Insight

Registrerede standard bogføringssystemer

Erhvervsstyrelsen har den 2. januar 2024 offentliggjort en fortegnelse over registrerede standard bogføringssystemer.

Erhvervsstyrelsen (ERST) har den 2. januar 2024 offentliggjort en fortegnelse over registrerede standard bogføringssystemer, som ERST har kontrolleret opfylder kravene i bogføringsloven. ERST har endnu ikke færdigbehandlet alle anmeldte systemer, men forventer det sker inden den 1. marts 2024.

Kravet om digital bogføring træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. juli 2024 eller senere, for virksomheder i regnskabsklasse B-D, der anvender et registreret standard bogføringssystem. Virksomhederne skal sikre sig, at det system, der anvendes, er på listen over registrerede systemer, og at de ikke anvender tredjeparts applikationer i tillæg til de registrerede systemer i et omfang, der betyder at de skal anses for en integreret del af bogføringssystemet. Hvis det anvendte system ikke er på den offentliggjorte liste eller hvis der anvendes tredjeparts applikationer i tillæg til et registreret system, bør virksomheden henvende sig til deres systempartner – eller os - for at få nærmere information om systemets registreringsstatus og overholdelse af kravet om digital bogføring.

Virksomheder, som bruger et ikke-registreret system, fx et specialudviklet system, bliver omfattet af kravet om digital bogføring for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. ERST forventer at offentliggøre kravene til ikke-registrerede systemer i begyndelsen af 2024.

Læs mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Fandt du dette nyttigt?
$(document.head).append(''); $(document.head).append('