Indsigt

Høring af lovforslag om investeringsinstitutter

Regeringens erhvervs- og iværksætterinitiativer

Det foreslås at forbedre vilkårene for opsparing i investeringsinstitutter og at forbedre mulighederne for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter. De nye regler foreslås at have virkning fra indkomståret 2019.

15. oktober 2019

Skatteministeriet har den 10. september 2018 sendt udkast i høring til lovforslag om blandt andet beskatningen af investorer i investeringsinstitutter.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 12. november 2017 aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer. Formålet med lovudkastet er at udmønte elementer fra aftalen vedrørende investeringsinstitutter:

  1. forbedring af vilkårene for opsparing i investeringsinstitutter, og 
  2. forbedring af mulighederne for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter.

Ud over disse forslag foreslås det at ophæve udbyttebeskatningen ved salg til visse udstedende investeringsinstitutter, der blev indført i 2016.

Nedenfor beskrives de væsentligste elementer i forslaget.

1 Forbedring af vilkårene for opsparing i investeringsinstitutter

1.1 Nugældende regler

Efter de gældende regler skal fysiske investorer ved investering i investeringsinstitutter beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven § 19, medmindre investeringsinstituttet opfylder reglerne i ligningsloven § 16C for at være minimumsbeskattede (IMB). Gevinst og tab beskattes som kapitalindkomst og opgøres efter lagerprincippet.

Investeringsinstitutter omfattet af aktieavancebeskatningsloven §19 benævnes i det følgende investeringsselskaber. 

1.2 Udkast til lovforslag

1.2.1 Aktiebaseret investeringsselskab 

Det foreslås nu, hvis investeringsselskabet er aktiebaseret, at gevinst og tab skal beskattes som aktieindkomst, men fortsat efter lagerprincippet.

Et investeringsselskab anses for aktiebaseret, hvis:

  • Investeringsselskabet over for SKAT har meddelt, at det er aktiebaseret. Meddelelsen skal indsendes senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra.
  • 50 % eller mere af investeringsselskabets aktivmasse gennemsnitligt over indkomståret er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier m.v. i obligationsbaserede investeringsselskaber og obligationsbaserede IMBer.
  • Investeringsselskabet senest den 1. juli året efter indsender oplysninger til SKAT som dokumentation for, at anbringelsesgrænsen for at være aktiebaseret er overholdt.

Det foreslås endvidere, at tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber ikke skal være kildeartsbegrænset, samt at tab på ”almindelige” børsnoterede aktier mv. skal kunne modregnes i nettogevinst på beviser i aktiebaserede investeringsselskaber. Dette fordrer, at der føres en separat konto til opgørelse af nettogevinst/tab på aktiebaserede investeringsselskaber.

Afgørelsen af om 50%-grænsen er overholdt, skal efter bemærkningerne ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet.

1.2.2 Statusskifte

Hvis et investeringsselskab skifter status til aktiebaseret investeringsselskab, medfører dette ikke afståelsesbeskatning. Beskatning efter lagerprincippet sker efter statusskifte blot som aktieindkomst.

Hvis et IMB skifter status til investeringsselskab, medfører dette afståelsesbeskatning for investorerne, da beskatning skifter fra realisationsprincip til lagerprincip.

1.2.3 Virksomhedsskatteordningen

Investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber vil kunne indgå i virksomhedsskatteordningen.

1.3 Kommentar

Det vil afhænge af hver enkelt investors individuelle indkomstforhold, om det vil være en fordel, hvis et investeringsinstitut omfattet af aktieavancebeskatningsloven §19, og som overvejende investerer i aktier, vælger at opfylde reglerne for at være aktiebaseret.

2 Forbedring af mulighederne for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

2.1 Nugældende regler

Ved udlodning af udbytte fra danske investeringsinstitutter, skal der som udgangspunkt indeholdes 27 % udbytteskat. 

Der skal dog ikke indeholdes udbytteskat i udbytte fra obligationsbaserede IMBer. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat i udbytte fra IMBer til danske investeringsselskaber, hvis IMBet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier i danske selskaber.

2.2 Udkast til lovforslag

Det foreslås, at udenlandske investorer ikke skal være skattepligtige af udbytte fra danske investeringsselskaber og IMBer. Det er en forudsætning herfor, at investeringsselskabet henholdsvis IMBet ved investering i danske aktier har betalt 15 % skat af modtaget udbytte.

Der foreslås endvidere regler, hvis formål er, at det skal være nemmere at etablere master-feeder strukturer.

2.3 Kommentar

Lovudkastet ændrer ikke på de gældende regler om kildeskat ved udlodning af udbytte til danske investorer. Det er alene skattepligten for udenlandske investorer, der foreslås fjernet. 

Der skal efter forslaget indeholdes 27 % udbytteskat ved udlodning af udbytte til udenlandske investorer, uanset om investeringsselskabet har betalt skat af udbytte fra danske aktier eller ej. Udenlandske investorer kan så efterfølgende søge skatten tilbage. Dette forventes først at kunne blive ændret i forbindelse med et samlet lovforslag om nettoindeholdelse. Ifølge skatteministerens lovprogram 2018/2019 forventes et forslag herom fremsat i december 2018. Departementet har oplyst, at nye regler først forventes at kunne implementeres om 3-4 år.

Investeringsselskaber betaler efter gældende regler 15 % skat af udbytte fra danske selskaber, mens IMBer kan få frikort, så danske selskaber ikke skal indeholde udbytteskat. 

Forslaget lægger op til, at IMBer fremover kan vælge, om de vil have frikort eller ej. Lovforslaget eller bemærkningerne indeholder ikke regler om, hvorvidt fravalg af frikort er et krav for at undgå indeholdelse af udbytteskat. 

Hvis et IMB betaler skat af udbytte fra danske aktier, vil det medføre, at danske investorer dobbeltbeskattes af udbytte fra danske aktier. Lovforslaget indeholder – i modsætning til tilsvarende tyske regler – ikke nogen regel om kompensation for denne dobbeltbeskatning. Efter de nugældende regler er der ved investering i investeringsselskaber også dobbeltbeskatning af danske udbytter.

3 Udbytteskat ved salg af investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut 

Ved salg af aktier mv. til udstedende selskab, skal hele salgssummen som udgangspunkt beskattes som udbytte.

Der gælder dog en række undtagelser hertil. Der skal blandt andet ikke ske udbyttebeskatning ved tilbagesalg af aktier mv. i investeringsselskaber og -foreninger. I 2016 blev det dog indført som betingelse herfor, at der er tale om et investeringsinstitut, ”hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.” I praksis betyder det, at alene investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet er omfattet af undtagelsen.

Det foreslås nu at rulle lovændringen fra 2016 tilbage, således at tilbagesalg af aktier mv. til udstedende investeringsselskab eller -forening altid skal behandles som salg til tredjemand.

4 Definition af investeringsselskaber

Den nugældende aktieavancebeskatningsloven § 19 er todelt. Den omfatter:

  1. Investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet
  2. Investeringsinstitut, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet, men som investerer i værdipapirer og enten giver investorerne indløsningsret eller har mindst 8 investorer

Det foreslås at ophæve første del. At et investeringsinstitut er omfattet af UCITS-direktivet, vil fremover ikke være en tilstrækkelig betingelse for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Der er i lovudkastet ikke knyttet nogen bemærkninger til ændringen.

5 Kildeskat på udbytter til udenlandske investeringsinstitutter

EU-Domstolen afsagde den 21. juni 2018 dom i sagen Fidelity Funds mod Skatteministeriet (Sag C-480/16), hvor domstolen tog stilling til, om de danske regler for udbyttefritagelse for visse danske investeringsforeninger er EU-stridige. 

I bemærkningerne til lovudkastet anføres det, at EU-Domstolens dom nødvendiggør en ændring af de danske regler, der vil indgå i et senere lovforslag. 

Læs hele høringssvaret her.

 

Fandt du dette nyttigt?