Insight

Lov om land-for-land rapportering vedtaget

De største danske virksomheder med aktiviteter i flere lande skal fremover offentliggøre en land for land-rapport om deres skatteforhold.

Folketinget har vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven, der betyder, at de største danske virksomheder med aktiviteter i flere lande fremover skal udarbejde og offentliggøre en såkaldt land for land-rapport om deres skatteforhold.

Folketinget har den 1. juni 2023 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven, som implementerer ændringer til EU’s regnskabsdirektiv vedrørende offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger - en såkaldt land for land-rapport - for visse virksomheder og filialer. 

Formålet med kravet om land for land-rapporteringen er at skabe gennemsigtighed om virksomhedernes skatteforhold og dermed at fremme en ansvarlig skattepraksis blandt virksomhederne.  

Kravet får virkning for regnskabsår, der begynder den 22. juni 2024 eller senere. For virksomheder med kalenderåret som regnskabsår betyder det fra og med regnskabsåret 2025 og denne rapport skal være indberettet til Erhvervsstyrelsen senest den 31.12.2026. 

De omfattede virksomheder er: 

  • Modervirksomheder, der aflægger koncernregnskab, og hvor koncernens nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr. årligt. 
  • Virksomheder, der ikke indgår i en koncern, men hvor virksomhedens nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr. årligt. 
  • Store og mellemstore dattervirksomheder, hvis øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for EU/EØS, og hvor den øverste koncerns samlede nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr. årligt. 
  • Visse filialer af udenlandske virksomheder, der er hjemmehørende uden for EU/EØS. 

Reglerne om rapportering om indkomstskatteoplysninger skal følge årsregnskabslovens anvendelsesområde. Det betyder, at udover aktieselskaber og anpartsselskaber er erhvervsdrivende fonde, andelsselskaber m.fl. også omfattet af kravet.  

Land for land-rapporten er ikke en del af årsrapporten, men skal offentliggøres og indberettes som en særskilt rapport til Erhvervsstyrelsen. 

Loven (L118) kan læses på Folketingets hjemmeside

Vi har opsummeret indholdet af de nye krav i notatet til download.

Fandt du dette nyttigt?
$(document.head).append(''); $(document.head).append('