Insight
Når forretningerne bliver globale
Jennifer Waibel kommer oprindeligt fra USA. Hos Deloitte Danmark betjener hun nogle af de mest komplekse, internationale kunder.
Hvorfor valgte du at flytte til Danmark?
“Tja, det er den klassiske historie om kærlighed. Jeg læste på CBS, hvor jeg mødte min kommende mand. Efter eksamen arbejdede jeg hos Deloitte i Wisconsin i et par år, men det var bare for hårdt at være væk fra den mand, jeg elsker. Så jeg besluttede at forlade USA for at flytte til Danmark. Det har helt klart været en af de bedste beslutninger i mit liv.”
Hvordan er livet som udstationeret i Denmark?
”Det er helt sikkert interessant. Nogle gange svært, men også meget givende. Her i København er jeg leder for et team på over 20 medarbejdere, halvdelen af dem er danskere og den anden halvdel er udstationerede fra alle dele af verden, bl.a. USA, Canada, Indien, Filippinerne og Malaysia for bare at nævne et par steder. Vi kommer alle med forskellige synsvinkler – både personlige og faglige. Nogle gange bliver vi nødt til at gøre en ekstra indsats for at forstå hinanden, men det er i bund og grund den måde, vi alle lærer noget på.”
Hvad er det forretningsmæssige rationale for at arbejde i et internationalt team?
“Det oplagte rationale er, at vi skal afspejle vores kunder. De tænker globalt, så vi må tænke og operere globalt, så vi kan være deres betroede rådgivere. Det kræver, at vi har internationale kompetencer i det danske firma, men også at vi trækker på vores globale netværk af specialister. Det er her, Deloittes størrelse virkelig manifesterer sig. Jeg kan vældig godt lide at arbejde i sådan et dynamisk og internationalt miljø.”
Fra din synsvinkel hvad er da forskellen mellem en ”dansk” og en ”amerikansk” revision?
“Den største forskel er helt klart reguleringen. Jeg har specialiseret mig i at revidere store danske virksomheder, der er noteret på den amerikanske børs, og danske dattervirksomheder af amerikanske selskaber. For begge gælder, at der skal udføres en række meget specifikke handlinger for at overholde amerikansk lovgivning. Men selve essensen i at udføre en uafhængig revision er selvfølgelig den samme i begge vores lande, men i USA er der flere komplicerede regler oveni.”
Hvad er dine planer for din egen karriere her i Danmark?
“Jeg vil helt klart fortsætte ad den ledervej, jeg allerede er på. For mig er ledelse der, hvor vi som firma har det største potentiale. Hele vores eksistensgrundlag afhænger af vores evne til at udvikle nye talenter. Der er ikke noget, der er mere berigende, end at se andre mennesker vokse og få succes. Det er uden tvivl den mest givende del af mit job.”
"Jeg tænker anderledes end danskere. Jeg synes, det er fantastisk, hvordan vi komplementerer hinanden."