Insight

Delvis momsfradragsret

Udkast til styresignal udfordrer a conto/endelig årsprocent

Skattestyrelsen har den 30. november udsendt et udkast til et præciserende styresignal om endelig opgørelse af den delvise momsfradragsret. Fastholdes styresignalet, er det en skærpelse af den praktiske håndtering af delvist momsfradrag for langt de fleste virksomheder med delvis momsfradragsret.

2. december 2020

 

Efter reglerne skal virksomheder med blandet momsfri og momspligtig omsætning opgøre en delvis momsfradragsprocent for hvert regnskabsår. Til håndtering af de løbende momsfradrag i løbet af regnskabsåret anvendes en foreløbig delvis momsfradragsprocent (a conto momsprocent), som er foregående regnskabsårs faktiske procent. Når regnskabsåret er afsluttet, reguleres til den endelige momsprocent. I praksis har mange virksomheder reguleret a conto momsfradraget i én portion og i momsangivelsen for den periode (i det nye regnskabsår), hvor den endelige momsprocent for det afsluttede regnskabsår blev gjort op.

Denne metode rejser nogle spørgsmål, som Skattestyrelsen søger at afklare i udkastet til præciserende styresignal. Skattestyrelsen lægger i det præciserende udkast op til, at:

  1. der som udgangspunkt ikke kan tages delvist momsfradrag med en a conto momsprocent i et givet regnskabsår, før momsprocenten for det seneste regnskabsår er kendt.
  2. der som en undtagelse til punkt 1 tillades delvis momsfradragsret med momsprocenten opgjort på grundlag af seneste endelige årsrapport, forudsat at årsrapporten for seneste regnskabsår ikke er endelig.
  3. når den endelige årsrapport foreligger, skal der:
  • dels gennemføres regulering af a conto momsfradraget momsperiode for momsperiode for det regnskabsår, som årsrapporten vedrører, og
  • dels fremadrettet ske tilpasning af momsprocenten nævnt i punkt 2, så den svarer til den nu beregnede faktiske momsfradragsprocent for det seneste regnskabsår.

Styresignalet angiver i øvrigt, at gennemførelse af årsreguleringer er omfattet af den ordinære genoptagelsesfrist på 3 år regnet fra den ordinære angivelsesfrit for første momsangivelse i regnskabsåret.

 

Eksempel

 

Momsprocent endelig (beregnet ved endelig årsrapport, dvs. i efterfølgende regnskabsår)

A conto momsprocent i periode fra regnskabsår slut til endelig årsrapport foregående regnskabsår

A conto momsprocent i periode fra endelig årsrapport til regnskabsår slut

Handling ved endelig årsrapport

Regnskabsår 2020 70% 1) n/a*) n/a*) n/a*)
Regnskabsår 2021 75% 2) n/a*) 70% 1) n/a*)
Regnskabsår 2022 65% 3) 70% 1) 75% 2) Momsfradrag i alle momsperioder for regnskabsår 2021 reguleres periode for periode til faktisk 75%
Regnskabsår 2023 n/a*) 75% 2) n/a*) Momsfradrag i alle momsperioder for regnskabsår 2022 reguleres periode for periode, dvs. henholdsvis fra a conto 70% i mellemperioden og a conto 75% i perioden til regnskabsår slut til faktisk 65%

*) Procenterne/handling ikke angivet af hensyn til overskueligheden i eksemplet. 

1) Illustrerer, hvordan de 70% for regnskabsår 2020 (endeligt beregnet ved årsrapport i 2021) skal anvendes i de to følgende regnskabsår.

2) Illustrerer, hvordan de 75% for regnskabsår 2021 (endeligt beregnet ved årsrapport i 2022), skal anvendes i de to følgende regnskabsår.

3) De angivne 65% som endelig procent for 2022 beregnes ved årsrapport i 2023.

 

Deloittes kommentarer

Styresignalet omtaler ikke, om reguleringen periode for periode bagud i tid er rentebærende. Vi er bekendt med, at Skattestyrelsen p.t. overvejer renteberegning ved reguleringer bagud i tid – i hvert fald når reguleringen indebærer betaling til statskassen. Det er vores opfattelse, at renteberegning kræver ny og særskilt hjemmel, der skal indføres ved en lovændring. 

Hvis styresignalet bliver endeligt i sin nuværende form, vil det skærpe kravene til virksomhedernes håndtering af delvis momsfradragsret. De væsentligste skærpelser er, at virksomhederne skal overholde en absolut frist for gennemførelse af regulering af a conto momsfradrag, samt at reguleringen opgøres periode for periode. 

Styresignalets angivelse af virkningen af genoptagelsesfristen (punkt 4 ovenfor) virker ikke helt korrekt. Efter vores opfattelse følger det af praksis, at genoptagelsesfristen omfatter den enkelte momsperiode. Det må derfor anses som meget tvivlsomt, om reglerne om årsregulering kan medføre, at genoptagelsesfrisen for alle momsangivelser i året indtræder, når fristen udløber for den første momsperiode i året. 

Efter vores opfattelse lægger styresignalet op til en kompliceret og bureaukratisk håndtering, som kunne foregå meget mere simpelt. Det kunne f.eks. tillades, at man anvender den senest beregnede faktiske momsprocent som a conto momsprocent for næste hele regnskabsår. Herved vil man undgå en særskilt momsprocent for mellemperioden.

Kontakt os, hvis du vil drøfte de potentielle konkrete konsekvenser for din virksomhed.

 

Fandt du dette nyttigt?