De britiske landmænd får i de kommende år et markant behov for at producere mere effektivt og bæredygtigt. Heri opstår et stort kommercielt potentiale for at øge den danske eksport af avanceret landbrugsteknologi, hvor vi er verdensførende.
BREXIT og nye strengere miljøkrav til britiske landmænd kan sætte en kædereaktion i gang, som giver danske agri- og food-tech-virksomheder vind i sejlene. Det viser ny analyse fra Deloitte Economics og Kraka Advisory, som vi har udarbejdet for den danske ambassade i London.
Analysen konkluderer, at den britiske landbrugssektor har et stort behov for ny avanceret landbrugsteknologi, og at der er et betydeligt potentiale for øget eksport hertil fra danske agri- og food-tech-virksomheder.
Det skyldes, at BREXIT forventes at skubbe på den forandringsproces, der er i gang i den britiske landbrugssektor. Først og fremmest menes den fremtidige britiske landbrugsstøtte at blive ledsaget af nye strengere miljøkrav, som skal gøre sektoren mere bæredygtig, og dernæst vil den billige arbejdskraft fra særligt Østeuropa blive begrænset. En arbejdskraft, som de britiske landbrug i høj grad har beroet på hidtil.
Historisk har manglende adgang til billig arbejdskraft fået virksomheder til at øge deres investeringer i arbejdskraftbesparende teknologier for at producere varerne mest omkostningseffektivt. Dertil kan moderne dansk landbrugsteknologi hjælpe de britiske landmænd med at producere mere bæredygtigt, da det derigennem er muligt at optimere ressourceudnyttelsen.
Hvis britiske landmænd øger deres investeringer i landbrugsteknologi som forventet, får danske agri- og foodtech-virksomheder altså en gylden mulighed for at træde ind på markedet og levere de efterspurgte løsninger, eftersom vi er blandt de verdensførende på området. Den mulighed skal vi naturligvis gribe.
BREXIT medfører usikkerhed
Trods visse eksportmuligheder, kickstartede folkeafstemningen den 23. juni 2016, generelt en økonomisk usikker situation og en, hvad der skulle vise sig, ganske besværlig proces. For såvel briterne selv samt en række andre lande, herunder Danmark, bliver udtrædelsen nok ikke ligefrem et økonomisk lyspunkt.
Storbritannien er dog nettoimportør af en lang række goder og har ikke umiddelbare incitamenter til at implementere handelsrestriktioner. For størstedelen af danske eksporterhverv vil omkostningen ved BREXIT primært være af administrativ karakter. For briterne selv bliver processen formentlig heller ikke til at blive easy peasy
Dertil kommer vi som handelsnation til at savne briterne i EU, som sammen med Danmark har kæmpet for frihandel.
Stort effektiviseringspotentiale
Eksempelvis har Storbritannien behov for at importere omkring halvdelen af den mængde fødevarer, der konsumeres, og den danske landbrugssektor eksporterer årligt for 12 mia. kr. hertil. Den gennemsnitlige britiske arbejdstager i landbrugssektoren er i dag kun omtrent halvt så effektiv som sin danske kollega, og vores analyse viser derfor et betydeligt effektiviseringspotentiale: Den britiske landbrugssektor kan genere op mod 29 mia. kr. mere om året, hvis den blev lige så effektiv som den danske, der er blandt de mest produktive i verden.
Samtidigt har det danske landbrug igennem årtier, som følge af såvel lovgivning og forbrugernes efterspørgsel, i stigende grad haft fokus på økologi og miljø. Den danske landbrugssektor har derfor udviklet løsninger, som tager de nødvendige bæredygtighedshensyn.
De udfordringer, som den britiske landbrugssektor står over for, kan i vid udstrækning løses af moderne landbrugsteknologi og digitalisering, hvor vi i Danmark har en verdenskendt styrkeposition. Fra et dansk perspektiv er der således et stort kommercielt potentiale, mens der fra britisk side er udsigt til en mere effektiv og bæredygtig produktion. Det er en såkaldt win-win.
Storbritannien har længe været et lille marked for danske agri- og foodtech-virksomheder, fordi der har været begrænset interesse i at investere i ny og bedre teknologi. I 2019 udgjorde eksporten hertil blot 5 procent af den samlede eksport fra landbrugssektoren. Dette betyder imidlertid også, at britiske landmænd i dag halter bagefter, og at potentialet for begge parter er stort.
Forfatter spotlight
Majbritt Skov
Spørg mig om: Samfundsøkonomi, økonomisk modellering og ESG i et kommercielt perspektiv Majbritt er partner i Deloitte og leder af Deloitte Economics. Hun har mere end 15 års erfaring med udarbejdelse af mikro- og makroøkonomiske analyser for både den private og offentlige sektor. Majbritt er en efterspurgt økonomisk rådgiver i strategiske beslutningsprocesser om optimering og effektivisering. Majbritt er ekspert i at beregne organisationers impact og kan sætte kroner og ører på bæredygtighed. Ydermere bistår hun virksomheder og investorer med at værdisætte ESG-relaterede risici og muligheder i både et kommercielt og samfundsøkonomisk perspektiv - blandt andet i relation til M&A. Besøg Majbritts blog her Ask me about: Socio-economic impact, economic modelling and ESG Majbritt is a partner in Deloitte and Head of Deloitte Economics. She has more than 15 years of experience with conducting micro and microeconomic analyses for both private and public sector clients. Majbritt is an experienced economic advisor in strategic decision-making processes focusing on optimization and effectivization. She is an expert in the valuation of non-market goods and supports companies and investors in assessing their impact and the value of sustainability and ESG-related risks and opportunities from both a commercial and societal perspective - in relation to M&A amongst others. Visit Majbritt's blog here