Sådan styrer du din virksomhed igennem usikre tider

For at styrke virksomhedens likviditetsberedskab er den ofte oversete mulighed, at dette kan ske gennem optimering af virksomhedens arbejdskapital. Virksomhedens arbejdskapital er udtryk for, hvor mange penge der er bundet i debitorer, kreditorer, varelagre og andre poster, der relaterer sig til at opretholde virksomhedens daglige drift i form af lønninger og materialer. En optimeret arbejdskapital styrker virksomhedens likviditet og frigiver kapital til vækst og eventuelle overraskelser. Dette er en væsentlig faktor for, hvorvidt virksomheden er rentabel og i sidste ende er i stand til at overleve.

Når der er etableret et robust budget over virksomhedens forventede udvikling i likviditet og arbejdskapital, kan dette bruges til at skabe transparens internt i virksomheden, men bestemt også som grundlag for den kommunikation (og eventuelle krav), virksomheden har med kunder, leverandører, investorer mv.

For at understøtte en struktur og transparens i virksomhedens økonomi, likviditet og arbejdskapital bør dette forankres i en digital beregningsmodel/oversigt, der løbende opdaterer virksomhedens performance og likviditetsberedskab. Dernæst er det vigtigt løbende at analysere og evaluere tallene for at være på forkant med de udfordringer og risici, som eksempelvis øgede omkostninger og stigende materialepriser kan medføre. Sagt helt præcist, så skal man som virksomhed altid kunne kigge mindst 12 måneder frem med briller, der afspejler de markedsvilkår, man kender i dag.

2. Scenarieplanlægning – et værktøj til risikostyring

Nu er budget og digital model til løbende opfølgning på plads. Så langt, så godt. De sidste par år har dog vist, at verden omkring os er meget omskiftelig. Man bør derfor forberede sig på, hvordan man som virksomhed vil reagere og handle i forskellige scenarier, hvor de markedsvilkår, man bygger sit budget på, simuleres til at afspejle alternative scenarier. Hvilke udfordringer står virksomheden overfor nu og fremadrettet? Og er der nogle risici eller nye muligheder forbundet med den nuværende forretningsmodel ved pludselige og væsentlige skift i markedsvilkår?

Her er scenarieplanlægning et stærkt (og ofte overset) værktøj, der kan hjælpe virksomheder med at komme godt igennem udfordrende perioder. Scenarieplanlægning bruges især i forbindelse med risikostyring, budgethåndtering, strategiarbejde og forretningsudvikling. Formålet med scenarieplanlægning er at forestille sig flere forskellige scenarier, som virksomheden kan komme til at stå overfor. Scenarier, som for nogle år siden var næsten utænkelige, har vist sig at blive til virkelighed, og derfor bør man simulere 2-3 forskellige scenarier på alle væsentlige områder, der kan påvirke virksomhedens økonomi.

Man kan basere de forskellige scenarier på både interne og eksterne faktorer. Interne faktorer, der baserer sig på virksomhedens økonomiske og materielle situation lige nu, og hvor man gerne vil hen, samt eksterne faktorer, der baserer sig på den viden, man har om trends, tendenser og strømninger i samfundet.

Efterfølgende kan man vurdere, hvilke risici og konsekvenser det enkelte scenarie kan have for virksomheden, så man kan kigge ind i, hvordan virksomheden kan tilpasse sig både økonomisk og strategisk i hvert af scenarierne.

Scenarieplanlægning kan være med til at styrke virksomhedens position og konkurrenceevne og kan bidrage til, at virksomheden kommer godt igennem usikre tider. Opsummeret – så er scenarieplanlægning et værktøj, der giver en drejebog for, hvilke beslutninger og tiltag der er nødvendige, når det uforudsete indtræffer.

3. Performancerapportering – et digitalt værktøj

For at få den styringsmæssige værdi ud af budgetterne er det ekstremt vigtigt, at man løbende har et overblik over virksomhedens samlede aktuelle performance. Især i usikre tider bør man i endnu højere grad løbende tjekke ind på, om virksomheden performer og når sine mål, og derfor bør man løbende rapportere på virksomhedens performance. For at kunne gøre det skal man have styr på virksomhedens værdier, mål og ikke mindst de KPI’er, der driver det hele. Ved at identificere og måle på de rigtige KPI’er kan man hurtigt sætte ind på de områder, der kræver en ekstra indsats, samt tage stilling til, hvorvidt man skal korrigere strategi og mål.

Det er oplagt at have en datadreven tilgang til rapporteringen, så man får et overskueligt og transparent overblik over virksomhedens resultater og KPI’er. Hvis ikke performancerapporteringen understøttes digitalt, sker det på bekostning af både frekvens og kvalitet.

Det vil ofte være den økonomiansvarlige, der sætter rammerne for både budget, scenarieplanlægning og den løbende performancevurdering. Derfor bliver den økonomiansvarlige en absolut nøgleperson, når virksomheden skal styre igennem usikre tider.