Indsigt

Dansk territorialbeskatning er i strid med EU-retten

Tab fra faste driftssteder skal kunne fradrages i Danmark

EU-Domstolen fastslår i ny afgørelse, at det er i strid med etableringsretten, at der ikke kan fradrages tab fra et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat, når tabet er endeligt.

19. juni 2018

I C-650/16 A/S Bevola, Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet er der den 12. juni 2018 afsagt dom ved EU-Domstolen. Sagen vedrører den skattemæssige behandling af udenlandske faste driftssteder – nærmere bestemt selskabsskattelovens § 8, stk. 2. 

Ifølge selskabsskattelovens § 8, stk. 2 skal indtægter og udgifter, der vedrører et fast driftssted i udlandet, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i Danmark. Dette medfører, at et dansk selskab ikke kan udnytte underskud fra udenlandske faste driftssteder, selvom underskud fra danske filialer kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Der er dog mulighed for at vælge international sambeskatning for koncernen. Såfremt dette er valgt, skal indtægter og udgifter fra samtlige driftssteder medregnes til det danske hovedselskab, ligesom alle udenlandske datterselskaber skal indgå i sambeskatningen. 

Det præjudicielle spørgsmål

Det præjudicielle spørgsmål vedrører, om denne forskellige behandling af henholdsvis indenlandske og udenlandske filialer er i strid med etableringsretten, selvom der er mulighed for frivilligt at vælge international sambeskatning. 

De faktiske omstændigheder

Den præjudicielle forelæggelse for Domstolen udspringer af et dansk selskab (A/S Bevola) med blandt andet et fast driftssted i Finland. Det faste driftssted i Finland blev lukket i 2009, og tabet kunne ikke udnyttes i Finland. Det danske hovedselskab anmodede i den forbindelse om fradrag af tabet i selskabets skattepligtige indkomst i Danmark. Dette blev dog afslået af de danske skattemyndigheder med begrundelse i selskabsskattelovens § 8, stk. 2 (territorialprincippet). 

Moderselskabet i den danske koncern havde ikke valgt international sambeskatning.

De danske regler om international sambeskatning

Der er ifølge de danske skatteregler mulighed for at vælge at blive beskattet efter reglerne om international sambeskatning. Hvis et dansk selskab vælger at indgå i international sambeskatning, omfatter valget alle koncernens datterselskaber, faste driftssteder samt ejendomme. Indtægter og udgifter hidrørende fra koncernens enheder skal herefter undergives det danske selskab. Der er ikke mulighed for at til- eller fravælge, hvilke enheder der skal være omfattet. Derudover skal det bemærkes, at koncernen bindes for minimum 10 år af gangen. 

EU-Domstolens afgørelse

Territorialprincippet er ikke nødvendigvis ufordelagtigt, for så vidt angår beskatningen af indkomsten i det faste driftssted. Men i en situation som den foreliggende, hvor et underskud ikke kan anvendes i det faste driftssteds hjemstat, er der en ufordelagtig behandling af danske selskaber med udenlandske faste driftssteder (filialer), da underskud fra et dansk fast driftssted ville kunne fradrages i det danske selskabs skattepligtige indkomst (national sambeskatning).

Muligheden for valg af international sambeskatning eliminerer ikke forskelsbehandlingen, idet international sambeskatning er underlagt to betingelser, som udgør strenge forpligtelser. 1) Valget af international sambeskatning omfatter samtlige enheder (selskaber, faste driftssteder og ejendomme) i koncernen. 2) Valget af international sambeskatning er bindende i en periode på 10 år.

Selskabsskattelovens § 8, stk. 2 tilsigter at undgå dobbeltbeskatning af overskud og dobbelt fradrag for underskud i et ikke-hjemmehørende fast driftssted samt tager sigte på at sikre, at beskatningen er i overensstemmelse med skatteevnen hos et selskab med sådanne faste driftssteder. Skatteevnen hos et selskab, der har et ikke-hjemmehørende fast driftssted, som har lidt et endeligt tab, er påvirket på samme måde, som havde tabet været lidt af et hjemmehørende fast driftssted. De to situationer er sammenlignelige i denne henseende. 

Tvingende almene hensyn

Den omhandlende lovgivning kan som sådan begrundes i tvingende almene hensyn, herunder hensynet til en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, hensynet til at bevare sammenhængen i skattesystemet samt hensynet til at forhindre risikoen for dobbelt fradrag. 

Proportionalitet

Den omhandlende lovgivning er imidlertid ikke proportionel, idet der i situationen ikke længere er mulighed for at fradrage underskuddet i det ikke-hjemmehørende faste driftssted og dermed ikke risiko for dobbelt fradrag. Det burde være muligt at sikre fradrag i det hjemmehørende danske selskab, såfremt dette fører bevis for, at tabet er endeligt. Ved endeligt tab skal forstås, at det faste driftssted har udtømt alle nationale muligheder for anvendelse af tabet, og at det faste driftssted ikke længere oppebærer nogen form for indtægt.

Konklusion

EU-Domstolen fastslår på dette grundlag, at det skal være muligt at fradrage tab hidrørende fra faste driftssteder beliggende i andre medlemsstater, når tabet er endeligt. Dette gælder, selvom koncernen ikke har valgt international sambeskatning.

"Det er i strid med etableringsretten, at der ikke kan fradrages tab fra et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat, når tabet er endeligt"

Fandt du dette nyttigt?