Nye krav til kønsfordeling i ledelsen i de store børsnoterede selskaber

Erhvervsstyrelsen har den 28. juni 2024 sendt lovforslag om en ny lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven) i høring. Lovforslaget har til formål at implementere EU’s kønsbalancedirektiv (EU-direktiv 2022/2381 af 23. november 2022) i dansk lovgivning.

Med lovforslaget foreslås at indføre en ny lov om ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan, typisk bestyrelsen, for visse store børsnoterede aktieselskaber og bestemmelser om midler til opnåelse af ligelig kønsfordeling for selskaber, der ikke har nået denne målsætning senest den 30. juni 2026. Samtidig foreslås ændringer til årsregnskabsloven om redegørelse for det underrepræsenterede køn for de af kønsbalanceloven omfattede selskaber, og Erhvervsstyrelsen pålægges årligt at skulle offentliggøre en liste over de af loven omfattede selskaber, der har opnået en ligelig kønsfordeling.

Selskaber, der omfattes af den nye kønsbalancelov, undtages fra de gældende krav i blandt andet selskabsloven og årsregnskabsloven om det underrepræsenterede køn. Selskaber, der omfattes af kønsbalanceloven, vil bl.a. ikke skulle følge rapporteringskravene i den gældende årsregnskabslovs § 99b.

Kønsbalancedirektivet giver mulighed for, at de enkelte lande kan vælge at implementere direktivet fuldt ud eller anvende en undtagelsesbestemmelse, hvorefter de omfattede selskaber enten fortsat skulle følge de gældende regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn eller helt undtages fra reglerne herom. Med lovforslaget foreslås, at direktivbestemmelserne implementeres fuldt ud. Af lovbemærkningerne fremgår, at Erhvervsministeriet har vurderet, at undtagelsesbestemmelsen i kønsdirektivet ikke skal anvendes, da der fortsat er behov for at gøre yderligere for at øge den kønsmæssige sammensætning i visse store børsnoterede aktieselskaber.

Nedenfor er hovedpunkterne i kønsbalanceloven og ændringerne til årsregnskabsloven opsummeret.

Høringsudkastet kan læses på Høringsportalen.dk. Høringsfristen er den 22. august 2024 kl. 12 og det forventes at lovforslaget fremsættes i Folketinget i oktober 2024.

Kønsbalanceloven
Det foreslås med lovforslaget, at kønsbalanceloven skal finde anvendelse for børsnoterede aktieselskaber, der har 250 eller flere medarbejdere og en årlig omsætning over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance over 43 mio. EUR. Det skønnes, at mellem 30 og 40 selskaber bliver omfattet af loven.

Ovenstående størrelsesgrænser gælder på selskabsniveau og ikke på koncernniveau. Hvis moderselskabet i en koncern er børsnoteret, og dette selskab ikke har over 250 medarbejdere, bliver selskabet således ikke omfattet af kønsbalanceloven. Det betyder, at en række større børsnoterede koncerner, som følge af deres selskabsretlige organisering, ikke bliver omfattet kønsbalanceloven, og således fortsat vil være omfattet af de gældende reglers bredere anvendelsesområde, herunder årsregnskabslovens § 99b.

Selskaber, der omfattes af kønsbalanceloven, undtages fra bestemmelsen om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i selskabslovens § 139c og tilsvarende bestemmelser i den finansielle lovgivning. Efter kønsbalanceloven gælder tilsvarende som efter gældende lov, at selskaber anses for at have en ligelig fordeling, hvis andelen af det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 % af posterne på ledelsesniveauet. Desuden finder selskabslovens definition af øvrige ledelsesniveauer anvendelse, dvs. at det skal forstås som to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan.

For de af kønsbalancelovens omfattede selskaber foreslås:

Det øverste ledelsesniveau:

• Selskaber skal have som mål at opnå en ligelig kønsfordeling blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan.
• Selskaber, der ikke har en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan senest den 30. juni 2026, skal fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til udnævnelse eller valg til det øverste ledelsesorgan. 
• Til brug for udnævnelse eller valg af kandidater skal det øverste ledelsesorgan sikre, at der fastsættes klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier på en ikkediskriminerende måde. 
• Udnævnelse eller valg til det øverste ledelsesorgan skal ske på grundlag af en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer på baggrund af de fastsatte kriterier. Det underrepræsenterede køn skal som udgangspunkt gives fortrinsstilling, når der skal vælges mellem kandidater, som er lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer.
• Selskaber har pligt til at oplyse om kriterier for udvælgelse mv. til kandidater, og kandidater kan tilkendes en godtgørelse, hvis deres rettigheder krænkes ved valg af kandidater. 

Der foreslås tilsvarende regler for medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan.

Øvrige ledelsesniveauer

• Det centrale ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der allerede er en ligelig kønsfordeling på disse niveauer.
• Det centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, når selskabet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet. Tidshorisonten for den forventede opfyldelse af det første opstillede måltal skal være 30. juni 2026 eller tidligere.
• Det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer.

Af lovbemærkningerne fremgår, at der med den foreslåede ordning ikke indføres en lovmæssig kvote, idet de omfattede selskaber også efter skæringsdatoen den 30. juni 2026 vil kunne have en kønsbalance, der ikke opfylder målet for det underrepræsenterede køn.

Manglende opfyldelse af måltallet foreslås ikke sanktioneret. Der foreslås dog, at der kan pålægges bødestraf for en række specifikke overtrædelser af loven, herunder for manglende efterlevelse af krav om tilpasning af udvælgelsesproces, manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer og manglende rapportering herom.

Ændringer til årsregnskabsloven

Det foreslås, at selskaber omfattet af kønsbalanceloven skal give oplysninger i ledelsesberetningen om det underrepræsenterede køn efter en ny bestemmelse § 107f i årsregnskabsloven, som svarer til kravene i kønsbalancedirektivet. Selskaber omfattet af § 107f undtages fra oplysningskravet i § 99b i årsregnskabsloven.

Rapporteringskravene i § 107f er ikke så omfattende, som kravene i § 99b, hvilket begrundes med at de rapporteringskrav, der følger efter kønsbalancedirektivet, er tilstrækkelige i forhold til sikre, at de omfattede selskaber gør fremskridt i forhold til at opnå målet om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmerne.

Dette hænger sammen med, at de omfattede selskaber bliver forpligtet til at gennemføre midler til opnåelse af en ligelig kønsbalance, hvis målet om ligelig kønsbalance i det øverste ledelsesorgan ikke er nået senest den 30. juni 2026. Behovet for rapportering er derfor mindre i forhold til selskaber, der ikke er omfattet af kønsbalanceloven, hvor kravene om rapportering og offentliggørelse er de primære værktøjer til at sikre ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmerne. 

Oplysningskravet i § 107f

Selskaber omfattet af kønsbalanceloven, skal i ledelsesberetningen oplyse om følgende pr. balancedagen:

1. Det samlede antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.
2. Hvis selskabet har medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, finder pkt. 1 særskilt anvendelse for disse medlemmer.
3. Det samlede antal personer i selskabets direktion, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.
4. Hvis selskabet er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, jf. ovenfor, skal oplyses om måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

I tilknytning til oplysningerne ovenfor skal oplyses:

• Hvis virksomheden pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.
• Status for opfyldelsen af måltallene for det øverste ledelsesniveau, herunder særskilt for medarbejdervalgte medlemmer. 
• Foranstaltninger, der er truffet i regnskabsåret med henblik på at nå måltallene for det øverste ledelsesniveau og de øvrige ledelsesniveauer. 
• Begrundelsen for, hvorfor målene eventuelt ikke er nået, samt en uddybende beskrivelse af, hvilke foranstaltninger selskabet allerede har truffet eller agter at træffe for at nå måltallene, hvis de ikke er opfyldt senest den 30. juni 2026.

Af lovbemærkningerne fremgår, at der efter bestemmelserne ikke gælder et kriterie om væsentlighed, hvilket betyder, at der vil skulle oplyses om alle foranstaltninger selskabet allerede har truffet eller agter at træffe for at nå måltallene. Dette kan fx være oplysninger om uddannelsesforløb rettet mod det underrepræsenterede køn, ændring af ansættelsespolitikker, mv.

Oplysningerne angivet ovenfor skal både gives i ledelsesberetningen og offentliggøres på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde på selskabets hjemmeside.

Erhvervsstyrelsen offentliggør årligt på baggrund af selskabernes oplysninger en liste over selskaber, som har nået måltallene for det øverste ledelsesniveau.

Forventet ikrafttræden

Det foreslås, at loven træder i kraft den 28. december 2024 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere. Loven ophæves den 31. december 2038, hvorefter de omfattede selskaber vil være omfattet af de gældende regler igen.