Insight

Deloitte ÅrsNyt 2023

Bliv klar til regnskabsafslutning

I Deloitte ÅrsNyt 2023 har vi samlet information, som vi har vurderet relevant i forbindelse med virksomheders aflæggelse af årsrapporter for 2023 efter ÅRL eller IFRS.

I Deloitte ÅrsNyt 2023 har vi samlet information, som vi har vurderet relevant i forbindelse med virksomheders aflæggelse af årsrapporter for 2023 efter ÅRL eller IFRS.

Også i 2023 har mange virksomheder været negativt påvirket af en række forskellige forhold spændende fra makroøkonomiske udfordringer i form af bl.a. høj inflation, højt renteniveau, volatile markeder, ændret forbrugeradfærd o.l. over flere geopolitiske spændinger og konflikter til, at klimaforandringerne for alvor er blevet mærkbare mange steder i verden. Samtidig kigger mange virksomheder ind i et usikkert 2024, og flere virksomheder vil være nødsaget til at foretage omkostningsreduktioner o.l. for at tilpasse sig de ændrede omstændigheder. Det er alle forhold, som virksomhederne bliver nødt til at forholde sig til, når de aflægger årsrapporten for 2023 i forhold til både indregning og måling, men i særdeleshed også præsentation og oplysninger i årsrapporten.

Derudover står mange virksomheder overfor at skulle implementere nye og kommende lovkrav, herunder fx krav om digital bogføring, krav om omfattende bæredygtighedsrapportering og minimumsbeskatningsregler (Pillar II) for blot at nævne nogle få.

I Deloitte ÅrsNyt 2023 har vi forsøgt et give et samlet overblik over og introduktion til de temaer, nye lovkrav mv., som er relevante at forholde sig til både ved regnskabsaflæggelsen for 2023 og ved forberedelsen til håndtering af fremtidige lovkrav mv., uanset om virksomheden aflægger årsregnskab efter ÅRL eller IFRS.

Af speciel interesse for de børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber er udvidede krav om rapportering iht. taksonomiforordningen gældende for 2023 og de kommende krav til bæredygtighedsrapportering (CSRD) samt en række nyheder om IFRS og regnskabskontrollen, herunder fokusområderne for regnskabskontrollen af 2023-årsrapporterne. De kommende krav til bæredygtighedsrapportering er også relevante for virksomheder i regnskabsklasse C (stor), selvom rapporteringskravet først gælder for 2025-årsrapporterne, ligesom virksomhederne skal være særligt opmærksomme på de nye regler og rapporteringskrav for 2023 vedrørende underrepræsenteret køn i ledelsen. For de små og mellemstore virksomheder kan den seneste opdatering på implementering af bogføringsloven være af særlig interesse.

Deloitte ÅrsNyt 2023 er udarbejdet af AQT Corporate Reporting, Deloittes faggruppe for regnskabsmæssige forhold.

Har du spørgsmål eller kommentarer til Deloitte ÅrsNyt 2023, er du velkommen til at kontakte din daglige kontakt til Deloitte eller Anni Børsting, Deloitte AQT Corporate Reporting, på mail aboersting@deloitte.dk eller tlf. 26 79 37 18.

Fandt du dette nyttigt?
$(document.head).append(''); $(document.head).append('