Insight
Offentligt udbud af anparter og nedsættelse af kapitalkrav til ApS’er
Erhvervsministeren har fremsat lovforslag om ændring af selskabsloven
Et lovforslag har dels til formål at gøre det lettere for iværksættere at skaffe kapital til at kunne drive virksomhed i anpartsselskabsform ved at muliggøre offentligt udbud af anparter, fx via equity crowdfunding og dels at nedsætte kapitalkravet til anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr.
Erhvervsministeren har den 5. november 2024 fremsat lovforslag til lov om ændring af selskabsloven. Lovforslaget har primært til formål at udmønte to af initiativerne i Aftale om Iværksætterpakken, der blev indgået den 21. juni 2024 af et bredt flertal af Folketingets partier. Formålet er for det første at gøre det lettere for iværksættere at skaffe kapital til at kunne drive deres virksomhed i anpartsselskabsform ved at muliggøre offentligt udbud af anparter, fx via equity crowdfunding. Formålet er for det andet at sænke adgangsbarriererne for iværksættere, der ønsker at drive virksomhed i et selskab med begrænset hæftelse. Det foreslås derfor at nedsætte kapitalkravet for anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr.
Lovforslaget indeholder også få andre præciseringer og fejlrettelser til selskabsloven. Vi har opsummeret de væsentligste ændringer nedenfor.
Lovforslaget kan læses på Folketingets hjemmeside.
Offentligt udbud af anparter
Med det formål at gøre det nemmere for iværksættere at skaffe den nødvendige kapital i opstartsfasen til udvikling af virksomheden forslås, at forbuddet mod at anpartsselskaber kan udbyde selskabets anparter til offentligheden kan fraviges ved indsættelse af nye bestemmelser om offentligt udbud af anparter inden for nærmere rammer i selskabslovgivningen. Det foreslås, at offentlig udbud af anparter kan ske via en crowdfundingplatform efter reglerne i crowdfundingforordningen eller af anpartsselskabet selv fx via egen hjemmeside, hvis udbuddet opfylder en eller flere af fire betingelser, jf. nedenfor, der svarer til betingelserne for fritagelse for prospektpligt i henhold til prospektforordningen.
Equity crowdfunding giver mulighed for at tiltrække risikovillig kapital, da det ofte er muligt at investere relativt små beløbsstørrelser via crowdfunding, hvilket giver mindre virksomheder mulighed for at rejse kapital fra en langt bredere gruppe af investorer. Der vil være tale om investeringer i unoterede anparter, da et anpartsselskab fortsat ikke må optage selskabets anparter til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
I selskabsloven forslås derfor at indarbejde bestemmelser, som gør det muligt for anpartsselskaber:
- At udbyde anparter i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet (udbud af anparter til offentligheden af en samlet værdi af ethvert sådant udbud på mindre end 5 mio. euro beregnet over en periode på 12 måneder), eller
- at udbyde anparter uden beløbsbegrænsning på en af følgende betingelser:
- Udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer.
- Udbud, rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer.
- Udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro.
- Udbud, der er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.
For eksisterende anpartsselskaber, er det som udgangspunkt generalforsamlingen, dvs. kapitalejerne, der træffer beslutning om forhøjelse af selskabskapitalen. Beslutningen træffes med det stemmeflertal, der i selskabet kræves til vedtægtsændring. Men generalforsamlingen kan også bemyndige ledelsen til at beslutte kapitalforhøjelsen. Når målet med kapitalforhøjelsen via crowdfundingudbuddet er nået, modtager anpartsselskabet pengene, og registrerer kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsens it-system, og investorerne tildeles deres respektive anparter. Investorerne skal noteres som ejere i anpartsselskabets ejerbog, og som legale ejere, hvis de råder over 5 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne i selskabet. Investorer, der er fysiske personer, vil også skulle registreres som reelle ejere, hvis investoren er en fysisk person, der ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af kapitalen eller stemmerettighederne.
Ved udbud af anparter via en crowdfundingplatform, vil crowdfundingforordningens investorbeskyttelsesregler være gældende, herunder kravet om videnstest af mindre erfarne investorer samt krav om udarbejdelse af et dokument om central investorinformation.
Anpartsselskabers udbud af egne anparter udenom en crowdfundingplatform, f.eks. via egen hjemmeside, vil derimod ikke være omfattet af tilsvarende investorbeskyttende regler, men vil skulle opfylde en af de fire oplistede betingelser angivet ovenfor, fx at udbuddet udelukkende skal være rettet mod kvalificerede investorer. Kvalificerede investorer er defineret i prospektforordningen, og omfatter personer og enheder, der kan betragtes som professionelle kunder.
Ved udbud til ikke kvalificerede investorer, skal udbuddet være rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer eller være udbud på mindst 100.000 euro pr. investor. Af lovbemærkningerne fremgår, at i forhold til kravet om udbud til færre end 150 personer vil det ikke være muligt at annoncere udbuddet på en hjemmeside, sociale medier eller i dagspressen og begrænse udbuddet til de første 149, som henvender sig. Det vil derimod være nødvendigt at søge direkte kontakt til færre end 150 potentielle investorer. Henvendelser til potentielle investorer skal følge den til enhver tid gældende regulering, herunder bestemmelserne i markedsføringsloven.
Hvis et anpartsselskab både ønsker at udbyde anparter op til 5 mio. euro via en crowdfundingplatform og sideløbende hermed også ønsker at udbyde anparter i henhold til en af de fire betingelser, vil dette skulle ske ved to separate udbud.
Af lovbemærkningerne fremgår, at det er anpartsselskabets ledelse, der har ansvaret for, at selskabets udbud af anparter opfylder de angivne betingelser.
Nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber til 20.000 kr.
Danmark har det næsthøjeste krav til indbetalt selskabskapital ved stiftelsestidspunktet for selskabsformer svarende til anpartsselskaber i EU og det højeste i Norden. Regeringen ønsker på den baggrund at nedsætte kapitalkravet for anpartsselskaber, så det bliver muligt at stifte et anpartsselskab med et kapitalkrav på blot 20.000 kr. Det vil forbedre iværksætternes muligheder for at rejse kapital i en opstartsfase og afspejle niveauet i resten af Europa. Ved lovforslaget foreslås derfor at nedsætte kapitalkravet i anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr.
Det vil fortsat påhvile stifterne af et anpartsselskab og senere ledelsen at vurdere, hvor stor en selskabskapital et anpartsselskab skal have for at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.
Eksisterende anpartsselskaber vil kunne gøre brug af det nedsatte kapitalkrav gennem reglerne om kapitalnedsættelser.
Forventet ikrafttræden
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, dog skal bestemmelserne om nedsættelse af kapitalkravet til anpartsselskaber sættes i kraft af Erhvervsministeren efter lovens vedtagelse. Ikraftsættelse af disse bestemmelser afventer ændringer af Erhvervsstyrelsens it-systemer.