Indsigt

Lovforslag om ændringer på personskat

Forslaget vedrører ændringer på fri telefon, udligningsskat mm.

Der er fremlagt en række lovforslag på personskatteområdet. Der er tale om flere på hinanden uafhængige områder, som i store træk er lempende. Forslagene vedrører bl.a. afskaffelse af fri telefon, udligningsskatten samt permanent BoligJobordning mv.

13. marts 2018

Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat
Personer, der skal betale restskat, opkræves foruden den egentlige restskat renter. Der opkræves dels en dag-til-dag rente, der beregnes fra 1. januar indtil betalingstidspunktet. Denne dag-til-dag rente foreslås forhøjet med 0,7 procentpoint og vil med det aktuelle renteniveau indebære, at dag-til-dag renten forhøjes til 2,4 procent.

Derudover beregnes og opkræves der et restskattetillæg. Det er foreslået, at restskattetillægget forhøjes fra 0,8 procentpoint til 1,5 procent. Med det aktuelle renteniveau vil renten på restskattetillægget herefter blive 4,4 procent.

Den parallelle forhøjelse af dag-til-dag renten og restskattetillægget skal tilskynde, at indkomstskatten afregnes tidligst muligt. Dette kan enten ske ved at tilpasse forskudsopgørelsen eller foretage frivillig indbetaling af restskat hurtigst muligt.

Modsat den foreslåede forhøjelse af renten for restskatten foreslås det, at overskydende skat ikke længere forrentes.

Ovenstående ændringer foreslås at have virkning fra og med indkomståret 2018.

Deloittes kommentar
Da der ikke længere sker forrentning af overskydende skat, ligesom forrentning af restskatten forøges, medfører dette, at der bør være større fokus på at tilrette forskudsopgørelsen rettidigt, ligesom en beregning af frivillig indbetaling af restskat er mere relevant.

Afskaffelse af udligningsskatten
Udligningsskatten er en skat, der beregnes og opkræves af pensionsudbetalinger over ca. 400.000 kr. (2018). Ordningen, der blev indført i 2010, er allerede under udfasning og skulle oprindeligt have fortsat med løbende udfasning indtil 2019. Det foreslås nu, at udligningsskatten helt afskaffes fra og med indkomståret 2018. Satsen for udligningsskat er efter de nuværende regler 2 procent i 2018 og 1 procent i 2019. Da ordningen foreslås afskaffet allerede med virkning for indkomståret 2018, er det i lovforslaget bemærket, at der automatisk vil udskrives nye forskudsopgørelser for de berørte.

Børneopsparing
Det foreslås at hæve grænsen for, hvor meget der kan indbetales på en børneopsparing fra 36.000 kr. efter de nuværende regler til 72.000 kr. Det årlige maksimale indskud forhøjes samtidig fra 3.000 kr. til 6.000 kr. Dette gælder også for de eksisterende opsparinger.

Permanent BoligJobordning
Med forslaget videreføres BoligJobordningen som en permanent ordning fra 1. januar 2018, hvor der således fortsat og uændret gives et ligningsmæssigt fradrag for arbejdsløn ved både service- og håndværkerydelser op til et loft på henholdsvis 6.000 kr. og 12.000 kr. Det foreslås, at beløbsgrænserne reguleres løbende, så værdien af fradraget fastholdes over tid.

Den hidtidige BoligJobordning er en midlertidig ordning gældende for 2016 og 2017, som giver mulighed for fradrag for visse serviceydelser i hjemmet samt udgifter til en række grønne istandsættelsesarbejder på helårs- og fritidsboliger. Reglerne gælder også for fritidsboliger beliggende i udlandet.

Hovedparten af de håndværkerydelser, der er omfattet af den hidtidige ordning, videreføres som fradragsberettigede ydelser, herunder bl.a. energiforbedringer af boligen. Der foreslås dog visse tilpasninger, herunder at ordningen også kommer til at omfatte installation af tyverialarm samt at følgende ydelser udgår af ordningen: intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, solafskærmning af vinduer og glasdøre, energirådgivning, udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger, sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse, installation af ladestik til elbiler og fjernelse af asbest, PCB og bly.

Der foreslås umiddelbart ingen ændringer af de serviceydelser, der hidtil har været omfattet og givet mulighed for fradrag, herunder almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde.

En samlet oversigt over alle ydelser, som giver mulighed for fradrag, er tilgængelig på www.SKAT.dk og vil blive opdateret, når loven er vedtaget.

Der foreslås i forhold til BoligJobordningen i 2017 ikke ændringer i betingelserne for at kunne tage fradrag efter ordningen. Der vil således fortsat gælde en række særlige krav og betingelser for fradrag, herunder at;

  • der kun er fradrag for udgifter til arbejdsløn inkl. moms – og ikke for udgifter til materialer
  • betaling for det udførte arbejde skal ske via en elektronisk betalingsform
  • den skattepligtige skal indberette oplysningerne i et særligt elektronisk modul til SKAT

Det foreslås, at fradraget henføres til det indkomstår, hvor arbejdet udføres, forudsat at arbejdet betales senest 2 måneder efter udløbet af det pågældende indkomstår. I øvrige tilfælde henføres fradraget til det indkomstår, hvor arbejdet betales.

Beskatning af fri telefon og internet
Med forslaget ophæves den nuværende beskatning af fri telefon og internet, som en medarbejder får stillet til rådighed af sin arbejdsgiver til privat benyttelse, fra og med indkomståret 2020.

Som reglerne er i dag, bliver en lønmodtager beskattet af 2.800 kr. pr. år eller 233,33 kr. pr. måned, og værdien er A-indkomst, dvs. med samme beskatning som løn og inkl. AM-bidrag.

Begrundelsen med forslaget er bl.a., at brugen af især mobiltelefoner er i hastig og løbende udvikling, og det er i dag nærliggende at bruge telefonen til både arbejdsrelaterede og private formål. I mange mobilabonnementer indgår i dag i øvrigt fri tale og data, så prisen påvirkes ikke af, om der tales og mailes mere, fordi telefonen også bruges privat, og arbejdsgivers udgift er således upåvirket heraf.

Der vil fortsat være en grænse for, hvor mange telefoner mm., den enkelte medarbejder kan få stillet til rådighed til egen privat benyttelse. Ligesom efter de gældende regler skal det vurderes og afgøres individuelt, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en medarbejder skal have stillet f.eks. to mobiltelefoner til rådighed.

Den foreslåede skattefrie rådighed over fri telefon og internet gælder uanset, at medarbejderens husstand ligeledes har mulighed for at anvende goderne. Dog vil tilsvarende goder, der stilles til direkte rådighed for andre end medarbejderen selv, eksempelvis medarbejderens husstand mv., være skattepligtige for medarbejderen. 

De tilfælde, hvor arbejdsgiveren yder et fast månedligt tilskud til telefon, uanset om medarbejderen afholder udgifter til telefon eller ej, er ikke omfattet af den foreslåede skattefrihed. I disse tilfælde skal tilskuddet fortsat beskattes hos medarbejderen efter de almindelige regler. 

Forslaget om ophævelse af beskatning af fri telefon og internet skal på tilsvarende vis gælde selvstændigt erhvervsdrivende og deres medarbejdende ægtefæller.

Deloittes kommentar
Vi er meget enige i, at den nuværende beskatning af værdi af fri telefon med 233,33 kr./mdr. i langt de fleste tilfælde slet ikke står i forhold til merudgiften, som arbejdsgiver afholder, fordi medarbejderen anvender en arbejdstelefon til private samtaler. Ofte vil der slet ikke være en merudgift for arbejdsgiver, da der er tale om et flatrate-abonnement, som netop er med fri tale og data.

Fri telefon er i dag i mange tilfælde en skat på et nødvendigt arbejdsredskab, og beskatningen står heller ikke mål med den besparelse, som medarbejderen har, ved ikke selv at skulle betale for et privat abonnement.

Der er i første omgang tale om en række lovforslag på flere af hinanden uafhængige områder, som i store træk er lempende. Forrentning af henholdsvis restskat og overskydende skat er dog ikke lempende, men skal i store træk tilskynde, at skatten indbetales korrekt og inden udløbet af indkomståret. 

Når de endeligt vedtagne lovforslag foreligger, vil vi orientere nærmere herom, men der forventes overordnet set ikke væsentlige ændringer.

 

Fandt du dette nyttigt?