Voksenudredningsmetoden

Den forkortes VUM og udtales [våm]. Bag det pudsige akronym gennem sig en omfattende metode, der ikke bare styrker sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksneområdet, men også skaber større gennemskuelighed i de økonomiske overvejelser, således at de identificerede behov matcher de tildelte ressourcer.

Fra hver sin del af landet melder to ledere i de sociale forvaltninger om positive resultater, styrkelse af sagsbehandlingen samt bedre økonomistyring på tværs af de forskellige tilbud.

”Før i tiden kunne vi godt sidde at tale om de forskellige sager og indse, at vi havde afdækket noget forskelligt og derfor lagt vægt på noget forskelligt,” fortæller Lissi Nielsen, psykiatri- og handicapchef i Rudersdal kommune.

”Med VUM har vi skabt fuldstændig klarhed over, hvad borgerens ønske er, og hvad sagsbehandleren vurderer derfra. Vi er simpelthen blevet bedre til at skille tingene ad, og det betyder i sidste ende en langt bedre indsats for borgeren.”

Alt på ét sted
I Rudersdal kommune har VUM erstattet kommunens egen udredningsmetode, som fungerede fint, men krævede stor vedligeholdelse og lang oplæringstid for nye medarbejdere. Lissi Nielsen fortæller:

”Tidligere brugte vi lang tid på at ajourføre blanketter og vejledninger. I dag har vi alt samlet på ét sted. I den daglige sagsbehandling er det en stor støtte og hjælp. Selv nye medarbejdere kan gå i gang med det samme.” 

At samtlige sager gennemløber Voksenudredningsmetoden er derfor en tryghed for både medarbejdere og ledere, fortæller Lissi Nielsen:

”I dag ved vi, at vi kommer hele vejen rundt. Når alle sager behandles ens, har vi også et fælles udgangspunkt for at lave den bedste faglige vurdering. Det motiverer både ledere og medarbejdere og giver den størst mulige tryghed.”

Styrket samarbejde
Fra den anden ende af landet kan direktør for Ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg kommune, Jan Nielsen, godt genkende billedet af medarbejdere, som er blevet bedre til at tale sammen: 

”VUM har i høj grad været med til at styrke og udvikle samarbejde, ikke bare i myndighedsleddet, men også mellem myndighedsleddet og de konkrete tilbud. Tidligere fik man ikke altid talt godt nok sammen og overført tilstrækkelig viden mellem de forskellige led. Det hjælper heller ikke, at pengene er små, for så får man hurtigt malet nogle forkerte billeder af hinanden. I dag er disse skel revet ned. Vi er gået sammen om at se på sagerne for at finde de bedste løsninger. Vi ved, vi har en opgave, som kun kan løses i fællesskab. ”

Netop de økonomiske dispositioner er kommet frem i lyset med VUM, fortæller Jan Nielsen, som understreger, at modellen kan være med til at skabe klarhed over de økonomiske overvejelser i sagsbehandlingen:

”Med kommunesammenlægningen og overtagelsen af amtsinstitutionerne så vi pludselig store forskelle mellem de budgetter, der var tildelt sammenlignelige tilbud. Det var ikke for sjov, når nogen fortalte os, at det reelt var en umulig opgave at få budgetterne til at hænge sammen. Fremadrettet bliver vores budgetmodel meget mere gennemskuelig og retfærdig. Der bliver ganske enkelt en større overensstemmelse mellem behov og ressourcer.” 

Om forudsætningerne for at gå i gang med VUM mener Jan Nielsen, at det er afgørende at få styr på netop økonomien:

”Der er en tendens til, at økonomien kommer i anden række. Det gør den ikke hos os, tværtimod. Vi kunne ikke have gennemført det her, hvis vi ikke på forhånd havde fået styr på budgetterne. Man skal ville økonomistyring – ellers løser de systematiske modeller ingenting. Derfor skal det heller ikke være en hemmelighed, at vi har skåret i vores ressourcer. Det har været hårdt, men nu har vi styr på økonomien og dermed ro på bagsmækken, så vi har tid til at gøre det resterende arbejde ordentligt.” 

Ikke kun for styringens skyld
Og netop ordentligheden i sagsbehandlingen og dermed retssikkerheden er det, som fra begge sider af landet skinner igennem som den store gevinst: 

”Det er jo ikke kun styring for styringens skyld,” siger Jan Nielsen, ”men også for borgernes og for faglighedens skyld. Man er ikke længere privatpraktiserende sagsbehandlinger i vores myndighed – nu har vi værktøjerne til at træffe ensartede afgørelser i sammenlignelige situationer. Det kommer både borgerne til gode, ligesom det giver tryghed for de medarbejdere, som hver dag skal træffe nogle vidtrækkende afgørelser på vegne af et andet menneske.”