Insight

Dansk momspraksis på gamle bygninger under pres

Generaladvokaten underkender Skatteministeriet

Generaladvokaten sætter Skatteministeriet til vægs i spørgsmålet om moms på gamle bygninger ved at fastslå, at sådanne salg normalt er momsfrie – også selvom der er tanker om at rive bygningen ned. Mange virksomheder vil have penge til gode, hvis EU-Domstolen følger indstillingen.

19. marts 2019

Da momspligt på fast ejendom første gang blev introduceret som led i finansieringen af en forårspakke i 2009, anede kun få, hvilken usikkerhed denne lovændring skulle give anledning til ved salg af gamle bygninger. Momspligten var naturligvis ikke populær, men det syntes dog på overfladen tilforladeligt at overskue omfanget af momspligten, der alene skulle omfatte nye bygninger, byggegrunde og særskilte salg af bebyggede grunde.

Vejledninger fra Skatteministeriet og bindende svar fra Skatterådet har sidenhen givet anledning til både usikkerhed og tovtrækkeri mellem virksomheder og myndigheder. Diskussionerne har været udløst af, at Skatteministeriet har valgt at fortolke begrebet byggegrund sådan, at det også omfatter gamle bygninger, som en køber (formentlig) har til hensigt at rive ned. 

Godt og vel otte år efter lovens ikrafttræden og dermed 10 år efter introduktionen af forårspakken ser det langt om længe ud til, at klarere retningslinjer for den momsmæssige behandling af gamle bygninger er på vej. I hvert fald er Generaladvokaten (i KPC-sagen, C-71/18) nu kommet med sin indstilling til, om dansk praksis er inden for de rammer og retningslinjer, som EU’s momsdirektiv har opstillet. 

Generaladvokatens indstilling er meget tydelig, og selv om det naturligvis ikke er sidste ord fra EU-Domstolen i den sag, er det et tydeligt vink med en vognstang fra Generaladvokaten. 

Generaladvokaten ikke blot følger Landsskatteretten, der for længst har fastslået, at en bygning er en bygning – og dermed momsfri i sit udgangspunkt. Generaladvokaten slår ganske enkelt fast med syvtommersøm, at Skatteministeriet går alt for langt, når man også lader indgå i bedømmelsen, hvad der skal ske med ejendommen efter købers overtagelse af denne (levering er sket). Ord som ”oppustning” og ”metafysisk voluntarisme” understreger Generaladvokatens meget klare afstandstagen fra dansk praksis. 

Næste skridt

Det er nu op til EU-Domstolens dommere at vurdere, om indstillingen skal følges, og derefter skal Vestre Landsret træffe afgørelse i den konkrete sag (pakhus-sagen). Først herefter kendes det mere klare resultat. 

Meget peger dog i retning af, at fornuften får lov til at sejre, og at salg af en bygning er et (momsfrit) salg af en bygning. Kun hvor sælger involveres i nedrivningsarbejder eller eventuelt nyopførelse af en ny bygning, kan det potentielt komme på tale at vurdere, om det reelt er en byggegrund eller en ny bygning, der bliver solgt til køberen.

På vores kommende ejendomsseminarer, der afholdes i april, kommer vi nærmere ind på konsekvenserne her og nu og på længere sigt. Du kan tilmelde dig her.

Kontakt os endelig hvis I vil vide, hvordan I bør forholde jer nu. 

Generaladvokaten udtaler: ”Det er transaktionens objektive karakter på tidspunktet for leveringen, der skal vurderes".

Fandt du dette nyttigt?