Indsigt

Kan en ejendom med bygninger være ubebygget? 

Pakhussagen går ind i ny fase

Flere års uenighed om definitionen på byggegrunde går nu ind i en ny fase. EU-Domstolen skal nemlig vurdere, om SKAT kan anse salg af gamle bygninger som salg af et ubebygget areal med henvisning til en senere ejers hensigt om nedrivning af bygningerne.

18. maj 2017

Siden momspligten på fast ejendom blev indført med virkning fra 1. januar 2011, har SKAT til frustration for mange ejendomsaktører haft en bred pensel i brug i forhold til vurderingen af, hvornår salg af fast ejendom momsmæssigt skal klassificeres som en byggegrund. 

Modsat lovtekstens ordlyd, der definerer en byggegrund som et ubebygget areal, har aktører i branchen således ofte kunnet se måbende til, mens momspligten på gamle bygninger i stigende grad blev udvidet. Ikke kun når hensigten for køber fremgik direkte af aftalen, men også når andre momenter for købers hensigt om nedrivning måtte være åbenbar for en køber. 

Den tiltagende momspligt har ført til et utal af anmodninger om bindende svar, hvor både købere og sælgere har forsøgt at værne sig mod uventet momspligt. I mange situationer er det dog endt ud med negative bindende svar til spørgerne, hvilket har skabt endnu større frygt for momspligt. 

Til dato er tre af de bindende svar påklaget og afgjort af Landsskatteretten, og SKAT har tabt alle tre sager med et brag. To af sagerne er dog efterfølgende indbragt for domstolene af Skatteministeriet, så hvor en afklaring var ventet, blev denne blot udsat med endnu større usikkerhed i branchen til følge. Denne usikkerhed blev ikke mindre af, at SKAT i januar 2017 udsendte et styresignal, hvori SKAT tilkendegav, at SKAT ville opretholde sin praksis, indtil der forelå endelig dom i den første af sagerne. Der var således ingen hensigt om at indstille sig på Landsskatterettens ellers meget tydelige tilkendegivelser i de tre sager.

De to af de tre afgørelser fra Landsskatteretten er nu på vej igennem de danske domstole, og med Vestre Landsrets netop offentliggjorte kendelse i ”pakhussagen” ser det ud til, at det til dels bliver op til EU-Domstolen at vurdere, om den danske praksis er for vidtrækkende. 

Landsretten har nemlig valgt ikke at følge SKATs brede tilgang til momspligten, men imødekommer i stedet klagers anmodning om en præjudiciel forelæggelse ved EU-Domstolen. Det betyder, at EU-Domstolen nu skal tage stilling til, om EU’s momsdirektiv åbner mulighed for at foretage en abstrakt fortolkning af begrebet byggegrund, selv om der på leveringstidspunktet er en bygning på ejendommen, eller om SKATs praksis er for vidtrækkende. En afklaring på dette spørgsmål kommer formentlig tidligst i 2018/2019. 

Selv om forelæggelsen betyder, at ejendomsbranchen nu kan se en længere ventetid i møde, er det dog glædeligt, at Landsretten trak dette kort i stedet for blot at følge SKATs synspunkt. 

Har du spørgsmål til, hvordan du bedst håndterer køb og salg af fast ejendom i ”ventetiden”, står vi meget gerne til rådighed for drøftelser herom.

Fandt du dette nyttigt?