Indsigt

Basel III i et europæisk perspektiv

I april 2013 blev den mest omfattende regulering af banker til dato vedtaget af Parlamentet i EU. Dette implementerer blandt andet Basel III regimet i EU, hvilket medfører højere kapitalkrav. Vedtagelsen skete efter et længere forløb, hvor man bl.a. har set på, om svagheder i bankreguleringen forårsagede eller måske medvirkede til at forstærke finanskrisen. Faktum er, at en række banker ikke har klaret krisen, og at regeringerne i en række lande på et hidtil uset niveau har været tvunget til at understøtte banksektoren.

Indførslen af dette omfattende reguleringsmæssige regime forventes at gøre bankerne mere robuste og dermed i stand til at modstå meget store markedsmæssige chok. Herudover ønsker myndighederne med de nye krav at undgå en ny situation, hvor bankerne i en ny krise bliver afhængige af, at regeringerne stiller kapital til rådighed. Dette er bl.a. sket ved at øge kravene til bankernes kapital i en going concern situation.

Den afgørende forskel på Basel II og Basel III er kvaliteten og mængden af kapital, styringen af likviditeten, gearing samt ledelse (governance).

Et andet centralt forhold er erfaringerne med store internationale banker, der er brudt ned, og som havde forretning i flere lande. Her er der også vurderet behov for at styrke samarbejdet mellem de forskellige myndigheder på globalt og europæisk plan som f.eks. ”single supervisory mechanism” (SSM) i Euro zonen, ligesom der stilles større krav til kapitalen i disse institutter.

Det er hensigten, at Basel III reglerne skal sikre den finansielle stabilitet og dermed modvirke, at vi ser en lignende krise i fremtiden. Kritikerne hævder dog, at det ikke er muligt at regulere sig ud af kriser. De kommende sider vil beskrive de centrale elementer af Basel III, og hvordan dette er indført i EU og efterfølgende i Danmark via CRD IV og CRR.

Fandt du dette nyttigt?