Indsigt

Lovforslag om skattemæssig kvalifikation af P/S deltagere

Nyt udkast til lovforslag

Udkast til lovforslag kan medføre, at P/S deltagere ikke længere anses for selvstændigt erhvervsdrivende og derfor ikke længere kan anvende virksomhedsordningen.

27. april 2017

Der er den 26. april 2017 fremsat lovforslag om kvalifikation af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Lovforslaget har til formål at begrænse omfanget af, hvornår en deltager i en transparent enhed skal anses for at have karakter af selvstændigt erhvervsdrivende. Lovforslaget følger derfor op på det udkast til lovforslag, der blev fremsendt tidligere på året. Udkastet til lovforslaget blev fremsat som følge af et bindende svar fra Skatterådet fra 2015. Skatterådet kunne i det bindende svar 2015 bekræfte, at hovedparten af deltagerne i eksisterende partnerselskaber, uanset ejerandelen, havde mulighed for at medregne overskudsandelen fra et partnerselskab som indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed og kunne derfor også anvende virksomhedsordningen. Lovforslaget har derfor til formål at begrænse det skred, der efter Skatterådets opfattelse er i sondringen mellem den skattemæssige status som lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende.

Ordlyden i det endelige lovforslag er i forhold til udkastet til lovforslaget uændret. Det betyder, at lovforslaget efter vores opfattelse fortsat rammer bredt til trods for, at Skatterådet i forbindelse med henvendelsen til Skatteministeriet bemærkede, at lovændringen ikke bør ramme for bredt.

Lovforslaget betyder, at deltagelse i et partnerselskab ikke længere i sig selv anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende. Dette kan få vidtrækkende konsekvenser for deltagere i partnerselskaber. En af konsekvenserne kan være, at indkomst fra transparente enheder, som f.eks. et partnerselskab, ikke længere kan medtages under virksomhedsordningen. Der lægges dog i dette tilfælde op til, at selve afkastet af investeringen i f.eks. partnerselskabet vil blive beskattet som netop afkast. Der opstår således et behov for at foretage en opdeling af indkomsten fra f.eks. partnerselskabet i den indkomst, der beskattes som løn hos ejeren, og den indkomst, der skal beskattes som afkast af den foretagne investering. Der vil ved denne vurdering bl.a. blive henset til, hvilken løn den pågældende ville have oppebåret uden at være ejer.

Vurdering af, om der foreligger selvstændig virksomhed i skattemæssig forstand ved deltagelse i transparente enheder, skal foretages ud fra en samlet konkret vurdering af alle de forhold, der gælder for den enkelte deltager. Der skal derfor anvendes de sædvanlige kriterier ved vurdering af, om den enkelte selskabsdeltager skattemæssigt kan kvalificeres til at have karakter af at være selvstændigt erhvervsdrivende.

For personer, der ejer andele i et partnerselskab via eget selskab, kan konsekvensen af, at der i skattemæssig forstand er tale om lønmodtagerlignende forhold være, at selskabet ikke er rette indkomstmodtager. Det betyder, at den personlige aktionær i selskabet vil skulle beskattes af indkomsten. I visse tilfælde kan konsekvensen i dette tilfælde yderligere være, at både selskabet og personen beskattes af samme indkomst.

Af lovforslaget fremgår det, at de centrale kriterier, for skattemæssigt at kunne klassificeres som selvstændigt erhvervsdrivende, er:

  • Omfanget af den økonomiske risiko, som den enkeltes ejerskab indebærer, herunder vederlagsform
  • Omfanget af den enkeltes indflydelse i virksomheden

Ved vurdering af omfanget af den økonomiske risiko, indgår den hæftelse, der er knyttet til den enkeltes andel af selskabet. Derudover ligger lovbemærkningerne op til, at en garanti for et minimumsvederlag peger i retning af, at der er tale om lønmodtagerlignende forhold.

Ved vurderingen af den enkeltes indflydelse i virksomheden vil antallet af ejere have betydning for den enkeltes indflydelse i virksomheden. Et større antal ejere vil efter lovbemærkningerne pege i retning af, at der er tale om lønmodtagerlignende forhold. For at kriteriet om indflydelse kan tillægges tilstrækkelig vægt ved vurderingen af, om deltageren er selvstændigt erhvervsdrivende, må den pågældende indtage en position i virksomheden, der indebærer en reel indflydelse på forretningens overordnede beslutninger. Det er ifølge lovforarbejderne ikke tilstrækkeligt at se på den enkelte deltagers stemmeret, selv om stemmeandelen forholdsmæssigt svarer til øvrige deltageres stemmeret. Deltageren skal udøve sin indflydelse ved f.eks. at have instruktionsbeføjelse over for evt. medarbejdere. Derudover vil det indgå i vurderingen, om den pågældende selv er underlagt andres instruktionsbeføjelser, idet dette vil tale imod, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der er lagt op til, at forslaget skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2017 eller senere, hvilket betyder, at reglerne reelt for hovedparten vil få virkning fra og med indkomståret 2018. For selskabsdeltagere med bagudforskudt indkomstår, der f.eks. påbegynder indkomståret 1. juli 2017, har loven virkning fra og med indkomståret 2019.

Vi har i det nyhedsbrev, der blev udsendt i forbindelse med fremsættelse af udkastet til lovforslaget, givet vores kommentarer til de risici, lovforslaget medfører. Se vores kommentarer her.

Fandt du dette nyttigt?