Lovændring forbedrer vilkårene for demokratiske virksomheder

Folketinget vedtog den 4. juni 2024 lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. Lovændringen har til formål at forbedre forholdene for demokratiske virksomheder, så vilkår for start og drift ligestilles og bliver de samme som for andre virksomheder. Ved demokratiske virksomheder menes foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A) og andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.). For eksisterende selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) vil lovændringerne finde tilsvarende anvendelse.

Vilkårene for demokratiske virksomheder forbedres ved:

• at tydeliggøre muligheden for medarbejdereje,
• at give mulighed for at rejse kapital ved investerende deltagere, 
• at give mulighed for aktivsikring og tilsyn med bunden reserve og opløsningsbestemmelse, 
• ændrede regler for omdannelse, og 
• bedre adgang til medlemskommunikation

.Lovændringen har også til formål at implementere digitaliseringsdirektivets del om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem.

Vi har opsummeret de væsentligste ændringer nedenfor. Du kan læse mere om lovændringen på Folketingets hjemmeside.

Mulighed for medarbejdereje

Det tydeliggøres, at der er mulighed for medarbejdereje i F.M.B.A.’er og A.M.B.A.’er. Det følger i dag af Erhvervsstyrelsens praksis, at A.M.B.A’er og F.M.B.A.’er kan være ejet af medarbejderne, men det har ikke klart fremgået af lovteksten. Ændringen har fx betydning for iværksættere, der vil starte en medarbejderejet virksomhed.

Investerende medlemmer

F.M.B.A.’er og A.M.B.A.’er er demokratisk ejede, hvilket vil sige, at det er medlemmerne (fx kunder, medarbejdere eller leverandører), der kontrollerer virksomheden. Fremover bliver det muligt at rejse kapital gennem investerende deltagere, der indskyder kapital, men ikke deltager i virksomhedens aktiviteter. F.M.B.A.’er og A.M.B.A.’er bliver herved i højere grad sidestillet med andre virksomhedsformer, da virksomhedernes finansieringsmuligheder forbedres. Det er en betingelse, at der i vedtægterne optages en bestemmelse om investerende deltagere, ligesom de investerende deltageres stemmer i vedtægterne skal begrænses på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.

Aktivsikring og offentligt tilsyn

Det bliver fremover muligt for F.M.B.A.’er og A.M.B.A.’er at træffe beslutning om aktivsikring og henlæggelse til en bunden reserve, som alene kan anvendes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, herunder til investerings- og driftsformål i virksomheden, men som ikke kan udbetales til deltagerne.

I kooperative virksomheder har medlemmer ved udtrædelse ret til at få sit indbetalte indskud tilbagebetalt samt eventuelt en andel af det overskud, de har været med til at optjene. Formålet med bestemmelserne om aktivsikring er, at mange demokratiske virksomheder ønsker at langtidssikre en del af aktiverne i virksomheden til fordel for kommende medlemmer, og at fremtidige medlemmer ikke skal kunne sælge ud af eller opløse virksomheden, og dermed inkassere den formue, som andre frivilligt har afgivet for at opbygge virksomhedens robusthed.

F.M.B.A.’er og A.M.B.A.’er, som tilvælger aktivsikring, underlægges Erhvervsstyrelsens tilsyn med virksomhedens vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og om opløsning af virksomheden, og ændring af disse vedtægtsbestemmelser kan kun ske med Erhvervsstyrelsens godkendelse. Det vil ikke være et tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige dispositioner. Det er en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelser om aktivsikring, om henlæggelse af en bestemt del af virksomhedens formue og/eller overskud til en bunden reserve og om virksomhedens opløsning. Aktivsikringen får først virkning, når Erhvervsstyrelsen har godkendt og registreret vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring i Erhvervsstyrelsens it-system.

Omdannelse

Hidtil har virksomheder med begrænset ansvar alene kunnet omdannes til et aktieselskab, men med et nyt kapitel 6c i erhvervsvirksomhedsloven, kan virksomheder med begrænset ansvar også direkte omdannes til anpartsselskaber, uden først at gennemføre en omdannelse til et aktieselskab.

Det har hidtil været muligt at omdanne et F.M.B.A eller et A.M.B.A. til et aktieselskab, men ikke den anden vej omkring. Efter de hidtidige regler skulle et anpartsselskab eller et aktieselskab, der ønskede at omdanne sig til et F.M.B.A eller et A.M.B.A., lade virksomheden ophøre og stifte en ny virksomhed, hvilket har medført, at den ophørende virksomhed blev ophørsbeskattet.

Med lovændringen indføres der således mulighed for at omdanne begge veje, hvilket vil sige, at F.M.B.A.’er og A.M.B.A.’er kan omdannes til aktie- eller anpartsselskaber, jf. erhvervsvirksomhedslovens kapitel 6c, og at anparts- og aktieselskaber kan omdannes til F.M.B.A.’er eller A.M.B.A.’er, jf. de nye bestemmelser i selskabslovens §§ 325-327.

Lovændringen muliggør, at virksomheder, der ønsker at overgå til demokratisk ejerskab, lettere kan skifte virksomhedsform. Det kan fx være en virksomhed, der ved et generationsskifte ønsker at overgå til medarbejdereje.

Medlemskommunikation

Demokratiske virksomheder har haft en barriere i forhold til medlemskommunikation. Det gælder særligt for de finansielle demokratiske virksomheder, fx realkreditinstitutter, der er organiseret med en holdingstruktur, dvs. hvor en forening eller virksomhed helt eller delvist ejer en finansiel virksomhed, og hvor kunderne i den finansielle virksomhed er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i den demokratiske virksomhed som følge af at være kunde i den finansielle virksomhed.

Kommunikation med medlemmerne er afhængig af, at de underliggende finansielle virksomheder deler oplysninger om kunderne med foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed, hvilket generelt ikke har været muligt, som følge af de generelle regler om forbud mod uberettiget videregivelse af oplysninger. Der er derfor indsat nye bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed, som tillader en finansiel virksomhed at videregive kunders navne og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til den forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, og hvor kunderne i den finansielle virksomhed er eller kan blive medlem af den forening eller deltager i den virksomhed, der ejer den finansielle virksomhed, fordi vedkommende er kunde i den finansielle virksomhed.

Oplysningerne kan kun videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed, som også er pålagt en lovbestemt tavshedspligt.

Frakendelse af retten som ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet
Loven gennemfører digitaliseringsdirektivets del om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem. Formålet er at forebygge svigagtig adfærd eller misbrug.

Der er indsat en bestemmelse i selskabslovens § 112 om, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Desuden er der indarbejdet bestemmelser om udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem. Erhvervsstyrelsen kan fremover indhente oplysninger om hvorvidt personer, der registreres som ledelsesmedlemmer, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om selskabsloven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen videregive oplysninger fra frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet EU-/EØS-land.

Hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem af kapitalselskabet, når Erhvervsstyrelsen får kendskab til frakendelsen, jf. den nye bestemmelse i selskabslovens § 23 f.

Ikrafttræden

Loven træder i kraft 1. juli 2024.