Posted: 16 Apr. 2021 4 min.

Kriser kan fremme en opblomstring af nye innovative virksomheder

Emne: Economics

Selvom 2020 stod i coronaens tegn, bød året på færre konkurser end de seneste fem år. Selvom vi ser en stigning i de første par måneder af 2021, er det ikke entydigt negativt set fra et økonomisk perspektiv.

Lad mig starte med at slå en ting fast: Det er både alvorligt og trist, når konkurrencedygtige virksomheder må lukke som følge af en markedsforstyrrelse, der har forhindret dem i at afsætte deres varer eller services. For såvel medarbejdere, ejere og samfundet som helhed er dette både sørgeligt og frustrerende.

I den seneste debat om virksomheder, der bliver nødt til at dreje nøglen om som følge af coronavirussen, er det dog vigtigt samtidigt at huske på, at konkurser også er en naturlig del af en sund kapitalistisk økonomi. Virksomheder konkurrerer benhårdt på markedet, og i takt med at nye spillere kommer til, foregår der naturligt en løbende udskiftning. Det er survival of the fittest, og processen fremmer en positiv udvikling til vores allesammens fordel, fx ved at sikre tidssvarende produkter af høj kvalitet til en acceptabel pris.  

Selvom coronarestriktionerne og de efterfølgende hjælpepakker var nødvendige, satte de samtidigt også ovenstående markedsudvikling på en uhensigtsmæssig pause.

Prisen for offentlig indblanding

Men hvor hyppigt forekommer konkurser typisk? Det afhænger af en række forskellige faktorer og kan variere betydeligt. Ser vi på tallene fra de seneste fem år, viser Danmarks Statistik følgende gennemsnit pr. måned:

2016 – 556

2017 – 532

2018 – 596

2019 – 706

2020 – 468

Tallene varierede en del fra måned til måned. Fx kan der i nogle måneder være over 1.000, mens der kun er et par hundrede i andre. I de første tre måneder af 2021 er 1.057 i gennemsnit gået konkurs, imidlertid færrest i marts, hvor tallet lå på 866.

Det er ikke til at sige med 100 procent sikkerhed, at konkurstallene for 2021 afspejler et efterslæb, men man må formode, at visse ikke-konkurrencedygtige virksomheder, som naturligt ville dreje nøglen om, er blevet holdt kunstigt i live for skattekroner. Det er naturligvis hverken ønskeligt eller hensigtsmæssigt, men en del af ”prisen” for en nødvendig offentlig indblanding i markedet i en situation, hvor en udefrakommende hændelse truer med at trække tæppet væk under det erhvervsliv, der skal sikre Danmark vækst og velstand i fremtiden.

Kreativ destruktion og nye muligheder

At nogle virksomheder lukker, skaber samtidigt plads til nye. 

Kriser kan derfor være med til at skabe en opblomstring af nye aktører, som fremmer dynamikken, nytænkningen og innovationen på tværs af sektorer. 

Denne proces kaldes kreativ destruktion og blev først beskrevet af Joseph Schumpeter i ”Capitalism, Socialism & Democracy”, som blev offentliggjort i 1942 efter Den Store Depression.

Begivenheder som COVID19, der skaber en markant markedsforstyrrelse over hele verden, accelerer den forandring, som foregår kontinuerligt i erhvervslivet. Det ses blandt andet ved, at digitaliseringen tager kvantespring. Eksempelvis er der på fabriksgulvet øget efterspørgsel på robotter, som kan overtage manuelt arbejde, hvor der er en smittefare for medarbejderne, og ligeledes ser vi, at detailhandlen, finansielle services og visse sundhedsydelser i stigende grad flyttes online.

Efterspørgslen på disse ændringer er naturligvis opstået mere eller mindre af nød som følge af såvel smittefare som myndighedernes restriktioner, men det er langt fra utænkeligt, at de vil medføre en vedvarende adfærdsændring, når samfundet vender tilbage til en ”normaltilstand”. 

Det bliver interessant at se, hvilke varige adfærdsændringer vi vil se i forhold til blandt andet luftfart, turisme, hotel- og restaurationsbranchen og resten af oplevelsesøkonomien, som har været hårdt ramt af pandemien. Mens forretningsrejser eksempelvis ikke kommer til at forsvinde, vil der givetvis blive færre af dem, når nu flere har set mulighederne i Teams-, Zoom og Skypemøder.

Denne udvikling og bevægelse, som sker i en række sektorer, er en udfordring for nogle – men skaber samtidigt et væld af nye forretningsmuligheder for andre. Det er ikke ubetinget negativt. 

Forfatter spotlight

Majbritt Skov

Majbritt Skov

Partner

Spørg mig om: Samfundsøkonomi, økonomisk modellering og ESG i et kommercielt perspektiv Majbritt er partner i Deloitte og leder af Deloitte Economics. Hun har mere end 15 års erfaring med udarbejdelse af mikro- og makroøkonomiske analyser for både den private og offentlige sektor. Majbritt er en efterspurgt økonomisk rådgiver i strategiske beslutningsprocesser om optimering og effektivisering. Majbritt er ekspert i at beregne organisationers impact og kan sætte kroner og ører på bæredygtighed. Ydermere bistår hun virksomheder og investorer med at værdisætte ESG-relaterede risici og muligheder i både et kommercielt og samfundsøkonomisk perspektiv - blandt andet i relation til M&A. Besøg Majbritts blog her Ask me about: Socio-economic impact, economic modelling and ESG Majbritt is a partner in Deloitte and Head of Deloitte Economics. She has more than 15 years of experience with developing micro and microeconomic analyses for both private and public sector clients. Majbritt is an experienced economic advisor in strategic decision-making processes focusing on optimization and effectivization. She is an expert in the valuation of non-market goods and supports companies and investors in assessing their impact and the value of sustainability and ESG-related risks and opportunities from both a commercial and societal perspective - in relation to M&A amongst others. Visit Majbritt's blog here