Insight

Brexit – sidste udkald

Den 31. januar 2020 forlader Storbritannien EU og herefter vil en overgangsperiode træde i kraft indtil den 31. december 2020. Derfor er det nu ved at være sidste udkald for at blive klar til Brexit.

21. januar 2020

 

Den 31. december 2020 er en vigtig dato – er I klar?

Virksomheder, der har aktiviteter eller kunder i Storbritannien, har nu mindre end ét år til at blive klar til de ændringer, som Brexit vil medføre. I teorien er det muligt, at overgangsperioden kan blive forlænget indtil enten den 31. december 2021 eller 31. december 2022, men Storbritanniens regering har udtalt, at den ønsker at undgå en forlængelse af overgangsperioden. 

I overgangsperioden frem til 31. december 2020 vil reglerne for samhandel mellem EU og Storbritannien ikke blive ændret. Virksomheder kan dermed stadig sælge varer og ydelser som momsfrie EU-leverancer uden told, indtil overgangsperioden er overstået. 

Fra den 1. januar 2021 skal virksomheder følge de generelle regler for handel med ikke-EU-lande, når virksomheder handler med kunder i Storbritannien. Dette betyder, at der skal tages stilling til EU’s toldkodeks og de momsregler, der gælder ved salg til ikke-EU-lande. 

I overgangsperioden vil EU og Storbritannien forsøge at forhandle en frihandelsaftale, men hvorvidt en frihandelsaftale vil være på plads den 1. januar 2021 er usikkert. Hvis man ser tilbage på EU og Storbritanniens hidtidige succesrate i forhold til at indgå aftaler om Brexit, kan processen mod en frihandelsaftale blive en broget affære. 

Ændring i håndtering af reglerne for køb/salg af varer og ydelser

Brexit vil have stor betydning for handel med varer, men også handel med ydelser.

Efter overgangsperioden vil varetransaktioner til/fra Storbritannien overgå fra at blive behandlet som EU-handel til at blive behandlet som henholdsvis import og eksport. Dette betyder eksempelvis, at virksomheder, der handler med Storbritannien, allerede nu bør tage stilling til toldreglerne og de momsregler, der gælder for henholdsvis køb og salg fra/til ikke-EU-lande. Brexit kan eksempelvis betyde, at import af varer fra Storbritannien bliver pålagt med told. Spørgsmålet er herefter, hvem der skal betale denne ekstraomkostning i form af told – sælger i Storbritannien eller køber i EU?  

Det er ligeledes vigtigt at huske på, at Storbritanniens udtræden af EU ikke kun vil få betydning for varetransaktioner, men også for ydelser. Her vil eksempelvis finansielle og elektroniske ydelser blive ramt, da momsbehandlingen af disse ydelser er forskellig afhængig af, om ydelserne købes/sælges mellem virksomheder i EU-landene og mellem virksomheder i EU-landene og ikke-EU-lande. 

Afhængig af virksomhedens supply chain kan omstillingen til et set-up efter Brexit være kompleks. Dette gælder især også, hvis virksomheden har aktiviteter med kunder eller leverandører, der er etableret i Irland og Nordirland, da fremtiden i forhold til samhandel i disse områder er usikker. 

Tjekliste

Nedenfor har vi listet nogle eksempler på de forhold, som mange virksomheder bør tage stilling til, inden virksomheden vil være klar til samhandel med Storbritannien efter Brexit:

  • Tjek på toldprocedurer 
  • Registrering for punktafgifter ved import af visse varer fra Storbritannien
  • Styr på momsreglerne: 
    • Fakturaregler ved salg til kunder i ikke-EU-lande
    • Ændring i momsangivelsen
    • Behov for momsregistrering i UK
    • Procedure for momsrefusion
  • Prissætning af varer/ydelser
  • Opdatering af interne systemer i forhold til nye regler
  • Opdatering af budgetterne og strategien mm.

Vi hjælper gerne med at få skabt et overblik. Ofte vil det hjælpe at udarbejde en handlingsplan, så I bliver helt klar til Brexit. Vi ser også gerne jeres Brexit-plan igennem, således I er sikre på, at I har taget stilling til de mulige scenarier, der kan opstå efter Storbritanniens endelige udtræden af EU. 

Fandt du dette nyttigt?