Indsigt

Mulig forlængelse af afgiftsfritagelsen for el- og brintbiler

Afgiftsfritagelsen foreslås forlænget med et år til 2016

På nuværende tidspunkt er el- og brintbiler fritaget fra registreringsafgiften indtil udgangen af 2015. Både elbilbranchen og bilkøbere har i længere tid efterspurgt en løsning på afgiftshåndteringen efter fritagelsens ophør. I værste fald stod en række biler over for en stigning i registreringsafgiften fra 0 til 180 %.

Regeringen har derfor foreslået, at afgiftsfritagelsen forlænges et år, så der skabes arbejdsro til at udarbejde en række fremsynede rammevilkår, der skal sikre en fremtidssikret afgiftsmodel.

Udover at forlænge selve fritagelsen indeholder forslaget ligeledes et ønske om at forlænge godtgørelsen af elafgift på det elforbrug, der anvendes til erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler.

Fandt du dette nyttigt?