Indsigt

Pengegaver og lejlighedsgaver til børn og børnebørn

Vi overvejer at give vores barnebarn et større pengebeløb i dåbsgave – måske på en børneopsparing. Hvor meget må vi give – uden at vi skal tænke på skatteregler?

Vores datter synes dog ikke, at vi skal bestemme, om pengene skal bindes på en opsparing, men at det skal være op til hende (som barnets mor), hvordan pengene skal bruges eller investeres.

Vi har tre børn, og det er den yngste, som nu har fået sit første barn. Vores mellemste har ingen børn, vores ældste har to børn. Vores to ældste børnebørn er 15 år og 18 år, og da de blev døbt, var vores situation anderledes, og vi gav dem blot en almindelig gave (bøger og tøj). Kan vi nu tilsvarende give dem en børneopsparing (som en forsinket dåbsgave)?

Hvis det drejer sig om måske 50.000 kr. eller mere, hvordan vil det så have indflydelse på arve- og gaveregler i øvrigt? Skal vores datters barn have 50.000 kr. og vores søns børn også 50.000 kr. hver, eller skal de have 25.000 kr. hver, for at det bliver mest retfærdigt?

Det er vigtigt at have kendskab til både arve- og skatteregler, og der kan også være mange følelser og dilemmaer, som bør overvejes, inden man giver et større pengebeløb i gave.

Det nemme svar om fakta først:
I må gerne give alle jeres børn og børnebørn almindelige lejlighedsgaver til jul, fødselsdage, barnedåb, konfirmation og bryllup mm., uden at I skal tænke på skatteregler. Det skal blot være gaver af passende værdi i forhold til den givne situation og i forhold til jeres formueforhold.

Hvis I giver gaver af betydelig værdi, uanset om det er penge eller ting, er det omfattet af de almindelige regler for arv og gave, hvor I må give for i alt op til 62.900 kr. pr. år (2017) til hvert barn, stedbarn, barnebarn, oldebarn m.fl. Beløbsgrænsen er pr. gavegiver, og I må derfor hver især give gaver for op til de 62.900 kr. eller tilsammen 125.800 kr.

For beløb herudover skal der betales gaveafgift med 15 %. Så I kan, uden at der skal betales afgift, give en dåbsgave på op til 125.800 kr. I kan også give hvert af de to ældre børnebørn et tilsvarende beløb – og det kan I gøre hvert år, så det er ikke begrænset til dåb, konfirmation eller lign. Gaven skal imidlertid opstå ”pga. pludselig gavmildhed”, så hvis I f.eks. yder et lån, må I ikke på forhånd aftale at nedskrive lånet med det årlige afgiftsfrie gavebeløb.

Det lidt sværere om holdninger:
Om pengene skal bindes (f.eks. børneopsparing), er mere individuelt at have en holdning til.

En børneopsparing har en række fordele, hvor bl.a. renter og afkast er skattefrie i opsparingsperioden, men der er også en række begrænsninger. Opsparingen kan oprettes, når barnet er 0-14 år gammelt og udbetales, når barnet er 14-21 år gammel, men der kan maks. indsættes 3.000 kr. om året og maks. 36.000 kr. i alt i hele opsparingsperioden, og der kan kun oprettes én børneopsparing pr. barn (på barnets eget cpr.nr.).

Børneopsparingen er altså ikke aktuel, hvis I vil give et stort pengebeløb her og nu. Og fordi der kun kan oprettes én opsparingskonto pr. barn, er det helt sikkert noget, som I bør drøfte med jeres datter – også henset til jeres datters holdning.

Gaver er som nævnt defineret som noget, man giver af gavmildhed og uden modydelse, og derfor bør der også være en vis varsomhed med – som gavegiver – at sætte betingelser op for, hvordan en gave skal forvaltes.

I visse situationer bør gavens størrelse og anledning overvejes. Hvis I gerne vil dele ud af jeres formue, og tanken er, at alle skal behandles lige, bør I måske overveje blot at give de pengegaver, I gerne vil, men ikke som en ”lejlighedsgave” ved en særlig mærkedag. For her kan der let opstå det spørgsmål, om alle nu også får gaver af samme størrelse eller i det hele taget får en gave i samme anledning – f.eks. bryllup, da ikke alle bliver gift. Der kan også være situationer, hvor man måske bør overveje, om en stor gave – f.eks. til en barnedåb eller lign. – evt. kunne sætte andre i forlegenhed (modtageren selv, svigerfamilien m.fl.).

Det store dilemma om arv og gave:
Det sidste spørgsmål er så et lidt større dilemma og dét, som kan skabe uro i familien. I spørgsmålet ligger reelt to ting:

  1. om der i sidste ende i forbindelse med dødsfald skal ”kompenseres” for de større gaver, der måtte være givet i levende live, og
  2. hvordan arvingerne skal stilles – om en fordeling skal være efter ”hoved” eller efter ”gren”.

Hvis det er vigtigt for jer (som giver), at hver ”gren” skal have det samme, bør jeres mellemste barn også indgå i overvejelserne.

Der er ikke noget entydigt svar, og det er meget individuelt, hvorledes man forholder sig til de to spørgsmål, men igen kunne det måske tale for, at større pengebeløb ikke gives som lejlighedsgave, da lejlighedsgaver typisk gives ens til alle (altså efter ”hoved”, hvor alle får det samme). Det der imidlertid er helt afgørende er, at en stillingtagen i et testamente sker klart og tydeligt, så der ikke opstår tvivl herom ved en evt. konflikt på baggrund af det, der oprindeligt var ment som noget godt (gavmildheds-momentet).

Fandt du dette nyttigt?