Sektoranalyser

Indenfor det seneste år har Deloitte gennemført analyser af reguleringen af vandsektoren, undersøgt erhvervsøkonomiske konsekvenser af reglerne i planloven for erhverv og byggeri og analyseret effekter og konsekvenser af reglerne om miljøgodkendelser af virksomheder. Til illustration af, hvad en sektoranalyse kan indeholde, er de tre analyser kort beskrevet nedenfor:

• Vandsektorloven. I 2009 blev vandsektorloven vedtaget med krav om bl.a. udskillelse af vandselskaberne fra kommunerne samt prislofter og effektiviseringskrav. Efter en årrække blev loven og dens effekter evalueret af Deloitte som gennem omfattende kortlægnings- og analysearbejde i sektoren konkluderede, at den nuværende reguleringsmodel, særligt hvile-i-sig-selv-princippet og prisloftsreguleringen, indeholder modstridende mekanismer, der tilsammen udgør en restriktiv og administrativt tung regulering som unødigt begrænser vandselskabernes handlefrihed, effektiviseringsincitamenter, innovationskraft og muligheder for samarbejde med vandsektoren. Deloittes analyser indgår som grundlag for det videre politiske arbejde om eventuelle ændringer og tilpasninger af vandsektorloven. 
  
  
• Planloven. En af konklusionerne fra Produktivitetskommissionens arbejde var, at reglerne i planloven har negative erhvervsøkonomiske effekter, hvorfor Finansministeriet og en række andre ministerier anmodede om en analyse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af reglerne i planloven for erhverv og byggeri. Analyseresultaterne indgår i det fremtidige lovgivningsarbejde. Deloitte konkluderede bl.a:
  
  
  • Reglerne i planloven og administrationen heraf er en barriere for vækst i turismeerhverv i kystnærhedszonen
  • Der er generelt lange sagsbehandlingstider for planlovssager, herunder lokalplaner
  • Mange lokalplaner indeholder krav som medfører meromkostninger for byggeriet
  • Forskelle på tværs af kommuner ift. krav i lokalplaner gør det svært at gennemskue for byggeriet og hindrer standardløsninger
    
    
• Miljøgodkendelser. Af Vækstplan DK fremgår, at vilkårene for det private erhvervsliv skal forbedres, så regeringen besluttede at undersøge de erhvervsøkonomiske og miljømæssige effekter af miljøgodkendelser. På baggrund af kortlægning af samtlige miljøgodkendelser i 2012, spørgeskemaundersøgelser samt casebeskrivelser af 25 konkrete miljøgodkendelser viste analysen bl.a., at der er et betydeligt besparelsespotentiale – også for virksomhederne – ved at afkorte kommunernes sagsbehandlingstid, eventuelt gennem ændring af lovgivningen.