Indsigt

Tilsidesættelse af fællesregistrering på grund af misbrug

Usikkerhed om rækkevidde af ny praksis fra Skatterådet

Skatterådet har i et bindende svar valgt at antage en misbrugsbetragtning og dermed tilsidesætte virkningerne af en fællesregistrering på en konkret transaktion.

Skatterådet har i et bindende svar valgt at antage en misbrugsbetragtning og dermed tilsidesætte virkningerne af en fællesregistrering på en konkret transaktion med begrundelsen, at spørger reelt blot forsøger at undgå at betale moms. Afgørelsen medfører, at fællesregistreringer bør overveje evt. misbrugssynspunkter i forbindelse med interne transaktioner, hvor der kan være en momsfordel.

Sagen omhandler byggegrunde, der skal overdrages mellem to parter, og disse skal i fællesskab stå for byggemodning af grundene. Transaktionskæden er bygget op omkring fast ejendom på selskabsform og dermed overdragelse af kapitalandele kombineret med momsmæssig fællesregistrering. Byggegrundene indskydes som apportindskud i nyetablerede selskaber efter oprettelse af fællesregistrering, hvilket SKAT anser for misbrug af reglerne.


Vores vurdering

Alle virksomheder, der indgår i en fællesregistrering, bør være opmærksomme på, om transaktioner inden for fællesregistreringen, kan udfordres som misbrug. Sagen kan fortolkes således, at det i praksis formentlig kun er relevant, hvis statskassen har risiko for tab. Dette er i sig selv bekymrende, fordi det skaber retsusikkerhed, ligesom principielt identiske situationer kan ende med forskellig vurdering pga. en fiskal fortolkningsvinkel.

I den konkrete sag er det besynderligt, at SKAT vælger en misbrugsbetragtning, dels fordi spørger netop blot anvender reglerne om fællesregistrering til at opnå en bedre momsmæssig stilling, og dels fordi der specifikt er indsat en værnsregel i reglerne om moms på fast ejendom, der betyder, at SKAT efter en konkret vurdering kan anse salg af kapitalandele i selskaber, hvori indgår aktiver i form af fast ejendom, som levering af fast ejendom.

Det er bekymrende, at SKAT i sin begrundelse alene lægger vægt på, at apportindskud er sket umiddelbart efter etablering af fællesregistrering og ikke, at grundene senere kan overdrages momsfrit i selskabsform. SKATs begrundelse skaber dermed en generel usikkerhed om transaktioner inden for en fællesregistrering. Det er således uklart, hvad der ligger i begrebet ”umiddelbart efter”, og om resultatet ville være blevet et andet, såfremt der havde været aktivitet i fællesregistreringen, inden apportindskuddet fandt sted, eller hvis byggegrundende ikke skulle sælges ud af fællesregistreringen. Og ville det i øvrigt være afgørende, om parterne har fuld, delvis eller ingen fradragsret for moms?

Endvidere er det uklart, om SKAT vil anvende misbrugsbetragtningen på andre typer af civilretlige transaktioner, fx fusion/spaltning, hvorved det samme momsmæssige resultat kan opnås.

Det er således afgørende at holde sig den kommercielle substans for øje ved transaktioner, der har en momsmæssig fordelagtig behandling. Tag fat i os for en diskussion af afgørelsens rækkevidde eller for drøftelse af konkrete transaktioner.

Fandt du dette nyttigt?