Økonomien må ikke komme til at lide af varige mén

Selvom mere og mere af erhvervslivet nu så småt genåbner, er den økonomiske udsigt dyster. Prisen for at undgå smitte har indtil videre været høj, og det er vitalt, at både virksomheder får lov at åbne, og at kundernes forbrugsmønstre normaliserer sig.

Som økonom med næsen begravet i nøgletal, modeller og analyser, er jeg oprigtig bekymret. For tiden er tallene ikke opløftende, og de bliver dagligt suppleret med af nyheder om nye konkurser og nedskæringer. Virksomhedernes egenkapital svinder ind. Regningen for nedlukningen skal betales.

Set tilbage er der i min optik ingen tvivl om nødvendigheden af nedlukningen i marts. Smittespredningen skulle stoppes resolut med billederne fra særligt Italien som en fremtidsdystopi, der måtte forhindres, og det blev den. Det danske sundhedsvæsen kan følge med, smittetrykket er i dag lavt, og få er indlagt.

Prisen for at undgå smitte har dog været massiv, og vi er nødt til at anerkende, at indsatsen har haft og vil få store økonomiske konsekvenser i fremtiden. Ligesom vi formåede at stå sammen om at holde afstand for at bremse smitten, bør vi også stå sammen om at give økonomien en hjælpende hånd for at sikre velfærden og velstanden i Danmark. At vores virksomheder klarer sig så skånsomt som muligt igennem krisen er afgørende for skatteindtægterne og derved sikringen af velfærdssamfundet.

Derfor kan det undre mig, at hjælpepakkerne ikke fra start var større og målrettet flere, og at myndighederne har været så forsigtige med genåbningen med det økonomiske tab in mente. Faktum er, at vi ikke har uanede midler, og at vi ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er nødt til at tage stilling til omkostningernes størrelse og prioritere, hvis vi samtidig ønsker at bevare det velfærdssamfund, vi har i dag.

Særligt de små virksomheder og hele underskoven af iværksættere, med en begrænset egenkapital, har det svært som følge af coronaen. Disse virksomheder sprudler ofte af innovative, nytænkende ildsjæle, som i høj grad bidrager til væksten i Danmark. I et videnssamfund som det danske er det blandt andet dem, vi skal leve af, og jeg kan godt være nervøs for, at de bliver tabt på gulvet. 

Det er glædeligt, at regeringen netop har udvidet åbningerne i fase to – jeg håber, genåbningen sker i tilpas højt tempo til, at økonomien ikke kommer til at lide af varige mén. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, mener jeg, vi i højere grad bør forsøge at reducere de økonomiske skadespåvirkninger for ikke at sætte års vækst, velstand og sågar vores internationale konkurrenceevne over styr. Det gælder også virksomhedernes kunder, som kan hjælpe erhvervslivet på fode ved ikke at tilbageholde forbrug. Mere end nogensinde har vores virksomheder brug for, at vi køber deres produkter. Det er nu, der for alvor er behov for, at vi slår ring om økonomien og virksomhederne for velfærdssamfundet skyld.