Analyse
2024 Levetidsbenchmarks
Finanstilsynet offentliggør hvert år benchmarkdødeligheder baseret på data fra året før til brug i selskabers levetidsmodeller. Deloitte har med sin model beregnet nøgletal for forventede levetider for at opnå en indikation på udviklingen i den danske befolkning.
De to diagrammer viser spændet i forventede levetider for en person med pågældende alder i 2024 fordelt på køn. F.eks. vil mænd, som er 60 år i 2023, i gennemsnit forventes at leve til alder 85, mens 25% forventes at blive ældre end 93 år og 25% forventes ikke at overleve 80 år.
Nedenfor ses beregninger af forventet levetider med dødelighedsbenchmark fra udgivelsesåret.
2024-publiceringen fortsætter de seneste års tendens med faldende forventet levetid. Springet i 2023-publiceringen skyldtes til dels ændring i bestandsdata, som danner grundlag for beregningen af dødeligheden, og derudover estimeres der fortsat et lavere niveau af levetidsforbedringer, som også trækker ned i den forventet levetid.
I tillæg til dødelighedsbenchmark for det seneste år udgiver Finanstilsynet også en 5-års oversigt med genberegnede dødelighedsbenchmark fra tidligere år baseret på det nuværende bestandsgrundlag. Nedenfor ses tilsvarende beregninger af forventet levetider med de opdaterede historiske dødelighedsbenchmarks pr. 2024 publiceringen.
Det ses at med nuværende datagrundlag bliver den forventede levetid for mænd under de opdaterede dødeligheder fra 2021- og 2022-publiceringerne lavere. Det indikerer, at den estimererede dødelighed er steget efter bestandsændringen i 2023-publiceringen.
Nedenstående diagram viser, hvor mange år en jævnaldrende medforsikret forventes at leve efter pensionstagerens død. Diagrammet er dannet på baggrund af de opdaterede dødeligheder fra 2024-publiceringen.
Benchmarkdødeligheden fra Finanstilsynet baseres på data fra danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Tilsammen omfatter bestandene ca. 3,6 mio. mennesker heraf primært voksne. Dødeligheden for aldrene 0-25 år baseres på data fra Danmarks Statistik, som omfatter hele Danmarks befolkning. Benchmarklevetidsforbedringer baseres på de seneste 20 års data fra Danmarks Statistik, som dækker hele Danmark.Benchmark for levetidsforudsætninger opdateres årligt i efteråret.
Kilde: ”Beskrivelse af benchmark for levetidsforudsætninger 2023”, https://www.finanstilsynet.dk/finansielle-temaer/forsikring-og-pension/levetidsmodel
Nedenstående diagrammer er udarbejdet med udgangspunkt i Finanstilsynets dødelighedsbenchmarks med forventede fremtidige levetidsforbedringer udstedt 27.09.2024.