Indsigt

Forslag til lov om implementering af det ændrede aktionærrettighedsdirektiv i Danmark

Baggrund

Det er den seneste ændring af aktionærrettighedsdirektivet fra 2017, som skal implementeres i dansk lovgivning inden juni 2019. Formålet med direktivet er at fremme langsigtet ejerskab, aktivt ejerskab samt at øge transparensen i selskaber med vedtægtsmæssig hjemsted i EU og har aktier optaget til handel på et reguleret marked i EU. Virksomheder, der ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked i EU, er ikke omfattet af direktivet. Virksomheder, der alene har obligationer optaget til handel, er derfor ikke omfattet af de nye regler.

Direktivet indeholder en række specifikke krav til:

  • Identifikation af aktionærer
  • Videregivelse af oplysninger
  • Lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder og gennemsigtighed i forbindelse med institutionelle investorer, kapitalforvaltere og rådgivende stedfortrædere (benævnt ”proxy advisors”)
  • Ledelsesmedlemmers vederlæggelse, herunder indføres omfattende krav om vederlagspolitik og vederlagsrapport, og 
  • Transaktioner med nærtstående parter.

I forhold til regnskab er særligt forslagene om ledelsesvederlag og transaktioner med nærtstående parter interessante. Disse bestemmelser, der foreslås indarbejdet i selskabsloven, er kort omtalt nedenfor.

Reglerne foreslås som udgangspunkt at træde i kraft den 10. juni 2019.

Vederlagspolitik

Bestyrelsen skal udarbejde en vederlagspolitik for ledelsesmedlemmerne (som kan være den registrerede bestyrelse, direktion og et evt. tilsynsråd). Politikken skal godkendes på generalforsamlingen, og ledelsen skal aflønnes i henhold til denne politik. Aktionærerne skal på selskabets generalforsamling stemme om alle væsentlige ændringer i vederlagsrapporten, og som minimum hvert fjerde år skal der stemmes om politikken.

Under særlige omstændigheder vil politikken kunne fraviges, hvis den indeholder en beskrivelse af de proceduremæssige betingelser og specificerer de elementer af vederlagspolitikken, som kan fraviges i sådanne tilfælde.

Hvis generalforsamlingen ikke godkender vederlagspolitikken, skal bestyrelsen fremlægge et ændret forslag til vederlagspolitik til godkendelse på næste generalforsamling. Politikken er bindende, når generalforsamlingen har godkendt den. Den godkendte vederlagspolitik skal offentliggøres med oplysning om dato for godkendelse samt resultatet af afstemningen på selskabets hjemmeside. Offentliggørelse skal ske hurtigst muligt efter godkendelse og politikken skal forblive offentlig tilgængelig, så længe den er gældende.

Indholdet af politikken

Vederlagspolitikken skal være klar og forståelig og bidrage til selskabets forretningsstrategi samt langsigtede interesser og bæredygtighed. Den skal indeholde forklaring på:

  • Hvordan politikken bidrager til selskabets forretningsstrategi samt langsigtede interesser og bæredygtighed.
  • Hvordan overordnede medarbejderes løn og ansættelsesvilkår er blevet taget i betragtning ved udarbejdelsen af vederlagspolitikken.
  • Den beslutningsproces, der anvendes ved vederlagspolitikkens fastlæggelse, revision og gennemførelse, herunder foranstaltninger til at undgå eller håndtere interessekonflikter.

Desuden

  • Beskrivelse af de forskellige dele af fast og variabel aflønning, inklusive alle bonusser og andre væsentlige goder, som ledelsesmedlemmerne kan få, med indikation af de forskellige deles relative andel.
  • Varigheden af kontrakter eller ordninger med ledelsesmedlemmer og de gældende opsigelsesperioder, de vigtigste elementer i tillægspensionsordninger eller ordninger for tidlig pensionering samt opsigelsesvilkår og betalinger i tilknytning til opsigelse.

Hvis selskabet indgår aftaler om variabelt vederlag, skal vederlagspolitikken indeholde klare, brede og varierede kriterier for tildeling af den variable løn, herunder oplysninger om:

  • Finansielle og ikke-finansielle resultatkriterier samt forklaring på, hvordan disse resultatkriterier bidrager til selskabets forretningsstrategi, langsigtede interesser og bæredygtighed samt de metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af, om resultatkriterierne er opfyldt.
  • Eventuelle udskydelsesperioder og oplysning om selskabets mulighed for at kræve variabelt vederlag tilbage.

Tildeles aktiebaseret vederlag skal politikken desuden indeholde oplysning om modningsperioder for tildeling af aktier samt eventuel bindingsperiode for aktierne efter udløbet af modningsperioden. Også her skal forklares, hvordan aktiebaseret vederlag bidrager til selskabets forretningsstrategi samt langsigtede mål og bæredygtighed.

Væsentlige ændringer til vederlagspolitikken skal beskrives og forklares med oplysning om, hvordan der er taget hensyn til aktionærernes afstemning om og syn på vederlagspolitikken samt vederlagsrapporterne siden generalforsamlingen sidst stemte om vederlagspolitikken.

Vederlagsrapporten

Der skal udarbejdes en klar og forståelig vederlagsrapport, der giver et samlet overblik over det vederlag, som de enkelte ledelsesmedlemmer - herunder også tidligere ledelsesmedlemmer - er tildelt i løbet af eller har til gode for det seneste regnskabsår. Vederlaget omfatter tillige alle goder uanset form. Rapporten skal udarbejdes af det centrale ledelsesorgan (typisk bestyrelsen). Rapporten omfatter som udgangspunkt følgende oplysninger om hver enkelte ledelsesmedlems vederlag:

  • Det samlede vederlag (både kort- og langsigtet) fordelt på komponenter, det faste og variable vederlags forholdsmæssige andel samt forklaring på, hvordan det samlede vederlag er i overensstemmelse med den vedtagne vederlagspolitik, herunder oplysning om hvordan det bidrager til selskabets langsigtede resultater og om, hvordan resultatkriterierne er anvendt.
  • Den årlige ændring i vederlaget, i selskabets resultater og i det gennemsnitlige vederlag på grundlag af det fuldtidsomregnede antal andre ansatte i selskabet end ledelsesmedlemmer - som minimum over de seneste fem regnskabsår og opstillet på en måde, som muliggør sammenligning.
  • Enhver form for vederlag fra andre virksomheder i samme koncern.
  • Antallet af aktier og tildelte/tilbudte aktieoptioner samt de væsentligste betingelser for udnyttelsen heraf, herunder kursen på tildelingstidspunktet, datoen for udnyttelse samt enhver ændring heraf,
  • Oplysninger om
    • Hvorvidt selskabet har anvendt muligheden for at kræve variabelt vederlag tilbage.
    • Eventuelle afvigelser fra proceduren for gennemførelsen af vederlagspolitikken samt afvigelser fra selve politikken, herunder en beskrivelse af de særlige omstændigheder og en angivelse af de konkrete elementer i vederlagspolitikken, der er fraveget.

EU-kommissionen oplyser, at der vil blive udsendt et standard-rapporteringsskema, som selskaberne skal benytte til afrapportering af ovenstående.

På den ordinære generalforsamling afholdes en vejledende afstemning om vederlagsrapporten vedrørende det seneste regnskabsår. Selskabet skal i rapporten for det efterfølgende regnskabsår forklare, hvordan der er taget hensyn til resultatet af generalforsamlingens afstemning. Små og mellemstore selskaber, som i en dansk kontekst størrelsesmæssigt svarer til årsregnskabslovens regnskabsklasse B og C(m) kan alternativt forelægge vederlagsrapporten til drøftelse på den ordinære generalforsamling og i vederlagsrapporten for det efterfølgende regnskabsår forklare, hvordan der er taget hensyn til drøftelsen på generalforsamlingen. Senest to uger efter generalforsamlingens afholdelse skal vederlagsrapporten offentliggøres på selskabets hjemmeside, hvor den skal forblive offentligt tilgængelig i en periode på ti år. Den kan være tilgængelig i en længere periode, hvis den ikke længere indeholder personoplysninger.

Der er p.t. ikke stillet forslag om at vederlagsrapporten skal indarbejde i årsrapporten, sådan som det fx kendes fra en række andre redegørelser. Det skyldes formentlig bestemmelserne om personoplysninger, idet årsrapporterne er tilgængelige længere end den krævede tiårsperiode.

Direktivet lægger op til, at revisor skal kontrollere, at de krævede oplysninger om ledelsesvederlag er afgivet. Det foreslås implementeret i selskabslovens bestemmelser om de formelle forhold, som revisor skal iagttage. Hvis revisor konkluderer, at oplysningerne ikke er afgivet, skal der udfærdiges en særskilt erklæring herom til generalforsamlingen, medmindre der på generalforsamlingen skal ske godkendelse af selskabets årsrapport, og forholdet er omtalt i revisionspåtegningen på årsrapporten.

Transaktioner med nærtstående parter

Forretningsmæssige transaktioner, der ikke er sædvanlige

De omfattede selskaber skal fremover og løbende offentliggøre oplysninger om væsentlige transaktioner mellem selskabet og dets nærtstående parter. Det gælder også transaktioner mellem selskabets nærtstående parter og selskabets dattervirksomheder. Transaktionerne skal godkendes af selskabets bestyrelse, inden de gennemføres. Ved vurderingen af væsentlighed skal transaktioner gennemført med samme nærtstående part inden for samme regnskabsår, aggregeres.

Der skal offentliggøres en meddelelse om en transaktion med en nærtstående part, når dagsværdien af transaktionen udgør 10% eller mere af selskabets samlede aktiver eller 25% eller mere af resultatet af primær drift, i henhold til det senest offentliggjorte koncernregnskab (eller senest offentliggjorte årsregnskab, hvis koncernregnskab ikke udarbejdes). Herudover skal selskabet selv kvalitativt vurdere, om andre transaktioner anses som væsentlige i forhold til at skulle godkendes og offentligøres.

Hvis der er flere transaktioner med den samme nærtstående part inden for samme regnskabsår, skal der ske offentliggørelse, når summen af transaktioner, som ikke tidligere er offentliggjort, udgør mindst 10% af selskabets aktiver eller mindst 25% af resultat af primær drift eller i øvrigt anses som kvalitativt væsentlige.

Meddelelsen om væsentlige transaktioner mellem selskabet og dets nærtstående parter skal offentliggøres senest på det tidspunkt, hvor transaktionen er gennemført. Den skal som minimum indeholde oplysninger om:

  • Karakteren af forholdet til den nærtstående,
  • navnet på den nærtstående part,
  • dato for gennemførelse af transaktionen,
  • dagsværdien af transaktionen og
  • andre forhold, som er nødvendige for at kunne vurdere, hvorvidt transaktionen er gennemført på vilkår, der må anses for rimelige for selskabet og for de aktionærer, der ikke er nærtstående parter.

Offentliggørelse skal ske på selskabets hjemmeside, hvor meddelelsen skal være offentlig tilgængelig i fem år.

Sædvanlige forretningsmæssige transaktioner

Sædvanlige forretningsmæssige transaktioner er ikke omfattet af ovennævnte krav. Bestyrelsen skal dog sikre, at der i selskabet findes en intern procedure for periodiske vurderinger af, om en transaktion er omfattet af de nævnte krav. De(n) nærtstående part(er), som er involveret i transaktionerne, må ikke deltage i denne vurdering.

Forhold, der er fritaget for kravet om offentliggørelse

Kravene anført ovenfor under ikke sædvanlige forretningsmæssige transaktioner finder ikke anvendelse på:

  • Transaktioner mellem selskabet og dets dattervirksomheder, medmindre selskabets nærtstående parter har interesser i dattervirksomheden (skal forstås som økonomisk interesse, typisk via ejerandel),
  • klart definerede transaktionstyper, som skal godkendes af generalforsamlingen,
  • transaktioner vedrørende ledelsesmedlemmers aflønning omfattet af vederlagspolitikken (må i praksis antages at være dem, som er omtalt i vederlagsrapporten),
  • transaktioner gennemført af kreditinstitutter på grundlag af foranstaltninger, der sigter mod at beskytte deres stabilitet, og som er besluttet af Finanstilsynet, og
  • transaktioner, der tilbydes alle aktionærer på samme vilkår, således at ligebehandling af alle aktionærer og beskyttelse af selskabets interesser er sikret.

Ikrafttræden

Lovændringerne forventes at træde i kraft den 10. juni 2019. Af lovbemærkningerne fremgår, at bestemmelserne om vederlagspolitik og vederlagsrapport først vil få virkning fra regnskabsår, der begynder den 10. juni 2019 og derefter. Det betyder i praksis, at de omfattende selskaber er forpligtet til at drage omsorg for, at aktionærerne første gang stemmer om vederlagspolitik på den førstkommende ordinære generalforsamling efter 10. juni 2019, og at der forelægges vederlagsrapport første gang på den herefter følgende ordinære generalforsamling.

Fandt du dette nyttigt?