Insight
Crisis Management Survey 2018
Virksomheder og organisationer retter i stigende grad deres fokus mod kriser udefra. Alligevel er de ikke tilstrækkeligt rustet, når kriserne opstår, viser Deloittes globale analyse.
Professionelle internationale hackere stjæler forretningshemmeligheder eller afpresser virksomheder for enorme summer. Orkaner, stormfloder og andre voldsomme vejrkatastrofer rammer vigtige markeder, og negativ omtale spreder sig som shitstorme på sociale medier.
Virksomheder og organisationer er i stigende grad udsatte for kriser udefra, og en effektiv krisehåndtering er afgørende for virksomheders succes. Det er konklusionen i Deloittes globale Crisis Mangement Survey, hvor mere end 500 ledere inden for krisehåndtering fra 20 forskellige lande har medvirket.
Knap 60 pct. mener, at deres organisationer står over for flere krisesituationer i dag, end de gjorde for 10 år siden. Og i løbet af de seneste to år har 80 procent af organisationerne følt sig nødsaget til at mobilisere de afdelinger, der håndterer kriser. Især inden for cyber og sikkerhed.
Men Deloittes analyse viser, at der er behov for at ruste virksomhederne yderligere for at komme helskindet igennem fremtidige kriser.
Analysens hovedkonklusioner:
- Flere af de kriser, virksomhederne har gennemgået, kunne have været undgået – også selvom de ikke kunne forudsiges.
- Ledere bør udvikle stærkere evner i krisehåndtering. Behovet er især stort i en tid, hvor kriser udefra lægger massivt pres på organisationen.
- Mange virksomheder føler en høj grad af selvtillid, når det gælder om at håndtere kriser, men få har de nødvendige kompetencer, der skal til, når kriserne for alvor indtræder.
- Topledere bør involveres i planlægningen af krisehåndteringer. Handlingsplaner på lægges på bestyrelsesniveau.
Crisis Management Survey 2018
Download