt er forskellige versioner fra ”standard” til ”meget forenklet”, fordi lovgivningen giver mulighed for at tilpasse toldordning til virksomhedens kommercielle og tekniske behov (f.eks. hvor hurtigt skal varer kunne leveres til kunder, hvor mange forskellige produktionsforløb håndteres samtidigt, blandet opbevaring af varer med forskellig toldstatus, standardombytning, forudgående udførsel, anvendelse af ækvivalente varer og midlertidig fraførsel),

d) anvende en toldprocedure eller toldordning i andre (en eller flere) EU-lande med kun én toldmyndighed til at styre og administrere bevillinger og kontrol; det er SKAT (fremadrettet det nye toldvæsen) i Danmark,

e) få bevillinger til en eller flere særlige procedurer (toldoplag, forædling, specifik anvendelse) og tilladelser til forenklinger uden at skulle stille sikkerhed for potentielle toldbeløb; den nuværende danske ordning med 10 kr. pr. toldangivelse er ikke baseret på EU's regler om sikkerhedsstillelse og gælder derfor kun i Danmark, ligesom den kan forventes at blive ændret,

f) agere under minimal kontrol fra toldmyndighederne; det gælder både regnskabskontrol og fysisk kontrol af varer og faciliteter; myndighederne skal orientere på forhånd, hvis de vil gennemføre kontrol,

g) kommunikere direkte med en eller flere specifikt udpegede personer ved toldmyndighederne; dette er en fordel i tilfælde af problemstillinger, som kræver hurtig afklaring, eller hændelser, som kræver information til myndigheden.

2) Sikring af vareflowet
Spar tid ved modtagelse og afsendelse af varer ved, at toldmyndighederne:

a) ikke fysisk skal tjekke indgående eller udgående transportmidler og varer, eller ved at tjek gennemføres på en adresse, som virksomheden vælger,

b) skal informere på forhånd, hvis de ønsker at foretage fysisk kontrol inkl. tage prøve af varer,

c) ikke skal have toldangivelser meget lang tid i forvejen.

Desuden kan virksomheden:

d) opnå indirekte besparelser ved at vælge logistiksamarbejdspartnere, som er AEO-certificerede; har samarbejdspartneren ovenstående fordele, bør det reflekteres i tidsforbrug, pris, leveringstid, hurtigere pick-pack…

e) undgå en del omkostninger, hvis virksomheden har andre certificeringer (specifikke ISO/ISPS, ”Known Consignor” flygods), da toldmyndighederne ifm. AEO baserer sig på disse andre certificeringer,

f) kommunikere direkte med en eller flere specifikt udpegede personer ved toldmyndighederne; dette er en fordel i tilfælde af problemstillinger, som kræver hurtig afklaring, eller hændelser, som kræver information til myndigheden,

g) få tilsvarende fordele i andre lande i verden, som EU har indgået aftaler med om gensidig anerkendelse.

Sidstnævnte betyder, at varer og transportmidler i Norge, Andorra, Japan, Kina og USA kan behandles som ”AEO”, når transportør og/eller virksomheden har AEO i hjemlandet. Det vil sige, at grænsepassage bliver hurtigere, mindre belastet af kontrol og dermed også billigere.

3) Toldforenklinger + sikring af vareflowet
Den fulde certificering kombinerer de fordele og forpligtelser, der er i de 2 ovenstående certificeringer. Det gælder både direkte og indirekte fordele.

Erfaringer fra virksomheder, der allerede anvender AEO, omfatter bl.a. følgende indirekte fordele:

  • Bedre interne processer og arbejdsgange, herunder kommunikation mellem interne funktioner (produktion, indkøbere, sælgere, it, Regulatory Affaires/jura og logistik/shipping)
  • Bedre processer og arbejdsgange ift. logistiksamarbejdspartnere (transportører, speditører, lageroperatører mv.)
  • Bedre kommunikation med toldmyndighederne
  • Mere effektiv administration omkring bevillinger f.eks. opgørelser og regnskaber, som myndighederne kræver, virksomheden fører eller integrerer i deres ERP-systemer
  • Bedre medarbejderforståelse af toldprocesser og engagement ift. toldprocedurer og bevillinger
  • Bedre lagerforvaltning, bl.a. mindre svind, tyveri og uregelmæssigheder
  • Bedre planlægning ift. transporter og varelagre
  • Færre sikkerheds hændelser
  • Bedre kundeservice, f.eks. ifm. håndtering af oprindelsesbeviser

4) Tillægsgevinsten
I starten af oktober i år blev der i EU fremlagt og offentliggjort forslag til nye momsdirektiver, som bl.a. viser, hvordan moms fremover skal behandles for grænseoverskridende salg og vareførsler.

Et meget interessant forslag er, at virksomheder, der er AEO-certificerede, automatisk vil opfylde krav, medlemslandenes myndigheder skal stille, hvis virksomheder skal modtage varer fra andre EU-lande uden at betale moms til sælger/afsender. De kommende nye momsregler indfører som hovedregel, at sælger skal opkræve og indbetale moms i stedet for, som det er praksis i dag, at sælger ikke opkræver moms, men modtager skal beregne og angive købet i sin momsangivelse. I en overgangsperiode foreslås de hidtidige regler videreført, men kun i det omfang, at køber / modtager af varerne lever op til specifikke krav. Og de krav er ens med krav, der ligger i AEO-certificering, og så er det naturligt nok at spare lidt arbejde hos både myndigheder og virksomheder ved at anerkende AEO-certificering uden videre som adgang til den likviditetsfordel, der ligger i selv at angive moms i momsangivelsen, i stedet for at skulle betale momsbeløbet til sælger og få beløbet fratrukket i momsangivelsen.

Hvad skal der til for at blive certificeret
Egentlig ikke meget, men det beror naturligvis på, om virksomheden allerede har gode interne processer og arbejdsgange, eller om det arbejde skal indgå i AEO-implementeringen.

SKAT stiller ikke specifikke formkrav til virksomhedernes processer, arbejdsgange eller beskrivelser, men baserer sig på virksomhedens måde at gøre tingene på. Det vigtige er, at virksomheden er i stand til at opfylde lovgivningens krav til certificeringen og til de toldprocedurer og ordninger, virksomheden benytter. SKATs vurdering heraf baseres på et ”selv-evalueringsskema”, som virksomheden skal udfylde som en del af ansøgningen om at få certificeringen.

Fremgangsmåden er:

  • Virksomheden kontakter SKAT og beder om et indledende møde med henblik på certificering. 
  • Det er en fordel, hvis virksomheden inden kontakt/møde sætter sig ind i certificeringen ved f.eks. at se på det ”selv-evalueringsskema”, som EU har udarbejdet, og som findes på både SKATs og EU-Kommissionens internet hjemmesider; EU har også udarbejdet en e-learning (findes via samme hjemmesider); introduktionen kan også fås af SKATs medarbejdere, som mødes med virksomheden.
  • Efter første kontakt og møde følger virksomheden den plan, som aftales med SKATs AEO-medarbejdere.

Deloitte anbefaler og hjælper gerne med, at virksomheden inden kontakt til SKAT gennemgår:

  • Selv-evalueringsskemaet for at få indtryk af, hvilke områder og oplysninger toldmyndighederne skal interessere sig for.
  • Sine forretningsområder og interne forhold for at identificere potentielle ”ømme punkter”, hvor regelefterlevelse kan være mindre god (undgå overraskelser i det senere forløb), og eventuelle områder/forhold, hvor der er behov for SKATs konkrete stillingtagen/”rådgivning”.
  • Relationer mellem toldregler og andre regler; AEO forudsætter, at virksomheden kan håndtere ikke kun toldregler, men også anden ”skattelovgivning” og regler om eksportkontrol (hvis virksomheden håndterer varer med dobbelt anvendelse (dual use) eller under US Export Control).

Relationer mellem lovgivninger og områder med potentielle ”ømme punkter”
Toldlovgivningens ”beskatningselementer” er toldværdi, tarifering og oprindelse; det er de oplysninger, der afgør toldbeløbet, som skal betales, eller som er i spil ifm. bevillinger/tilladelser (potentielle toldbetalinger, som virksomheden hæfter for, indtil specifikke krav er opfyldt).

Toldmyndighedernes forventning er, at erhvervsmæssige importører, eksportører og internationale logistikvirksomheder har styr på de 3 områder. 

Toldværdi er et interessant, men også lidt farligt område med bredere betydning end toldberegningsgrundlag:

  • Momslovningen (den danske momslov og EU’s momsdirektiver) fastslår, at der skal betales importmoms, når varer importeres fra ikke-EU; beregningsgrundlaget er varernes toldværdi. Forkert toldværdi kan derfor medføre overtrædelse af momslovgivningen.
  • Det internationale regelsæt, der styrer toldværdi, har noget tilfælles med det internationale regelsæt om transfer pricing i handel mellem relaterede parter. Samme kommercielle og organisatoriske forhold kan være afgørende for selskabsskat og told, men den økonomiske virkning er modsat rettet, dvs. i international handel kan en høj transfer pris medføre høj toldbetaling, men lavere fortjeneste til beskatning og omvendt – i praksis glemmer virksomheder ofte at se sammenhængen, hvilket kan give retrospektive overraskelser.

Et eksempel på sidste af ovenstående punkter:

  • Mange danske virksomheder har eksport til Norge og organiserer sig enten med datterselskab, filial, registrering som NUF (Norsk Utenlandsk Føretak) eller blot med norsk momsregistrering af det danske selskab.
  • Både norsk skat og told ved import af varer til Norge er forskellig afhængig af, hvordan den danske eksportør har organiseret sig i Norge; det skyldes den måde, de forskellige omkostnings-/priselementer håndteres i de forskellige situationer og indgår i beregningen af fortjeneste respektive told; populært sagt kommer den danske eksportør til enten at betale skat eller told af fortjenesten ved salget til norske kunder.

Tilsvarende kan ske, f.eks. når EU-virksomheder med produktion udenfor EU:

  • køber varer hjem fra datterselskabet i f.eks. Kina for at sælge i EU, eller
  • sender varer, de ejer, fra et produktionssted i f.eks. Vietnam til kunder i USA, Norge eller EU.

Det er ikke alle virksomheder, der tænker på denne relation, når de kalkulerer kundepriser. Det er heller ikke alle virksomheder, der tænker over, at de ved at angive forkerte toldværdier ved eksport og/eller import kan overtræde toldlovgivningen, hvilket kan medføre efterbetaling af told og/eller et ansvar, som kan medføre indskærpelse eller bøde.

Efterbetaling, indskærpelse eller bøde diskvalificerer ikke i sig selv en virksomhed fra at blive AEO-certificeret, men sådanne situationer bør identificeres, hvis de forekommer, så virksomheden:

  • er bekendt med dem og kan indføre foranstaltninger for at forhindre, at det sker igen,  
  • kan være åbne i dialogen med SKAT og demonstrere, at der er taget aktion for at forhindre gentagelser.

Det beror naturligvis på konkret art og omfang, om en overtrædelse kan have betydning for en AEO-certificering. Mere alvorlige overtrædelser kan medføre, at en certificering ikke kan gives før efter en ”karensperiode”. En dialog med SKAT vil dog alligevel kunne være en god idé, f.eks. for at sikre, at tiltag, virksomheden sætter i gang, afstemmes med kravene til certificeringen, så der ikke spilles tid.

Mange virksomheder erfarer i forløbet med at forberede en AEO-certificering, at nye relationer dukker op og giver synergier i interne processer og arbejdsgange, ligesom forbedrede kommunikationslinjer internt og eksternt kan give større indirekte fordele end forventet. 

AEO-certificering kan dermed være en fordel, ikke kun ift. toldbehandling og toldbevillinger men mere generelt for virksomheden.

Opsummeret giver AEO mere fokus på og lavere omkostninger til toldbehandling, hurtigere toldbehandling, sikkerhedsmæssig prioritet (”fast lanes”, ”grøn indgang”) af virksomhedens gods, et bedre forhold til toldmyndighederne, bedre interne processer og kommunikation, bedre sammenhæng mellem virksomhedens eksterne toldrelaterede forhold og de interne processer og ”regnskaber” samt mere fokus på strukturerede processer ift. eksterne samarbejdspartnere.

Væsentlige incitamenter for at overveje AEO-certificering er:

  • nye toldordninger, som virksomheder får adgang til, når AEO kombineres med EU’s reviderede toldlovgivning (omtales som EUTK eller UCC, afhængig af om man taler dansk eller engelsk), f.eks. ”centraliseret toldbehandling”, ”indskrivning i klarererens regnskaber” og ”egen beregning”,
  • mulighed for at få fuldt styr på virksomhedens eksport således, at risiko minimeres ift. at overtræde den komplekse lovgivning om eksportkontrol (ifm. embargo, ”varer med dobbelt anvendelsesformål” (”dual use”) mv.) samt risiko for, at kunder får ekstra told og problemer med deres toldmyndigheder pga. forkerte eller ugyldige oprindelsesbeviser.

Eksempler på hvad Deloitte kan hjælpe med:

  • Udfyldning af ansøgningens ”selv-evalueringsskema”.
  • Forestå kommunikation med SKATs AEO-gruppe og/eller deltage i møder med SKATs AEO-medarbejdere.
  • Forklare AEO-certificeringens indhold og konsekvenser for virksomhedens medarbejdere respektive udvalgte medarbejdere.
  • Undervise medarbejdere i toldlovgivningens regler og krav og/eller konkrete toldforhold såsom tarifering af varer, toldværdi, oprindelse, anvendelse af særlige toldprocedurer…
  • Gennemgå virksomhedens nuværende toldprocesser og vurdere, i hvilket omfang de er tilstrækkelige eller skal suppleres.
  • Gennemføre kvalitetsreview af forhold under AEO-certificeringen, f.eks. toldregnskaber (toldoplag, forædling eller særlig anvendelse).
Fandt du dette nyttigt?