Indsigt

Justering af aftale om registreringsafgift på elbiler

Loftet over afgiftsrabatten på 800.000 kr. fjernes

Regeringen og et flertal i Folketinget har valgt at udskyde det ellers fastlagte loft over afgiftsrabatten på 800.000 kr. for beskatning af elbiler.

Der var tidligere indgået politisk aftale omkring den fremtidige beskatning af elbiler. Denne aftale gjorde op med den tidligere afgiftsfritagelse for elbiler og blev erstattet af en gradvis indfasning i registreringsafgiften med start 1. januar 2016.

Som det bl.a. fremgår af vores tidligere nyhedsmail, var der i perioden 2016-2020 fastsat et loft over afgiftsrabatten på 800.000 kr

Da EU-Kommissionen har tilkendegivet, at dette afgiftsloft på 800.000 kr. kan betragtes som statsstøtte til fordel for billigere elbiler, har et flertal i Folketinget nu valgt at ændre aftalen, så det tidligere fastlagte loft over afgiftsrabatten på 800.000 kr. bortfalder.

Med denne justering vil der ikke længere være forskel i den afgiftsmæssige behandling af billige og dyre elbiler. Da registreringsafgiften samtidig er blevet nedsat til 150%, bliver registreringsafgiften på de dyreste elbiler, som fx Tesla, ikke så høj som forventet for nogle måneder siden.

For at finansiere denne justering nedsættes radiofradraget med yderligere 200 kr., så radiofradraget udgør 400 kr. i 2016.

Kontakt en af Deloittes afgiftsrådgivere, hvis du har yderligere spørgsmål eller behov for præcisering af ovenstående.

Fandt du dette nyttigt?