Beskatning af aktionærlån

Folketinget har vedtaget L 199 A om beskatning af aktionærlån
Ifølge de nye regler skal provenuet af et lån beskattes som en hævning uden tilbagebetalingspligt, når et selskab direkte eller indirekte yder et lån til en fysisk person. Dette indebærer i praksis, at provenuet som udgangspunkt skal beskattes som udbytte. Provenuet kan dog beskattes som løn i det omfang låntagers samlede vederlag inkl. provenuet ikke overstiger en rimelig aflønning.

Selskabet kan ikke fratrække provenuet ved indkomstopgørelsen, når det anses for udbytte. Beskattes provenuet som løn hos den fysiske person, kan selskabet derimod fratrække det ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst.

De nye regler omfatter lån ydet af aktieselskaber, anpartsselskaber, selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og tilsvarende selskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet. Reglerne omfatter også lån fra udenlandske selskaber, selv om lånet er lovligt efter udenlandsk selskabslovgivning.

Beskatningen forudsætter, at der er en nærmere bestemt forbindelse mellem långiver og låntager efter ligningslovens § 2. Dette er først og fremmest tilfældet for hovedaktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab, men ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal lån til hovedaktionærens ægtefælle og nærtstående også beskattes.

De nye regler omfatter ikke:

• lån til juridiske personer (selskaber mv.)
• lån til lovlig selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2
• lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og
• sædvanlige lån fra pengeinstitutter

Ud over lån gælder de nye regler også, hvis et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for en fysisk person eller stiller sikkerhed for en fysisk persons forpligtelser. Ved sikkerhedsstillelse beskattes sikkerhedsstillelsens pålydende værdi på det tidspunkt, hvor selskabet stiller sikkerhed.

Beskatningen af provenuet som en hævning uden tilbagebetalingspligt bortfalder ikke, selv om lånet tilbagebetales. Det tilbagebetalte beløb medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst og låntager kan ikke fradrage beløb, der tilbagebetales. Udbetales det tilbagebetalte beløb efterfølgende igen som løn eller udbytte, skal beløbet atter beskattes hos den fysiske person.

Indeholdelse af A-skat eller udbytteskat
Selskabet skal indeholde og afregne A-skat eller udbytteskat af provenuet efter de sædvanlige regler herom.

I tilfælde, hvor selskabet ikke har indeholdt A-skat eller udbytteskat, og selskabet har afregnet A-skatten eller udbytteskatten, er selskabets krav mod låntageren ifølge et ministersvar under Folketingets behandling af lovforslaget som udgangspunkt ikke et nyt skattepligtigt aktionærlån.

Forholdet til selskabsloven
Selv om lånet skatteretligt behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, skal ulovlige lån fortsat tilbagebetales og forrentes som anført i selskabslovens § 215. I årsrapporten skal lån, der ikke er tilbagebetalt, derfor fortsat behandles som et aktionærlån, og der skal ske en sædvanlig vurdering af tilgodehavendets værdi. Endvidere skal der oplyses om bl.a. rente- og afdragsvilkår, hvis låntager indgår i virksomhedens ledelse.

Omgørelse mv.
Hvis lånet er opstået ved ”en ren fejlekspedition”, kan fejlen rettes, og provenuet skal ikke beskattes som en hævning uden tilbagebetalingspligt.

Er der ikke er tale om ”en ren fejlekspedition”, kan beskatning som hævning uden tilbagebetalingspligt kun undgås, hvis der opnås tilladelse fra SKAT til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

Ifølge et ministersvar under Folketingets behandling af lovforslaget har en ompostering af låneprovenuet fra fordring til løn ikke yderligere skattemæssige konsekvenser. Tilsvarende må formodes at gælde, hvis fordringen udloddes som udbytte. Det vil ofte være mere hensigtsmæssigt at udbetale fordringen som løn eller udbytte frem for at tilbagebetale lånet. Anden lovgivning kan dog bevirke, at ompostering af fordringen til løn eller udbytte ikke er muligt.

Renter
Ifølge et ministersvar under Folketingets behandling af lovforslaget er rentetilskrivning til såvel nye som gamle aktionærlån ikke en hævning uden tilbagebetalingspligt, hvis de tilskrevne renter betales ”på sædvanlige vilkår”. Der oplyses ikke nærmere om, hvornår renterne kan anses for betalt på ”sædvanlige vilkår”.

Udlån til partnerselskaber
Fysiske personer, der er deltagere i et partnerselskab, skal beskattes efter de nye regler, hvis partnerselskabet ejer aktierne i et selskab, der yder lån til eller stiller sikkerhed for partnerselskabet. Der skal dog kun ske beskatning, hvis der mellem selskabet og deltageren i partnerselskabet er en nærmere bestemt forbindelse efter ligningslovens § 2. En sådan forbindelse kan eventuelt foreligge i form af en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Ydes lånet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, beskattes deltagerne i partnerselskabet dog ikke.

Ikrafttræden
De nye regler gælder for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed fra og med den 14. august 2012.