Bæredygtighed og pensionsordninger, der varmer

Dansk Fjernvarme er en brancheorganisation for knap 400 danske fjernvarmeselskaber fordelt over landet, der tilsammen leverer 99,9 procent af fjernvarmen i Danmark.

Som udgangspunkt ønskede Dansk Fjernvarme ikke en mægler, men foretrak alene en undersøgelse af ordningen, samt en vurdering af, om denne kunne optimeres. Som følge af en analyse, bestemte Dansk Fjernvarme sig for at sætte ordningen i udbud og ved samme lejlighed få etableret en mulighed for, at alle deres medlemmer ligeledes kunne tilbydes at blive en del af ordningen.

Udbuddet resulterede i, at Dansk Fjernvarme fik en unik og fleksibel ordning, hvor såvel medarbejderne på Dansk Fjernvarmes hovedkontor, samt alle små 400 varmeværker, kunne tilgå ordningen på samme lempelige betingelser og til den samme pris. Dertil forhandlede vi en årlig sundhedsanalyse ind i ordningen, som øger chancen for, at syge medarbejdere fanges i tide, og dermed ikke ender med en længerevarende sygemelding.

Den nye ordning har sikret bedre dækning for flere medarbejdere, samt igangsat en større indsats for at forbedre medarbejdernes sundhed.

Grundet pensionsområdets høje kompleksitet, valgte Dansk Fjernvarme at beholde os som mæglere efter udbuddet, så vi løbende rådgiver ledelsen i at træffe de beslutninger omkring en investering af denne størrelse.

Ræk ud til mig

Søren Hartung

Pension Management

Audit & Assurance

+45 40 70 93 44

shartung@deloitte.dk