Det er ikke noget nyt, at danske virksomheder skal gøre bæredygtighed til en integreret del af deres forretning – både på grund af de øgede krav til ESG-rapportering, men også på grund af de forretningsmæssige muligheder, som den bæredygtige omstilling skaber. Jeg oplever, at mange SMV’er allerede er godt i gang med ESG-arbejdet. I mine tidligere blogindlæg har jeg beskrevet ”lingoen” for de vigtigste elementer, når det gælder ESG for SMV’er. I dette blogindlæg kommer jeg rundt om fire grundlæggende trin og et hjælpeværktøj, der mere konkret kan hjælpe med at give et overblik over arbejdet med ESG-profilen i din virksomhed.
Mange virksomheder har allerede implementeret en eller flere indsatser mod at skabe en mere bæredygtig forretning. Ved at sætte ord på jeres indsatser inden for miljø, sociale forhold og ledelse får I et overblik over det, I allerede gør. Det kan I bruge som dokumentation overfor interessenter, samtidig med at det kan være afsæt for jeres fokusområder og ESG-strategi fremadrettet.
Når I skal kortlægge de indsatser, I allerede gør, skal det ikke nødvendigvis kun være store strategiske indsatser med forretningsmæssigt potentiale. Det skal også være alle de indsatser, I gør som virksomhed, fordi I skal leve op til bestemte krav og love, eller fordi I føler, at I har et samfundsansvar. Det kan også være indsatser, der skal være med til at tiltrække nye medarbejdere og kunder.
Se på, hvad I allerede gør som virksomhed for at bidrage positivt til – eller i hvert fald mindske negativ indflydelse på – miljø og klima. Det kan være alt fra at spare på strøm, vand og varme til affaldssortering og håndtering af madspild på arbejdspladsen. Dernæst kan I se på, hvad I gør for at løfte det sociale ansvar på arbejdspladsen, samt hvad ledelsen har igangsat af initiativer som fx en whistleblowerordning.
Når I har kortlagt jeres nuværende initiativer og indsatser, er det en god idé at få et overblik over, hvad jeres vigtigste interessenter forventer af jer. For når I kender krav, tendenser og forventninger fra interessenter – både i og udenfor virksomheden, er I bedre klædt på til at arbejdere videre med jeres ESG-indsatser.
Det kan være svært at overskue krav og forventninger fra alle interessenter på én gang – derfor bør I udvælge de vigtigste interessenter og de områder indenfor ESG, som er mest relevante for netop jeres virksomhed.
Jeres interessenter kan være alt fra myndigheder, finansielle aktører, samarbejdspartnere og leverandører til kunder, forbrugere og medarbejdere. De kan fx stille krav til, at I oplyser et ESG-regnskab eller dokumentation for jeres forbrug, CO2-påvirkning mv.
Det kan være en omfattende proces at skulle udpege nye ESG-indsatser, som skal implementeres i forretningen. Derfor gælder det om at få kortlagt, hvilke indsatser inden for miljø, sociale forhold og ledelse som er de absolut vigtigste for jer at fokusere på fremadrettet med udgangspunkt i jeres øvrige strategi. Det er disse indsatser, I skal kunne fremlægge over for jeres interessenter, og som – udover hvad I gør i dag – vil være relevante at måle på og rapportere om til virksomhedens interessenter.
Prioritér indsatserne ud fra virksomhedens påvirkning udadtil på samfund, miljø og mennesker generelt samt ud fra områdernes påvirkning på jeres forretning, økonomi, omdømme og strategi. Fokuser gerne på få (rigtige) frem for mange (fordi andre gør det)!
En central del af arbejdet med ESG er at dokumentere effekten og udviklingen af jeres fokuserede indsatser. Det kan måske virke lidt uoverskueligt at forstå, hvad dokumentationen skal bestå af samt at skaffe det rigtige data. Når I har styr på, hvad I allerede gør i dag (trin 1), hvad jeres interessenter forventer af jer (trin 2), og hvad I strategisk vil fokusere på fremover (trin 3), er I godt i gang.
For at skabe et overblik over ESG-nøgletal er det en god idé at begynde med de data, I allerede har. Det kan være noget så simpelt som jeres elregninger, dokumentation for affaldssortering eller trivselsmålinger fra medarbejdere. I mine kundedialoger oplever jeg mange, der har svært ved at fastsætte relevante ESG-nøgletal. Herunder har jeg derfor samlet nogle af de mest relevante og anvendte ESG-nøgletal, der kan bruges som inspiration til, hvad der kan være relevant for jer at måle på.
Når I har valgt jeres relevante ESG-nøgletal, kan I skabe et overblik over data for det sidste regnskabsår og sammenligne jeres ESG-nøgletal ud fra samme periode som jeres regnskabsår. Hvis I opgør jeres nøgletal årligt, vil I kunne måle og rapportere på, om jeres indsatser har en effekt – både økonomisk og miljømæssigt.
For en række nøgletal vil det være mere retvisende, hvis de rapporteres i relation til eksempelvis virksomhedens omsætning, så ikke der gives et billede af en udvikling, der ikke tager højde for aktivitetsudviklingen (væksten) i virksomheden.
Claus har mere end 20 års erfaring som revisor og rådgiver. Claus er leder af Deloitte Private SME, hvor det primære mål er udvikling af små og mellemstore virksomheder, samt at hjælpe dem til at vækste. Derudover er Claus også leder af Deloittes branchegruppe for Restaurationer, Hoteller og Leisure, hvor Claus gennem indgående kendskab til branchen, sætter en ære i at levere proaktiv rådgivning. Claus besidder en række kernekompetencer, hvoraf bl.a. følgende bør nævnes: Vækst Driftsoptimering Skatterådgivning Revision & regnskab Salg af virksomhed Generationsskifte. Claus arbejder med en bred vifte af brancher, og fokuserer bl.a. på følgende brancher: Restauration, Hotel og Leisure E-handel IT & Software Vækstvirksomheder Real Estate & Developere