Insight

Pas på momsen når I er på hotel

Hvad kan din virksomhed få momsfradrag for?

Når en medarbejder tager på forretningsrejse, betaler virksomheden oftest for hotelophold, bespisning og lignende ydelser for medarbejderen. Men hvad kan virksomheden egentlig få momsfradrag for, når de ansatte tager på hotel?

9. april 2019

Hotelovernatning er fuldt fradragsberettiget. Det er dog en forudsætning for fradraget, at måltider som for eksempel morgenmad er separat angivet på fakturaen. Hvis prisen for hotelværelset og morgenmaden ikke er opdelt, kan der ifølge skattemyndighederne ikke opnås fradrag for hverken hotelværelset eller morgenmaden. 

For at virksomheden kan få momsfradrag for bespisning af medarbejdere, er det et krav, at det er i relation til den erhvervsmæssige del af rejsen, for eksempel en middag med forretningsforbindelser eller kunder.

Der kan ikke opnås momsfradrag for den middag, som medarbejderen spiser med sin ægtefælle på destinationen.  

Hvis medarbejderen lejer en film i forbindelse med hotelopholdet, anses det som underholdning, som ikke er fradragsberettiget for virksomheden.

Køber medarbejderen noget fra minibaren, vil dette som udgangspunkt ikke være fradragsberettiget, da virksomheder ikke kan fradrage moms af kost til medarbejdere. 

Hvis medarbejderen køber adgang til hotellets internet med det formål at få adgang til mails og lignende, vil der oftest være et forretningsmæssigt formål. Fradragsprocenten opgøres ud fra et estimat mellem erhvervsmæssigt og privat brug. 

I nogle tilfælde ser vi, at fakturaen er udstedt til medarbejderen og ikke til virksomheden. Hvis virksomheden betaler beløbet på grundlag af fakturaen, har virksomheden stadig ret til momsfradrag på baggrund af den udstedte faktura.

 

Oversigt over momsfradrag
Ydelse Momsfradrag Procent
Hotelværelse Ja 100%
Bespisning Ja 25%
Underholdning Nej 0%
Minibar Nej 0%
Internet Ja 100% / Estimat
Fandt du dette nyttigt?
$(document.head).append(''); $(document.head).append('