Indsigt

Nyt om kildebeskatning af renter og udbytter

Generaladvokatens forslag til afgørelser

Videreudlodninger/rentebetalinger til ejere uden for EU er ikke i sig selv udtryk for misbrug. Dog kan etablering i tredjelande være udtryk for misbrug, hvis årsagen til etableringen er at betale renter/udbytter til investorer via et såkaldt skattelyland for at undgå beskatning.

7. marts 2018

Der er den 1. marts 2018 afgivet forslag til afgørelse i sager ved EU-Domstolen vedrørende dansk kildebeskatning af henholdsvis renter og udbytter. Sagerne vedrører de situationer, hvor der udloddes udbytte eller betales renter fra et dansk selskab til et EU-selskab hjemmehørende i et land, der ikke har regler eller i hvert fald kun lempelige regler om kildeskat. EU-selskabet videreudlodder eller viderebetaler de modtagne beløb til dets ejere, som ikke er hjemmehørende i EU, men f.eks. hjemmehørende i Jersey, Cayman Island eller Bahamas. Dog ses det typisk, at de ultimative ejere er beliggende i stater, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Generelt om forståelse af direktiverne
I alle forslag til afgørelser gælder ifølge Generaladvokaten følgende:

  • De EU-retlige begreber i rente-/royaltydirektivet og/eller i Moder-/datterselskabsdirektivet skal undergives en autonom EU-retlig fortolkning. Kommentarerne til modeloverenskomsten udgør ikke et fortolkningsbidrag
  • Begrebet ”beneficial owner”, som er udviklet over talrige danske afgørelser og domme, finder ifølge Generaladvokaten ikke anvendelse inden for direktiverne. I moder-/datterselskabsdirektivet fordi begrebet ikke findes i direktivet, og i rente-/royaltydirektivet fordi begrebet ”retsmæssig ejer” undergives en autonom EU-retlig fortolkning

Omgåelsesklausul i Danmark førend ikrafttræden af ligningslovens § 3?
Da alle de forelagte sager vedrører perioden før ligningslovens § 3, er det af afgørende betydning for sagernes udfald, om Danmark havde en misbrugsregel på daværende tidspunkt.

I forslag til afgørelser lægges det til grund, at reglerne om begrænset skattepligt og dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke udgør en tilstrækkelig implementering af misbrugsreglerne i direktiverne. 

Spørgsmålet er herefter, om der gælder en uskreven misbrugsgrundsætning. Dette kan umiddelbart være vanskeligt at se og afhænger i sidste ende af, om de danske domstole finder, at der er en uskreven retsgrundsætning om misbrug.

Det EU-retlige misbrugsbegreb
Generaladvokaten anfører, at den blotte omstændighed, at EU-selskabet videreudlodder eller viderebetaler de modtagne beløb til dets ejere, som ikke er hjemmehørende i EU, ikke i sig selv er udtryk for misbrug. I dette tilfælde kan etablering i tredjelande (f.eks. på Jersey, Bermuda og Cayman Islands, som ikke samarbejder med andre skattemyndigheder) imidlertid anses for et kunstigt arrangement. Såfremt årsagen til den valgte etablering er at betale renter/udbytter til investorer via et tredjeland for, at de stater, hvor investorerne ikke er hjemmehørende, ikke får oplysninger om indtægterne, bør hele arrangementet efter Generaladvokatens opfattelse anses for misbrug. En sådan mistanke om misbrug ses dog at kunne afkræftes, såfremt selskaberne eller skattemyndighederne stiller de relevante skatteoplysninger til rådighed for de stater, hvor investorerne er hjemmehørende. 

Misbrug ses heller ikke at foreligge, såfremt der er forretningsmæssige grunde for etableringen i den pågældende EU-stat. Der lægges i den henseende betydelig vægt på, at EU-selskabet har ansatte, kontorfaciliteter mv. og udgifter i forbindelse hermed. Der ses ikke at være stillet store krav, idet ”forvaltningsvirksomhed” – som Generaladvokaten anfører – ikke kræver mange ressourcer. Jo mere substans, desto bedre står skatteyderen. Det skal bemærkes, at det forhold, at EU-staten ikke har regler om kildeskat, ikke i sig selv udgør et misbrug.

EU-Domstolens afgørelse
Såfremt EU-Domstolen træffer afgørelse i overensstemmelse med Generaladvokatens forslag, vil det medføre, at det ved arrangementer som disse er skattemyndighedernes opgave at godtgøre, at der foreligger misbrug. Omvendt er det op til selskaberne at godtgøre, at formålet med etableringen ikke består i at undgå skat. Dette kan gøres ved at bevise, at EU-selskabet er reelt eksisterende (personale, kontorer mv.) af forretningsmæssige grunde og/eller fremlægge oplysninger om de ultimative ejeres skatteforhold i modtagerstaten.

Fandt du dette nyttigt?