Så er det tid til at komme i gang med at implementere Basel 3.1

Indførelse af en mere raffineret standardmetode og et outputgulv – hvad er nyt i Basel 3.1?

Basel 3.1 indfører ændringer i, hvordan kapitalkravene opgøres for alle risikotyper, for både standardmodeller og interne modeller, og det vil betyde større kapitalbehov for de fleste finansielle institutter. I de tidligere Baselaftaler havde finansielle institutter betydelig frihed, når de skulle opgøre RWA, især efter IRB-metoderne. Dette har medført stor variation i de kapitalkrav, som de finansielle institutter har opgjort. Denne store variation har vakt bekymring hos tilsynsmyndigheder og markedsdeltagere om, hvorvidt rapporteringen om RWA er holdbar. Basel 3.1 er udformet til at forenkle og mindske variationen i RWA-opgørelserne på tværs af de forskellige finansielle institutter og jurisdiktioner ved at mindske variationen i kapitalkravet ifm. IRB-værdien og indføre en mere raffineret standardmetode for RWA-opgørelserne.

Den nye reform indfører et kapitalgulv, hvor RWA, der fremkommer gennem IRB-metoderne, skal være mindst 72,5%[1] af den RWA-værdi, der udledes af standardmetoden[2]. Derudover er omfanget af eksponeringer, der kan indgå i den avancerede IRB-metode (A-IRB), mere begrænset. For ejendomseksponeringer indfører den mere raffinerede standardmetode RWA-værdier for kreditrisiko, der er afhængige af sikkerhedsstillelsen, mere specifikt belåningsprocenten (LTV) på tidspunktet for lånoptagelse. Tilsvarende for erhvervskundeeksponeringer indføres der i standardmetoden særskilte RWA-værdier baseret på eksterne kreditvurderinger (for BBB+ til BBB-) og en specifik risikovægt for SMV’er.

I Basel 3.1 er rammerne for gearingsgrad blevet omarbejdet, således at den måde, den samlede eksponering opgøres, er blevet ændret, og der indføres en ny buffer for gearingsgraden for globale systemvigtige finansielle institutter (G-SIB). I operationelle risici indregnes der efter den nye reform rekalibrerings- og forenklingsdele, der er rettet mod at fremme sammenhæng på tværs af sektoren, især når det handler om at identificere og indregne tidligere driftsunderskud. Dette opnås ved at fjerne metoder med avancerede målinger (AMA) for operationel risiko og erstatte de tre nuværende standardmetoder med én standardmetode. Hensigten med de raffinerede kreditværdivurderingsregler er at udbygge risikofølsomheden ved at fjerne interne modelleringsmetoder og tilpasse den til de reviderede rammebestemmelser for markedsrisiko. Markedsrisiko behandles i en særskilt, men tilknyttet ramme for markedsrisiko (standarder for grundlæggende revision af handelsbeholdningen (FRTB)), som BCBS reviderede i 2019, og indgår i praksis i den samlede gennemførelsespakke for Basel 3.1.

Implementering af Basel 3.1 – tidsfrist er for EU sat til start 2025

Fristen for implementering af Basel 3.1 i EU forventes at være 1. januar 2025, som de nordiske tilsynsmyndigheder forventes at rette sig ind efter. BCBS godkendte Basel 3.1 i 2019 og med et mål om at implementere reglerne 1. januar 2023. De europæiske myndigheder vil indføre Basel 3.1 i bankpakken (CRR3 og CRD6), som i første omgang var fastsat til starten af 2023, men blev udskudt til starten af 2025 som følge af coronapandemien. Tidsplanen for den forventede implementering i EU er således 2025 med en indfasningsperiode, der løber frem til 2032. Andre større jurisdiktioner (som fx Storbritannien og USA) forventes også at gå i gang med implementeringen i 2025. CRR3 og CRD6 forventes at være gjort færdige ved udgangen af 2023, og dette betyder, at de finansielle institutter kun har et års tid inden implementeringen i 2025 til at sikre, at de overholder den nye lovgivning. Der forventes dog ikke større ændringer i den endelige version, som offentliggøres senere i år, og de finansielle institutter er allerede begyndt på at træffe foranstaltninger eksempelvis i deres planlægning af modelrisikostyring, datastyring og økonomi (kapital- og likviditetsstyring) for at forberede sig på den nye reform.

I EU implementeres Basel 3.1 ikke direkte i EU-lovgivningen. Der er rent faktisk nogle væsentlige afvigelser i EU-Kommissionens og EU-Rådets foreslåede pakker sammenholdt med Basel III-reformen, så som lavere kapitalkrav for visse lavrisikoeksponeringer over for boliglån efter IRB-modellerne. De ændringer, EU-Kommissionen har foreslået, er beskrevet nærmere her Implementing Basel 3.1 in the EU: Delay, Defer, Diverge - and more.

De nordiske tilsynsmyndigheder har ikke bekræftet deres implementeringsplaner, når først lovgivningen i Europa er på plads, om end planerne forventes at blive rettet ind efter EU’s tidsplaner i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Dog vil de lokale tidsplaner for implementeringen afhænge af de lokale lovgivningsforløb, som potentielt kan føre til, at ikrafttrædelsestidspunktet udsættes.

Hvilken påvirkning har Basel 3.1 i Norden?

Kapitalpåvirkningen forventes at være større for finansielle institutter i Norden end i andre jurisdiktioner pga. en større koncentration af realkreditsporteføljer med lav risiko og aktiv anvendelse af IRB-metoden. Der vil være betydelig forskel i den påvirkning, Basel 3.1 har, da der er regionale forskelle i de finansielle institutters valg og anvendelse af IRB-metoder. De nordiske finansielle institutter har ligesom mange finansielle institutter rundt omkring i Europa aktivt brugt IRB-metoden, og de reducerede kapitalmæssige fordele ved at anvende IRB-metoden vil påvirke de nordiske finansielle institutter i højere grad end det gennemsnitlige finansielle institut globalt set. Kapitalkravene vil pga. det nye kapitalgulv især blive forhøjet for A-IRB-porteføljer forbundet med lav risiko. Omvendt vil man for visse standardporteføljer i Norden opleve, at kapitalkravene falder pga. den nye tilgang i den raffinerede standardmetode drevet af belåningsgraden (LTV) for ejendomseksponeringer. Overordnet vil påvirkningen for nordiske finansielle institutter dog i gennemsnit være højere kapitalkrav.

Hold øje med den næste blog, som handler om minimumskapitalkravene, og som vil blive udsendt i marts.

[1] Kapitalgulvet vil blive indfaset gradvist og til sidst udgøre 72,5%. For nærmere oplysninger om indfasningen henviser vi til tidsplanen for gennemførelsen.

[2] Bemærk, at grænseværdien i outputgulvet omfatter alle typer risici og ikke blot kreditrisici.