Indsigt

Investering i solcelleanlæg er passiv kapitalanbringelse

Kan solcelleanlæg sidestilles med fast ejendom?

Muligheden for generationsskifte forringes. Solcelleanlæg m.v. medregnes ikke længere som gode aktiver ved pengetankopgørelsen. Det er Skatterådets opfattelse, at solcelleanlæg skal betragtes som fast ejendom i relation til pengetankopgørelsen og derved udgør passiv kapitalanbringelse.

12. september 2018

I et netop offentliggjort bindende svar er Skatterådet kommet frem til, at solcelleanlæg skal anses for et finansielt aktiv i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34. 

Spørgsmålet i sagen handler om, hvorvidt et solcelleanlæg skal anses som et finansielt aktiv i pengetankopgørelsen i forbindelse med generationsskifte. De pågældende solcelleanlæg var i sagen ejet via investering i et partnerselskab. 

Spørgers påstand var, at solceller i anden skattelovgivning bliver anset for driftsmidler, hvorfor solceller også i relation til pengetankopgørelsen bør anses som gode aktiver. Spørger lagde desuden vægt på, at solceller historisk har været anset som driftsaktiver i henhold til pengetankopgørelsen. 

Skattestyrelsen afviser dette med den begrundelse, at efter ordlyden og forarbejderne til ABL § 34 omfatter bestemmelsen mere end fast ejendom, selvom det ikke af forarbejderne fremgår, hvilke aktiver der ligner fast ejendom. Efter Skattestyrelsens opfattelse er fast ejendom kendetegnet ved, at en fast ejendom er stationær og derfor er bestemt til at forblive på stedet, hvor den er opført. Et andet kendetegn ved fast ejendom er, efter Skattestyrelsens opfattelse, at en fast ejendom typisk har en vis størrelse. Skattestyrelsen udtaler herefter, at solcelleanlæg er stationære, bestemt til at forblive på stedet og har en vis størrelse, ligesom en fast ejendom og en vindmølle.

Med denne begrundelse udtaler Skattestyrelsen, at solcelleanlæg er fast ejendom eller lignende i relation til ABL § 34 og derfor et finansielt aktiv. 

Det var i sagen oplyst, at solcelleanlægget ikke indgik i spørgers virksomhedsdrift, og at spørger heller ikke aktivt deltog i driften af solcelleanlægget. Derudover hæftede spørger kun for den kapital, som spørger havde indskudt i partnerselskabet. Dette medvirkede til, at spørgers deltagelse var begrænset til at tilføje kapital og modtage et evt. afkast – altså havde passiv karakter.

Ud fra denne argumentation udtalte Skattestyrelsen, at denne type af investering må betegnes som passiv kapitalanbringelse, ligesom en investering i udlejningsejendomme. 

Det betyder, at solcelleanlæg, efter Skattestyrelsen opfattelse, skal sidestilles med fast ejendom, jf. ABL § 34, stk. 6. Dette har den effekt, at investering gennem et partnerselskab i et solcelleanlæg er passiv kapitalanbringelse, jf. ABL § 34, stk. 1 nr. 3. 

Hvis Skatterådets afgørelse skal tages for pålydende, betyder det, at solcelleanlæg og vindmøller fremover kun kan anses for gode aktiver, i det omfang skatteyder driver aktiv virksomhed med anlæggene. Solcelleanlæg har hidtil været anset for gode aktiver i relation til pengetankopgørelsen ved generationsskifter, hvorfor der er tale om en praksisændring.

Da det fremgår af lovbemærkningerne, at der har været tiltænkt en præcisering af pengetankreglen, og da det ikke fremgår, at der har været tiltænkt en udvidelse af de finansielle aktiver udover ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, er det dog vores vurdering, at afgørelsens rigtighed kan betvivles.

Du kan læse det bindende svar her.

Fandt du dette nyttigt?