Verdens første af sin slags - fra startup til børsnoteret virksomhed

Den danske esports- og medievirksomhed Astralis Group, der blandt andet står bag det verdensberømte Counter-Strike-hold Astralis, blev børsnoteret i december 2019. Der var tale om en relativ hurtig prospektprocess, hvor vi havde fornøjelsen af at assistere på prospektet, samt yde skatterådgivning og bidrage med en midlertidig regnskabsfunktion i Astralis Groups rejse fra nystartet til børsnoteret virksomhed.

Astralis Group havde forinden været en del af koncernen RFRSH Entertainment, hvorfra hold- og mediedelen i sommeren 2019 blev købt fri af to stiftere samt en række investorer. Efter det blev besluttet at børsnotere selskabet, blev vi inkluderet i rejsen med målet om en notering på Nasdaq First North Growth Market - som den første IPO med et nyt regelsæt og simplere prospektkrav. Formålet med denne IPO var at styrke Astralis Group’s internationale position via yderligere investeringer i deres brands og medievirksomhed for at sikre fortsat vækst, vindende hold, samt bredt favnende, internationale medieplatforme.

Øvelsen var at udføre en kompleks, men hurtig, børsnotering for en, på det tidspunkt, relativ lille virksomhed i vækst, hvor vi som One Deloitte assisterede med en bred vifte af ydelser. Blandt andet inkluderede dette skatterådgivning, dels inden for selskabsskat og etablering af warrant-program, endelig revision af enkelte regnskaber til prospektet, samt udføre en midlertidig regnskabsfunktion.

Vi er meget beærede over at have været med på denne rejse for Astralis Group ved at have assisteret med en hurtig og smidig børsnotering. Astralis Group’s børsnotering er blot startskuddet på en ny tendens med esport som investeringsobjekt i en global vækstindustri.

Læs mere om SME | Small & Medium Enterprises

Ræk ud til mig

Kim Takata Mücke

SME

Audit & Assurance

+45 22 20 27 36

kmucke@deloitte.dk