Indsigt

Vandselskaberne vinder Danmarkshistoriens største skattesag

Fornuften sejrede og forbrugerne bliver stillet som forudsat

Højesteret har i en meget klar dom bestemt, at DCF-modellen ikke er egnet som grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af vandselskabernes aktiver. POLKA-værdierne er i stedet et rimeligt udtryk for handelsværdierne. Forbrugerne slipper dermed for skatter i niveauet 36 mia.kr.

9. november 2018

Kort om sagens kerne

Vandselskaberne blev skattepligtige i forbindelse med vandreformen. Ved overgangen til skattepligt skulle der opgøres skattemæssige afskrivningsgrundlag på aktiverne, og politisk var det forudsat, at vandselskaberne ikke skulle opleve væsentlige skattebetalinger. Derfor har de fleste vandselskaber opgjort deres skattemæssige afskrivningsgrundlag i overensstemmelse med de regulatoriske værdier (POLKA-værdierne). 

Skattestyrelsen havde dog et andet syn på sagen og værdiansatte aktiverne efter den såkaldte DCF-metode. DCF-metoden baserer sig på en kapitalisering af de fremtidige frie pengestrømme. Vandsektoren har gennem hele sagsforløbet stået fast på, at denne tilgang savner mening i en sektor, som er undergivet ”hvile i sig selv-princippet”, hvor man ikke må skabe frie pengestrømme. De skattemæssige afskrivningsgrundlag blev derfor i sagens natur meget lave og skatteudgiften langt højere end forudsat. Sagerne blev først behandlet af Skattestyrelsen, derefter af Landsskatteretten og Østre Landsret, der alle gav Skattestyrelsen medhold.

Højesteret har nu talt og dommen er ganske klar. Højesteret finder, at DCF-metoden er uegnet som metode med den gældende regulering af sektoren, hvor der gælder et ”hvile i sig selv-princip”, som betyder, at der ikke kan skabes en fri pengestrøm. Derfor skal værdien skønnes ud fra den værdi, aktiverne har for den enkelte forsyning og ikke værdien for en uafhængig investor. Vandselskaberne har en forsyningspligt og skal derfor bruge et forsyningsnet; vandselskaberne kunne derfor erhverve de eksisterende forsyningsnet eller etablere nye. På den baggrund konkluderer Højesteret, at levetidsnedskrevne genanskaffelsespriser er et godt udgangspunkt. Dog må der tages højde for, at kommunerne stod med nogle forsyningsnet, de ikke skulle bruge, hvorfor det burde være muligt for vandselskaberne at forhandle nogle lavere priser på forsyningsnettene. Konklusionen er – i overensstemmelse med syns- og skønsmandens rapport – at POLKA-værdierne er et rimeligt udtryk for forsyningsnettenes handelsværdi.

Højesteret havde i de konkrete prøvesager ikke detaljerede oplysninger om POLKA-værdierne og hjemsendte derfor sagerne til fornyet behandling. I og med, at POLKA-værdierne er detaljeret opgjort, burde Skattestyrelsens opgave være enkel. Formelt vil sagsbehandlingen hos Skattestyrelsen blive varetaget af et team, der ikke har været involveret i den første sagsbehandlingsrunde, for at sikre en ordentlig og uafhængig sagsbehandling.

Konsekvenserne for resten af sektoren

Ud over de to prøvesager ligger der ca. 275 sager i Landsskatteretten og venter. Disse sager skal færdiggøres af Landsskatteretten eller genoptages af Skattestyrelsen med henblik på at få erstattet de fastlagte afskrivningsgrundlag med POLKA-værdierne. Sager fra indkomstårene 2007 og frem kan genoptages på baggrund af Højesterets dom. 

Når afskrivningsgrundlagene bliver ændret for et tidligere år, vil der være behov for at omdisponere indkomsten (og sambeskatningsindkomsten for de selskaber, der indgår i en koncern) i alle årene efter. Denne øvelse vil kræve nogle ressourcer, men vil føre til, at betalte skatter vil blive tilbagebetalt med renter. Det er vigtigt, at forsyningerne benytter lejligheden til at vurdere, hvordan den skattepligtige indkomst bedst optimeres for de enkelte år.

Dommene har ikke kun betydning for selvangivelserne og de afledte skattebetalinger. Taksterne vil blive påvirket i det omfang, der allerede er opkrævet skatter hos det enkelte selskabs forbrugere. Derudover vil der være en påvirkning af årsrapporterne i selskaberne, hvor der pt. er afsat store udskudte skatter i de fleste selskaber.

Dommene vil få afledte konsekvenser for varmesektoren også. Vi har set sager, hvor Skattestyrelsen har brugt DCF-metoden ved visse varmeselskabers overgang til skattepligt. Disse sager vil efter vores vurdering også kunne genoptages. Dertil kommer, at Skattestyrelsens tilgang til værdiansættelser i vand- og varmesektoren har bremset for en del af den strukturudvikling, der har været undervejs for en række proaktive varmeselskaber. Med dommene bør det ikke være nær så afskrækkende for varmeselskaber at overgå til skattepligt, som Skattestyrelsens praksis ellers har betydet.

Tilbage står nu en del arbejde, som skal gøres. Vi har arbejdet intenst med sagerne gennem hele forløbet og har en dyb indsigt i de behov, der opstår. Vi står derfor naturligvis klar til at vejlede og assistere med færdiggørelsen af sagerne og med den optimering, der bør ske for den enkelte forsyning.

Fandt du dette nyttigt?