Skattefri kørselsgodtgørelse – 60-dages-reglen

Til de af vores læsere, som ikke er bekendt med 60-dages-reglen, vil vi starte med at give et oprids af reglens indhold og krav.

60-dages-reglen giver mulighed for, at en medarbejder kan få skattefri kørselsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver i de første 60 dage mellem sin bopæl og arbejdsplads inden for en løbende 12-måneders periode. Normalt vil denne type kørsel ikke anses for erhvervsmæssig, men reglen betyder, at der alligevel vil kunne modtages skattefri kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren de først 60 dage. Bemærk, at Skattestyrelsen stiller høje krav til dokumentationen af den foretagne kørsel. Det er derfor vigtigt, at der holdes styr på den foretagne kørsel mht. tidpunkt, formål mv.

Der er en række krav for anvendelsen af reglen. Herunder, at kørsel skal foretages i egen privat bil, hvor du selv afholder udgifterne, hvorfor der ikke kan modtages skattefri kørselsgodtgørelse, hvis du modtager fri bil fra arbejdsgiveren. Derudover er der ikke mulighed for at modtage anden godtgørelse eller fradrag for kørslen. Der kan altså kun modtages godtgørelse én gang for kørslen. Hvis du har flere arbejdsgivere, kan du få godtgørelse i 60 dage fra hver af dine arbejdsgivere.             

Det er som nævnt kun de første 60 dage mellem bopæl og arbejdsplads inden for en 12-måneders periode, som anses for erhvervsmæssig kørsel efter reglen. Fra dag nummer 61 vil kørslen anses for privat, hvorefter der kun vil være mulighed for fradrag efter de almindelige regler. Der kan først startes en ny 60-dages periode, hvis der ikke foretages kørsel til den samme arbejdsplads fra bopælen i 60 på hinanden følgende arbejdsdage efter sidste kørsel til arbejdspladen. Der skal dermed holdes en afbrydelse på 60 dage, før der gives mulighed for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren igen gennem en ny 60-dages periode. Har du én arbejdsgiver med forskellige arbejdspladser, kan der modtages skattefri kørselsgodtgørelse for de første 60 dages kørsel fra din bopæl til hver af disse arbejdspladser. Samme udgangspunk i forhold til 60 dages afbrydelse gælder også i dette tilfælde. Alt kørsel imellem arbejdspladserne vil naturligvis være erhvervsmæssig.

Al erhvervsmæssig kørsel kan udbetales fra arbejdsgiveren skattefrit efter Skatterådets satser for året. Vi har tillad os at indsætte satserne for 2019 herunder:

• Kørsel i egen bil til og med 20.000 km årligt:                                  3,56 kr. pr. km
• Kørsel i egen bil udover 20.000 km årligt:                                      1,98 kr. pr. km
• For benyttelse af egen cykel, knallert eller EU-knallert er satsen:        0,53 kr. pr. km
• (For benyttelse af egen motorcykel er satsen den samme som for egen bil.)

Dit spørgsmål går på opgørelsen af de 60 dage, som også er central for reglen, da der kun gives de 60 dage med mulighed for skattefri kørselsgodtgørelse. En dag medregnes, når der køres fra sin bopæl til sin arbejdsplads. Det gør ingen forskel, hvor mange gange der køres den pågældende dag, så længe der køres mellem arbejdsplads og bopæl, vil dette tælle for én dag i beregning af de 60 dage. Også de arbejdsdage, hvor du ikke får udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, vil blive talt med i de 60 dage. Dermed er det selve kørslen og ikke udbetalingen, som danner grundlag for, om en dag tælles med eller ej. Weekenden, feriedage og sygedagen bliver ikke medregnet i de 60 arbejdsdage, men afbryder heller ikke 60-dages-perioden.

I dit eksempel vil et kundemøde som udgangspunk altid være erhvervsmæssig kørsel. Denne dag vil kun blive medtaget i opgørelsen af de 60 dage som en kørselsdag, hvis du i løbet af denne dag kører mellem din bopæl og arbejdsplads i Silkeborg eller en anden arbejdsplads.