Insight
Organisering og konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren
Nyt lovforslag om organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald indebærer at kommunerne, senest den 01.01.2025, skal udskille og selskabsgøre forbrændingsanlæg i aktie- eller anpartsselskaber for at sikre, at kun den nødvendige kapacitet overlever.
Folketinget har den 2. juni 2023 vedtaget et lovforslag, der skal skabe ny organisering af affaldsforbrændingssektoren samt skabe konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald ved selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg. Lovforslaget har til formål at sikre, at affaldsforbrændingsanlæggene skal konkurrere om at behandle affaldet med henblik på at affaldet behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigt.
Det betyder for de anlæg, der ikke kan klare sig økonomisk i forbindelse med konkurrenceudsættelse, reducerer kapaciteten eller lukker. I takt med, at anlæg lukker skønnes den samlede kapacitet at blive reduceret. På den baggrund skønnes det, at der afbrændes mindre affald, og derigennem importeres mindre affald til Danmark. Målet er blandt andet at imødekomme Klimaplanen, der ved aftaletidspunktet blev vurderet til 30 pct. af det forbrændte affald i 2030 ift. 2020.
Strandede omkostninger
Regningen for tab i forbindelse med nedlukning af anlæg vil umiddelbart lande hos kommunerne. Med Klimaplanen blev der afsat 200 mio. kr. til at kompensere kommuner for strandede omkostninger - der kan højest søges kompensation for op til 70% af eventuelle strandede omkostninger.
Overvejelser som følge af lovforslaget
Som affaldsforbrændingsvirksomhed eller kommune, kræver lovforslaget at der allerede nu overvejes flere forhold, herunder:
- Risikovurdering
- Finansiel analyse
- Garantistillelser
- Strategi
- Overgang til skattepligt
- Selskabsretlige regler ved overgang
- Fremtidig organisering i selskabsform
Hvad kan Deloitte hjælpe jer med?
Deloitte kan hjælpe med vurdering af økonomien for forbrændingsanlægget for nuværende på baggrund anlæggets forventede affaldsindtag, samt afledte forventninger til produktionskapacitet. Med udgangspunkt i forbrændingsanlæggets eksisterende økonomi kan Deloitte hjælpe med at vurdere lovforslagets påvirkning på økonomien i sin helhed, herunder udarbejdelse af en finansiel model, der bl.a. har til formål at:
- Simulere økonomien på baggrund af lovforslagets indflydelse på især affaldstakster for forskellige affaldstyper, samt betaling af garantiprovision
- Beregne omkostningsægte takster, samt sammenligne med simulerede affaldstakster ved overgang til konkurrenceudsat marked
- Give et overblik over beløb for kommunernes garantistillelse
Herudover kan vi assistere med selve processen for selskabsgørelse med vurdering af regnskabsmæssige-, selskabsretlige- skattemæssige- og afgiftsmæssige optimering.
Kontakt os gerne, hvis I har yderligere spørgsmål til lovforslaget, herunder hvordan vi kan hjælpe jer med at være klar og foruden overraskelser, når selskabsgørelsen skal udføres.