Services
Transaktioner (M&A)
Vi repræsenterer fremtiden indenfor rådgivning af transaktioner og investeringer – både nationalt og globalt.
Deloitte Legal tilbyder alle former for transaktionsydelser; lige fra rådgivning om komplekse koncerntransaktioner til rådgivning i forbindelse med køb og salg af ejerledede virksomheder og investeringer. Deloitte Legal rådgiver både nationale og internationale selskaber og koncerner.
Deloitte Legals juridiske rådgivere arbejder sammen med erfarne fagfolk i Deloitte med speciale inden for bl.a. skat, konsulentbistand, regnskabsførelse og økonomisk rådgivning for at sikre, at du som kunde får en struktureret end-to-end rådgivning, der er skræddersyet til din virksomhedsforhold og behov. Dette giver et unikt og løsningsfokuseret produkt til gavnfor både de erfarne købere og sælgere, men også de aktører, som normalt ikke er erfarne med virksomhedstransaktioner.
Nationale og grænseoverskridende transaktioner
Vellykkede virksomhedstransaktioner er baseret på en dyb forståelse af branchedynamikker, de deltagende virksomheders natur og gennemtænkte integrationsplaner. I en moderne, globaliseret verden foregår mange handler på tværs af landegrænser og kræver koordinering mellem flere jurisdiktioner. Dette kræver en klar forståelse af relevante lovgivningsmæssige krav og kommercielle problemstillinger i de respektive lande. Deloitte Legal hjælper virksomhederne med:
- Indledende overvejelser vedrørende transaktionsstruktur og gennemgang/udarbejdelse af informationsmateriale og eventuelle fortrolighedserklæringer eller hemmeligholdelseserklæringer.
- Etablering af et virtuelt datarum og indsamling af relevant materiale hertil eller udførelse af juridisk due diligence og udarbejdelse af informations ”requestlists”.
- Deltagelse i juridisk og kommerciel forhandling med modparten og dennes rådgivere, herunder facilitering og koordination af selve forhandlingsfasen for at sikre en strømlinet og struktureret proces.
- Udarbejdelse af alle relevante transaktionsdokumenter på baggrund af den udarbejdede due diligence og forhandling.
- Facilitering, deltagelse og gennemførelse signing og closing i forbindelse med transaktionen.
- Integrationsaktiviteter og/eller optimeringer efter transaktionsgennemførelse.
Indledende overvejelser om transaktionsstruktur
De indledende overvejelser om valg af korrekt transaktionsstruktur er en vigtig del af transaktionsprocessen. Deloitte Legal kan assistere med at få afdækket den mest optimale transaktionsproces, herunder at få sikret en detaljeret gennemgang og udarbejdelse af informationsmateriale omkring målvirksomheden og udarbejdelse af eventuelle fortrolighedserklæringer og hemmeligholdelseserklæringer med de potentielle købere/investorer.
Etablering af virtuelt datarum og juridisk due diligence
En korrekt vurdering af de risici, der er forbundet med at gennemføre en transaktion, kan være afgørende for, om transaktionen bliver en succes. Deloitte Legal hjælper virksomheder med etablering af et virtuelt datarum og indhentelse af al relevant virksomhedsdokumentation i forbindelse en transaktion. De hjælper også med at udføre juridisk due diligence, herunder gennemgang af relevante juridiske forhold vedrørende målvirksomheden, identifikation af uforudsete udgifter og risici, der kan opstå som følge af køb eller salg af en virksomhed, fremhævelse af juridiske overvejelser og udarbejdelse af de relevante due diligence-rapporter.
I kan få fordel af Deloitte Legals store erfaring med transaktioner og deres forståelse af lokale og globale markeder samt deres tætte samarbejde med kollegaer inden for andre af Deloittes forretningsområder såsom skat, konsulentbistand, revision og økonomisk rådgivning til udarbejdelse af skat og finansiel due diligence.
Juridisk og kommerciel forhandling
Forhandlings- og kommunikationsprocessen i forlængelse af den udarbejdede due diligence er en vigtig grundsten i enhver transaktion. Deloitte Legal kan deltage i juridiske såvel som kommercielle forhandlinger med modparten samt sørge for koordinering og facilitering af forhandlingerne, så I sikrer jer en struktureret og omkostningsfokuseret proces.
Udarbejdelse af transaktionsdokumentation
Efter en forhandling af aftalen er på plads, bistår Deloitte Legal
med at udarbejde selve aftalegrundlaget, herunder bl.a.:
- Investeringsaftale
- Garantikatalog og indeståelser
- Ejeraftale
- Alle relevante bilag mv.
Signing og closing assistance
Deloitte Legal bistår med fysisk såvel som elektronisk signing og closing, herunder facilitering og deltagelse i seancen. Herunder sikrer vi udarbejdelse af closing memorandum, og at alle forpligtelser jf. investeringsaftalen udføres korrekt, således at I som kunder er sikret en god, struktureret og koordineret oplevelse.
Integrationsaktiviteter efter virksomhedsoverdragelse og optimering af selskabsstruktur
At finde den rigtige målvirksomhed og at forhandle en aftale på
plads er kun de første skridt på vejen mod at opnå værdi fra en
virksomhedsoverdragelse. Når en virksomhedshandel afsluttes, er det således
afgørende at integrere relevante forretningsenheder og -strukturer på en effektiv måde for at realisere de tilsigtede fordele ved fusionen.
Deloitte Legal hjælper virksomheder med at optimere og forenkle
strukturer og interne procedurer i de sammenlagte enheder. Vi har en solid
forståelse for og erfaring med en bred vifte af brancher og sektorer. Vores
jurister arbejder tæt sammen med andre Deloitte-eksperter inden for skat,
konsulentbistand og økonomisk rådgivning for at sikre, at virksomhederne
overvejer flere aspekter og overvejer forretningskonsekvenserne, før der
træffes strategiske beslutninger.
Private Equity og Venture Capital
I et moderne, globalt forretningsmiljø giver ekspansionsprocesser, alliancer og frasalg ofte anledning til en bred vifte af juridiske, skattemæssige, lovgivningsmæssige og andre spørgsmål, som kan påvirke investeringens samlede succes. Deloitte Legal tilbyder rådgivning på alle stadier i en private equity- (PE) eller venture capital-transaktion (VC); de hjælper med alt lige fra juridisk gennemgang af målvirksomheden til udformning af den bedst egnede struktur (MBO, LBO, MBI, BIMBO) og udarbejdelse af dokumenter, som afspejler virksomhedens kommercielle målsætninger samt effektuering af transaktionen og rådgivning om juridiske forhandlingsstrategier.
Foreign Direct Investment (FDI)
Mange lande, herunder Danmark, har i de seneste år vedtaget regler, der begrænser udenlandske virksomheder eller personer i direkte eller indirekte at investere eller opnå ejerskab i danske virksomheder – den såkaldte investeringsscreeningslov. Det er derfor vigtigt, at man i vores nuværende globale marked får risikoafdækket potentielle udenlandske investorer/købere, før der indgås en bindende aftale eller aftale om eksklusivitet.
Deloitte Legal har indgående erfaring med screening af eventuel anmeldelsespligt i forbindelse med udenlandske investeringer i danske virksomheder og rådgiver så tidligt som muligt i transaktionsprocessen. Det bør risikoafdækkes, hvorvidt transaktionen bør screenes og anmeldes til myndighederne. Endvidere kan I drage fordel af Deloitte Legal’s mange internationale kollegaer, som kan assistere med sparring på et bredt udvalg af jurisdiktioner i verden.
Deloitte som international spiller
Med en global repræsentation i over 150 lande med mere end 450.000 medarbejdere er Deloitte en af verdens førende leverandører af transaktions- og konsulentydelser, såvel juridisk og skattemæssigt som finansielt. Selvom vi er et globalt brand, består Deloitte-netværket af lokale, partnerdrevne virksomheder med en høj grad af både international og national autonomi.
Dette gør Deloitte til en af de førende rådgivningshuse i transaktionsbranchen. Vi kan hjælpe virksomheder i et bredt udvalg af jurisdiktioner med en struktureret end-to-end-baseret rådgivningsløsning. Så står du i den indledende fase af en transaktion, eller søger du blot en faglig og erfaren sparringspartner efter endt investering, så står vi altid til rådighed.