Danske unge er klimaaktivister, mens de erhvervsaktive kræver bæredygtighed på arbejdspladsen

I lyset af den nye klimarapport fra FN, der netop er udgivet, er det interessant at kigge på danskernes holdning til bæredygtighed på individniveau. Deloitte har som led i sin globale undersøgelse af forbrugeradfærd vendt spotlightet mod danskernes bæredygtighedsvalg i hverdagen. Undersøgelsen viser, at bæredygtighedshensyn manifesterer sig forskelligt i hver enkelt generation.

Helena Barton, som er partner med ansvar for klima og bæredygtighed i Deloitte, er ikke overrasket over generationsforskellene:

”Yngre aldersgrupper prioriterer klimaaktivisme som f.eks. demonstrationer og påvirkning af politiske beslutningstagere højt, når det gælder om at bekæmpe klimakrisen i hverdagen. De unge ønsker handling og regulering på politisk niveau. De synes simpelthen, at emnets alvor er i en anden liga end den enkeltes livsstilsvalg om at tage cyklen i stedet for firhjulstrækkeren. Derfor forlanger de, at politikerne tager ansvaret på sig.

Men danskere mellem 25 og 44, som ofte er i starten og midten af deres karriere, kigger også i høj grad mod arbejdspladsen som en arena for bæredygtige handlinger, og derfor skubber de arbejdspladserne i en grønnere retning. Interessant nok viser tallene, at når det gælder de personlige valg om f.eks. at sortere affald og spise mindre kød, så er det de 55-64-årige, der går forrest.”

Bekymring for klima omsættes til handling

En anden konklusion i undersøgelsen handler om sammenhængen mellem bekymring for klimaet og handlingsparathed. De, der er bekymrede for klimaforandringer, er også dem, der arbejder mest aktivt for at modvirke dem. I den gruppe af danske respondenter, der tænker og handler mest bæredygtigt i hverdagen, betegner 8 ud af 10 sig som bekymrede for klimaet.

I FN’s seneste klimarapport konkluderer forskerne, at en de værste konsekvenser af klimaforandringerne kan afbødes, hvis man handler hurtigt. Det kim til håb er noget, som kan skabe forandring helt ned på individniveau. Deloittes undersøgelse peger nemlig på, at hvis man tror på, at verden vil tage de nødvendige skridt for at adressere klimaforandring i tide, er man tilbøjelig til selv at være mere handlingsparat end de mere pessimistiske respondenter.

”Det er sigende, at blot små ændringer i folks holdninger til, om verden kan afbøde klimaforandringer i rette tid, gør en stor forskel for den enkelte danskers prioritering af bæredygtighed i hverdagen og de valg de træffer når de shopper eller bruger transport,” konkluderer Helena Barton.

På tværs af undersøgelsens respondenter globalt set er det endvidere tydeligt, at de mest handlingsparate er dem, der har oplevet konsekvenser af klimaforandringer i deres eget liv – f.eks. i form af ekstremt vejr, skovbrande, hedebølger, oversvømmelser eller stigende vandstand.

Fakta om Deloitte Sustainable Actions Index

Undersøgelsen er foretaget med 23.000 respondenter i 23 lande, heraf 1000 danske respondenter.

Respondenterne er blevet spurgt ind til følgende tre typer klimaadfærd i hverdagen:

• Personlige valg – i hvilken grad man genbruger, affaldssorterer, sparer på energi og køber bæredygtigt ind i supermarkedet.
• Engagement på arbejdspladsen – i hvilken grad man forventer konkret klimahandling fra arbejdsgiveren, og om arbejdspladsens bæredygtighedsprofil spiller ind på ønsket om at arbejde det pågældende sted.
  
• Politisk aktivisme – i hvilken grad man stemmer på klimaforkæmpere til valg, støtter politisk regulering, deltager i demonstrationer og er i dialog med sin omverden om klimaforandring.
  

De, der scorer højst på at handle og prioritere bæredygtighed i hverdagen, deler ifølge undersøgelsen følgende karakteristika:

• De er 25-44 år gamle.
• De har et eller flere børn.
  
• De har mellem til høj indkomst.
  
• De er bekymrede for menneskers indvirkning på miljøet.
  
• De har oplevet mindst én klimarelateret katastrofe det seneste halve år.

Læs hele undersøgelsen