Insight
Kapitalkravsberegninger under Basel 3.1
Basel 3.1 forventes at medføre betydelige ændringer i lovgivningen for finansielle institutter, der driver virksomhed i Norden. Hensigten med ændringerne er at mindske forskellene i de metoder, der anvendes til at beregne kapitalkrav, og at begrænse den deraf følgende variation i rapporteringen om RWA de finansielle institutter imellem.
Dette er den anden af en række blogs fra serien ”Basel 3.1 – Nordics ready!”. Serien tager forskellige forhold i Basel 3.1 op, hvor der er fokus på de overvejelser, som finansielle institutter i Norden skal gøre sig, herunder minimumskapitalkrav, de reguleringsmæssige rammer, strategiske og driftsmæssige overvejelser, og hvordan Basel 3.1 skal implementeres på lang sigt i Norden.
Hovedbudskaber
- De nye standardmetoder for kreditrisiko og operationel risiko vil medføre en større granularitet og risikospredning.
- RWA der beregnes efter interne ratingbaserede (IRB) metoder, hvor der anvendes internt udviklede modeller, forventes at stige pga. en mere begrænset anvendelse og indførelsen af outputgulve.
- De strammere regler for markedsrisiko og kreditværdijustering (CVA) kan give et incitament til at vende tilbage til standardmetoderne, som selv bliver mere risikofølsomme.
- Nordiske finansielle institutter, der anvender IRB-metoder for kreditrisiko efter Basel 3.1, vil i gennemsnit opleve en væsentlig indvirkning på deres kapitalkrav i forhold til sammenlignelige virksomheder i Norden som anvender standardmetoden under Basel 3.1.
Det nye Basel 3.1-regelsæt ændrer den måde, hvorpå finansielle institutter beregner deres kapitalkrav på tværs af risikotyper. I denne blog opsummerer vi de vigtigste ændringer, som indføres med Basel 3.1. Ændringerne til kapitalkravsberegningerne forventes at påvirke nordiske IRB-banker mere end finansielle institutter i de øvrige europæiske lande pga. indvirkningen af outputgulve på realkreditporteføljer med lav risiko i Norden.
Baselreformens indvirkning på kreditrisiko
Standardmetode for kreditrisiko
Med den nye standardmetode indføres en større granularitet og risikospredning i kapitalkravsberegningerne. Tilsynsmyndighederne rekalibrerer risikovægtene for eksisterende risikoklasser, samtidig med at der indføres tre, helt nye eksponeringskategorier: i) særligt dækkede obligationer, ii) projekt-, aktiv- og råvarefinansiering og iii) erhvervelse af jord, byggemodning og opførelse.
Særligt dækkede obligationer benyttes ofte i Norden, og især i Sverige og Danmark. Selvom implementeringen af Basel 3 i Europa (CRR2) tillader en gunstigere RWA-behandling for særligt dækkede obligationer end Basel 3.1, forventes de nye regler at introducere mere granulerede risikovægte, som yderligere mindsker gennemsnitskapitalkravet for denne eksponeringsklasse i den nordiske finansielle sektor.
Ændringerne i de eksisterende risikoklasser omfatter indførelsen af risikovægte med en større detaljeringsgrad for risikoklasserne beboelsesejendomme og erhvervsejendomme, der er baseret på eksponeringens belåningsgrad (LTV). Ændringernes indvirkning i Norden vil afhænge af porteføljesammensætningen og belåningsgrader hos det enkelte finansielle institut.
Der indføres også risikovægte med større detaljeringsgrad for erhvervskundeeksponeringer med eksterne kreditvurderinger. Nordiske finansielle institutter vil kunne nedsætte risikovægte vedrørende eksponeringer, der er ratet BBB+ til BBB- fra eksterne kreditbureauer.
IRB-metode
Mulighederne for at anvende den avancerede IRB-metode bliver færre efter Basel 3.1. Finansielle institutter skal enten anvende den grundlæggende IRB-metode (F-IRB-metode) eller standardmetoden på eksponeringer mod store og mellemstore virksomheder, banker og andre finansielle institutioner. Tilsynsmyndighederne rekalibrerer også de eksisterende parametre for tab givet misligholdelse (LGD) efter F-IRB-metoden og anvender inputgulve for sandsynlighed for misligholdelse (PD) på alle IRB-porteføljer og indfører nye inputgulve i A-IRB-metoden for både LGD og eksponeringsværdi ved misligholdelse (EAD). IRB-justeringsfaktoren, der p.t. er fastsat til 1,06, udgår for at opveje den forventede stigning i RWA.
Basel blogserien
1. Så er det tid til at komme i gang med at implementere Basel 3.1
2. Kapitalkravsberegninger under Basel 3.1
3. Resultaterne af Deloittes CRR III Survey
4. Indvirkningen af Basel 3.1 på strategier og aktiviteter i Norden
Andre artikler
Adoption of advanced machine learning techniques for IRB Models
Nye krav til outputgulv
Finansielle institutter, der anvender IRB-metoden til at måle kapitalkravet for kreditrisiko, skal beregne et særskilt kapitalkrav (ofte benævnt outputgulv) efter standardmetoderne. Outputgulvet vil være en procentdel af det kapitalkrav, som det finansielle institut vil have efter den nye standardmetode. Gulvet starter med 50% i 2025 for så at stige gradvist til 72,5% i 2030. De finansielle institutter skal sammenholde deres IRB-kapitalkrav med outputgulvet og anvende det højeste af de to beløb i deres RWA-beregninger. Outputgulvet vil sandsynligvis få en særlig stor indvirkning på nordiske finansielle institutter, idet de p.t. opnår betydelig reduktion i RWA på deres realkreditporteføljer med relativ lav risiko, og disse udgør ofte en væsentlig del af de finansielle institutters samlede RWA.
Baselreformens indvirkning på markedsrisiko
Regelsættet for markedsrisiko
Der opstilles strengere retningslinjer for første fordeling og omfordeling af instrumenter mellem positioner i og uden for handelsbeholdningen. Hensigten med de nye retningslinjer er at mindske udsving i indberetningerne om kapital, som er forårsaget af hyppig omfordeling af aktiver i og uden for handelsbeholdningen i et forsøg på at nedsætte kravene til kapital for markedsrisiko.
De finansielle institutter pålægges også nye krav med tilsynsmæssig godkendelse til at anvende metoden med interne modeller (IMA). Der skal ifølge Basel 3.1 kvartalsvis udføres test til fastsættelse af, hvilke aktiver der kan reklassificeres til resultatopgørelsen. Derudover skal IMA-handelsenheder beregne kapitalkrav for risikofaktorer, der ikke kan modelleres.
Kreditværdijusteringsrisiko
Formålene med det nye regelsæt for kreditværdijustering (CVA) er at sikre sammenlignelighed de finansielle institutter imellem og bedre at afstemme beregningen af kreditværdijusteringsrisikoen med standarderne for den grundlæggende revision af handelsbeholdningen (FRTB) for markedsrisiko. Dette opnår man ved at fjerne metoden med interne modeller og kun at gøre muligt at have to simplere metoder: Basismetoden (BA-CVA-metoden) og standardmetoden (SA-CVA-metoden). BA-CVA-metoden er den enkleste metode og har større risikovægte, hvorimod SA-CVA-metoden tager højde for hedging og diversifikation og har mindre risikovægte, men det kræver en særskilt godkendelse fra tilsynet at bruge dem. Hensigten med de ændringer, der er foretaget, er at forbedre risikofølsomheden ved at indføre en ny beregning af kreditværdijusteringsrisikoen ud fra markedsrelaterede følsomheder såsom delta- og vegarisici.
Finansielle institutter, der har et samlet notionelt beløb for ikke-centralt clearede derivater på under eller svarende til 100 mia. EUR, kan vælge at fastsætte deres kapital vedrørende kreditværdijustering, så det svarer til 100% af det finansielle instituts kapitalkrav for modpartskreditrisikoen.
Øvrige ændringer til Baselregelsættet
Bestemmelser om gearingsgrad
Med Basel 3.1 sker der en finjustering af eksponeringsværdien af gearingsgraden (LR), som kvantificerer værdien af balanceførte og ikke-balanceførte poster, derivatkontrakter og værdipapirfinansieringstransaktioner. I overvågningsrapporten fra BIS fra september 2022 antydes det, at ændringerne til gearingsgraden formodentlig gennemsnitligt ville sænke kapitalkravene for europæiske finansielle institutter.
Standardmetode for operationelle risici
Basel 3.1-reglerne kræver, at alle finansielle institutter skal følge standardmetoden for operationelle risici og indføre en ny forretningsindikatorkomponent (BIC). BIC udledes af tilnærmede værdier baseret på regnskabet og ledsages af en række marginale koefficienter, som er fastsat af tilsynsmyndighederne. Derudover vil tabsprofilen for historiske operationelle risici blive opfanget i RWA-beregningerne ved at anvende en ny justeringsfaktor, som benævnes den interne tabsmultiplikator (ILM). Efter Basel 3.1 er den tabskomponent, der indgår i ILM, baseret på institutionens gennemsnitlige årlige operationelle risikotab, som er fremkommet over de foregående 10 år. ILM er dog fastsat til 1 for alle finansielle institutter i EU ved den foreslåede implementering af regelsættet i EU.
Indvirkning på kapitalkrav
Der findes flere forskellige konsekvensanalyser (EBA Impact Study, BIS Monitoring Report, CEPS Impact Study), som viser, at mindstekapitalkravet (MRC) vil være højere for IRB-banker som følge af Basel 3.1. Analysernes skøn viser, at indvirkningen på kapitalkravene ligger på mellem +17,5% og +18,5%. Disse konsekvensanalyser blev udarbejdet med udgangspunkt i europæiske IRB-banker. Deloitte har foretaget en analyse af indvirkningen af Basel 3.1 på kapitalkrav for kreditrisikoen for nordiske finansielle institutter, som kom frem til, at generelt vil nordiske IRB-banker sandsynligvis blive påvirket en del mere af disse ændringer end finansielle institutter i andre europæiske lande. Der er dog betydelige udsving mellem de nordiske lande, som går fra 15% i Norge til 70% i Danmark, som vist i tabel 1, og som afhænger af porteføljens sammensætning og land.
Tabel 1. Forventet indvirkning af Basel 3.1 på RWA i Norden ifølge Deloittes analyse.
I modsætning til IRB-bankerne forventes der et fald i kapitalkravene for finansielle institutter, der anvender standardmetoden. Fordelene ved IRB-metoden sammenlignet med standardmetoden efter Basel 3.1 vil blive undersøgt nærmere i en kommende hvidbog fra Deloitte med titlen ”To be IRB or not to be?”.
Hold øje med den næste blog, som handler om de reguleringsmæssige rammer i Norden, og som vil blive udsendt inden længe!
