En ny æra for bæredygtighed: CSRD-rapportering i bygge- og anlægsbranchen

EU har med deres Green Deal lagt en omfattende plan og strategi for, hvordan hele kontinentet skal blive klimaneutralt i 2050.

En central del af at sikre, at alle på tværs af brancher bevæger os i den retning, er muligheden for at rapportere om vores bæredygtighedsindsatser.

I løbet af de sidste 150 år har revisionsbranchen finpudset sin evne til at håndtere finansielle oplysninger, og vi er alle vant til de standardiserede krav, der findes til regnskaber. Ambitionen fra EU’s side er, at der også implementeres lignende standarder for de aspekter, der ikke altid lader sig måle i økonomiske termer. Det gælder fx, når vi taler om ESG-nøgletal.

Hvordan registrerer man affald, mursten og stål i sit bæredygtighedsregnskab? Dette er en udfordring, som EU forsøger at standardisere gennem deres rådgivningsorgan, European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG). Siden sin oprettelse i 2001 har EFRAG spillet en central rolle i at rådgive om finansiel og bæredygtighedsrapportering i Europa. De hjælper virksomheder med korrekt rapportering og sikrer, at standarderne overholder lovkrav og lever op til interessenternes forventninger. For bygge- og anlægsbranchen er det derfor væsentligt at forstå disse standarder grundigt for at kunne håndtere sine bæredygtighedsdata korrekt i forbindelse med CSRD-rapportering.

Tag det første spadestik til CSRD-rapportering

Mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen har længe arbejdet med at implementere grønnere løsninger. Men derfor kan det stadig være en ny udfordring at rapportere deres ESG-nøgletal i henhold til CSRD-direktiverne.

For at komme godt i gang anbefaler vi at opdele processen i følgende trin:

Lav en plan: Identificér hvilke bæredygtighedsaspekter, der er mest relevante for din virksomhed og jeres samarbejdspartnere.

Her tager I også hul på virksomhedens dobbelt væsentlighedsanalyse, der indgår som et krav i CSRD-rapportering.

I dobbelt væsentlighedsanalysen vurderer virksomheden, hvilke ESG-forhold der er væsentlige. Indvirkningen ses fra to perspektiver: Påvirkningsvæsentlighed, som handler om, hvordan virksomheden påvirker omverdenen, og finansiel væsentlighed, som handler om, hvordan virksomhedens finansielle stilling påvirkes.

Erhvervsstyrelsen har lavet en guide og skabelon, der hjælper virksomheder med at lave en dobbelt væsentlighedsanalyse ved at give overblik og værktøjer til at identificere og vurdere bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder, også benævnt IRO (impacts, risks and opportunities).

Indsaml data: Dette kan inkludere regnskabs- og HR-systemer, interne rapporter, driftsovervågningssystemer m.m. Sørg for at dataene er nøjagtige og opdaterede. For kvantitative data kan dette inkludere statistikker om energi- og ressourceforbrug, CO₂-udledninger og affaldsproduktion. For kvalitative data kan det være relevant at indsamle feedback fra medarbejdere eller eksterne interessenter om virksomhedens bæredygtighedspraksis.

Skriv rapporten: Organisér rapporten i en klar og logisk struktur. Overvej at inkludere sektioner som introduktion, virksomhedens strategi og data om ESG-aspekter. Sørg for at inkludere både data og kontekst; ikke kun tal, men også forklaringer bag tallene.

Gennemfør kontrol og feedback runder: Lav en grundig intern gennemgang af rapporten for at sikre, at CSRD- og ESRS-kravene overholdes. Del udkastet med relevante interessenter herunder ledelse, juridisk afdeling, bæredygtighedsteam m.fl. Overvej at facilitere arbejdsgrupper for at diskutere rapporten i dybden.

Offentliggør: Sørg for at have en klar strategi for, hvordan rapporten skal offentliggøres. CSRD-kravene er udformet for at skabe større gennemsigtighed og standardisering i værdikæderne – både når det gælder økonomiske og bæredygtige vækstmål. I takt med at markedet efterspørger flere grønne løsninger, kan offentliggørelsen ses som en mulighed for at styrke virksomhedens brand og fremme vækst i fremtiden.

Byg bæredygtighedsrapportering på stabil grund

For bygge- og anlægsbranchen er der flere udfordringer, der kan gøre CSRD-rapportering kompleks:

Mange aktører, herunder arkitekter, ingeniører, entreprenører, grossister og underleverandører, samarbejder i projekterne. Dette samarbejde kan gøre det vanskeligt at indsamle data om bæredygtighedspraksis på tværs af værdikæderne. Sørg for at styrke samarbejdet på tværs af alle parter.

Desuden varierer byggematerialer og metoder betydeligt fra projekt til projekt, hvilket resulterer i forskellige miljøpåvirkninger. Gør man brug af direkte genbrug eller genanvender man materialer? Det har alt sammen betydning for CO2-regnskabet og ressourceforbruget.

Mange virksomheder mangler de nødvendige systemer til at indsamle og analysere bæredygtighedsdata. Uden et solidt fundament kan det være svært at opfylde de nye rapporteringskrav. Én løsning er at have dedikerede medarbejdere, der har fokus på at implementere og rapportere på virksomhedens bæredygtighedsprocesser, men for en række virksomheder vil det også betyde væsentlige ændringer eller udskiftning af eksisterende ERP-systemer.